Linjedræn og ledelinjer til Centrumgaden i Ballerup
ACO Nordic har leveret en innovativ løsning med linjedræn til effektiv afvanding af gågade i kombination med tydelige ledelinjer og opmærksomhedsfliser, der hjælper blinde og svagtseende.
Ballerups vigtigste handelsstrøg og gågade er Centrumgaden, der er blevet omdannet med en vision og at skabe en mere nutidig og levende bymidte. Omdannelsen er sket i forlængelse af en større transformation af Ballerup Bymidte og Banegårdspladsen. Ønsket har været at gøre området til et regionalt knudepunkt for attraktive shopping- og kulturoplevelser.
ACO Nordic leverede en innovativ løsning til området, der kombinerer effektiv afvanding med hensyn til synshandicappede. Det har været afgørende for at skabe det attraktive og imødekommende miljø, som Centrumgaden er i dag.
Baggrunden for denne løsning er, at der var et ønske om, at området skulle kunne håndtere et mere ekstremt klima og de store mængder nedbør, det bringer med sig. Samtidig var det et ønske, at der skulle tages hensyn til blinde og svagtseende, så det er nemt at orientere sig i området.
Se udvalget af ACO riste med forskellige belægningstyper på ACO DrainDesign.
Arkitektsamarbejde om ledelinjekoncept
Centrumgaden består af et gågadeareal på ca. 9.500 kvadratmeter – et 450 meter langt forløb mellem Ballerup Kirke og Kirketorvet mod nord og indgangen til Ballerup Centret i syd.
ACO Nordic leverede en såkaldt taktil rist til Centrumgaden i Ballerup. Linjedrænet, som risten hviler på, kan hurtigt og effektivt lede vandet bort fra området. Samtidig fungerer det som ledelinje for blinde og svagtseende personer.
Det innovative ledelinjekoncept er udviklet af ACO Nordic i samarbejde med tilgængelighedskonsulent og arkitekt Kurt Brink Kristensen. Løsningen skaber tydelige ledelinjer for blinde og svagtseende i kombination med et professionelt afvandingssystem.
De steder, hvor man ikke har behov for at lede vand bort, har man kunnet fortsætte med ledelinjefliser og opmærksomhedsfliser, som ACO også leverede. De sikrer, at blinde og svagtseende kan orientere sig i hele området.
Leder vandet væk og hjælper svagtseende på vej
Dermed har man med ACO-produkter opnået en multifunktionel effekt med både klimasikring og hjælpemidler til blinde og svagtseende. Ikke nok med, at man med et linjedræn effektivt leder regnvand væk fra gågaden, man sikrer med ledelinjer, ledelinjedræn og opmærksomhedsfelter også, at blinde og svagtseendes behov bliver tilgodeset, så alle kan føle sig velkomne i gågadeområdet.
Kombinationen af ledelinjer og dræn, som der blev anvendt til Centrumgaden i Ballerup, er designet til at skabe æstetiske og funktionelle løsninger. Den unikke kombination gør, at der er betydelige besparelser forbundet med etableringen af ledelinjedræn.
Tidligere har man anlagt afvanding i siderne af gågaden og ledelinjen enten i midten eller tæt op af det ene linjedræn. Med en samlet løsning midt i gågaden kan blinde og svagtseende gå tørskoede på gågaden, mens vandet føres bort i linjedrænene under dem.
Fakta
Byggesag: Centrumgaden i Ballerup
Landskabsarkitekt: Opland Landskabsarkitekter ApS
Rådgivende ingeniør: VIA Trafik
Bygherre: Ballerup Kommune
Tilgængelighedskonsulent: Kurt Brink Kristensen
Entreprenør: Aarsleff A/S
Anlægsgartner: PP Brolægning
ACO-produkter
V300 Multiline linjedræn
Ledelinjerist V300
Ledelinjeflise V300
Opmærksomhedsfliser