Kim Dyhr Jørgensen er projektdirektør i Wallmann og har en helt klar vision: - Vi skal være den bæredygtige gulvleverandør til gulv- og byggebranchen
No Noise - Få ro i både hjem og sind
Med det originale No Noise gulvunderlag fra Wallmann A/S kan man både mindske støjen fra stiletter og træsko samt klimaaftryk.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, da man efterhånden har vænnet sig til, at det, der er godt for klimaet og jordkloden, samtidig er noget, der gør tingene mere besværligt eller mindre komfortabelt. Men med No Noise-underlaget er det faktisk muligt både at blæse og have mel i munden.
- Noget af det, jeg synes, det er meget vigtigt at have fokus på, når vi taler bæredygtighed, er genanvendelighed. Og da det her underlag har langvarige akustikforbedringer, kan man skifte gulvet igen og igen uden også at skulle skifte underlaget, hvor andre underlag har mistet effekten efter bare 2-3 år, fortæller Kim Dyhr Jørgensen, Projektdirektør hos Wallmann A/S.
Slut med brug og smid væk
Akustikken i hjemmet, skolen og på arbejdspladsen spiller en ret afgørende rolle for trivsel og komfort, da en god akustik gør det mere behageligt at opholde sig i rummet samtidig med, at det øger koncentrationsevne og produktivitet. Det er derfor noget, der har været stor fokus på i de senere år med både loft- og vægpaneler, men selve gulvene og dets underlag spiller altså en afgørende rolle.
Og det er netop de langvarige effekter på både trin- og trommelyde, der gør projektdirektøren stolt af, at Wallmann udviklede dette produkt, og som de første introducerede No Noise på det danske marked tilbage i 2007.
- Men udover at det kan bruges igen og igen, fjerner det rigtig meget støj – det vi kalder trin- og trommelyde, hvor ’trin’ beskriver lyden fra andre etager, og ’tromme’ lydene fra selve rummet. Derfor er det også en rigtig god løsning til alle de mennesker, der føler sig generet at lydforurening eller er lydfølsomme, fortæller Kim Dyhr Jørgensen og fortsætter:
- Og så har det nogle af de bedste mærkninger, man kan få.
No Noise-underlaget er både Blue Angel-certificeret, der er et tysk miljømærke på linje med Svanemærket, og en EPD.
- Uden at blive alt for teknisk, så er EPD en miljøvaredeklaration, hvor man skiller produktet fuldstændig ad i alle dets komponenter og laver beregninger på CO2-udledningen. Det er en ret dyr proces, men det har samtlige af vores produkter, siger Kim Dyhr Jørgensen.
Godt for miljøet – godt for mennesker
Gulvproducenten har en fremtidsvision om at komme helt væk fra PVC, og No Noise-underlaget er da også helt PVC-fri og produceret uden brug af blødgører, det de fleste kender som phthalater, der er giftige kemiske stoffer, som skader både mennesker, dyr og miljø.
Og netop fraværet af disse stoffer i underlaget har også givet det indeklimamærkningen A+.
- A+ indikerer, at underlaget har dokumentation for at have positiv effekt på indeklimaets luftkvalitet, så No Noise bidrager til et sundt indeklima. Der er ingen afgasninger fra produktet, når man måler på VOC’er, der påvirker luftkvaliteten, forklarer projektdirektøren.
VOC står for Volatile Organic Compounds, der på dansk betyder flygtige organiske forbindelser og dækker over en række organiske forbindelser, der fortrinsvis optræder i dampform.
Et kendetegn ved disse flygtige organiske forbindelser er, at de let fordamper ved stuetemperatur, og det derfor er meget vigtigt at begrænse i f.eks. byggeri.
Udover de mange fordele ved selve gulvunderlaget, er der også en anden ting, der glæder projektdirektøren:
- Jeg er meget glad for, at vi får det produceret i vores umiddelbare nærområde, Tyskland, så vi også ad denne vej kan begrænse vores CO2-aftryk i flere led, da vi ikke har lang transport og fragt, som hvis vi måtte hente vores produkter på den anden side af jordkloden.
Stopper ikke her
Da 40 % af al CO2-udledning stammer direkte fra byggebranchen (inkl. opvarmning og nedkøling), er branchen de senere år blevet underlagt flere og strengere krav om dokumentation, ansvarlighed og reduktion af CO2. Men Kim Dyhr Jørgensen ser gerne, at Wallmann går forrest:
- Derfor har jeg netop igangsat at få flere af No Noise produkterne Cradle to Cradle certificeret. Det tager naturligvis lidt tid, men vi vil ikke stoppe her, da det er den vej, vi skal gå, hvis vi ønsker at efterlade et godt sted til vores børn og børnebørn.
Cradle to Cradle (på dansk: Vugge til vugge) er en produktionsfilosofi, hvor hovedtanken er, at alt der bliver produceret i alle produktets livsfaser, kun skal forårsage et minimum af spild, specielt i forhold til forurening og affald. Restprodukter skal søges genanvendt, så de indgår i produktionsmaterialet for et nyt produkt, der igen kan genanvendes til at skabe nye produkter.
- Indtil vi er i mål med det, glæder jeg mig over, at vi allerede har No Noise, da det, uden at jeg er ’farvet’, er et fantastisk produkt med mange gode egenskaber, som jeg ikke ville tøve med at bruge i mit eget hjem, slutter Kim Dyhr Jørgensen.