Lad en professionel om at male din lejlighed
Der går ikke længe, før sløset malerarbejde viser sig. Maling skal lægges på lag for lag, og jo tyndere lag jo bedre – typisk. Fristelsen for at male dit nye badeværelse eller køkken selv er stor, siden du jo sparer penge, du kan bruge på noget andet. I øvrigt er det fedt at kunne prale med, at du selv har malet et lokale. Men når malingen begynder at skalle af, er det knapt så fedt. Så find et malerfirma.
Tjek referencer hos sjællandske malere
Sidder du i (omegnen af) Stenløse, Ballerup og Bagsværd, så er det ikke svært at finde en kompetent maler til maling af din lejlighed. Men hvordan vælger du den rette maler til jobbet? Tja, hvis en maler har en masse tilfredse kunder, har han sikkert også en masse referencer. Så prøv at lede efter sådan nogle referencer på en malers hjemmeside, evt. hvor der følger billeder af det færdige arbejde med.
Skal du fraflytte? Få en maler til at nulstille vægge
Står du over for at skulle flytte fra din lejlighed, er det meget vigtigt, at malerarbejdet bliver udført af professionelle. Hvis væggene slet ikke har ændret farve eller været udsat for det store slid i den tid, du har boet der, behøver du som regel ikke frygte, at dit depositum bliver fyret af på en maler, der tager sig godt betalt. Men har du ændret på en vægs farve? Få professionelle til at nulstille den.
Gør det nemt for maleren
Ønsker du at gøre det nemt for maleren at gøre sit job, så kan du udbedre huller i væggene og flytte dine møbler ud af lejligheden, før maleren tropper op for at svinge sin pensel. Han sparer noget tid, og du sparer måske nogle penge. På den vis kommer maler og kunde godt ud af det med hinanden.