105 meter høj skærm
Scan Convert opfordrer til dokumentation af beregninger på støjskærme
For mange støjskærme er forkert dimensionerede. Det kunne være undgået ved tidligere indsats og grundigere jordbundsberegninger. Derfor bør man ændre udbudsreglerne, lyder det fra rådgivervirksomheden Scan Convert A/S.
CEO, Maskinmester, Jes Bo Rennebod
Scan Convert opfordrer bygherrer og entreprenører til at tage ansvar for at forbedre forarbejdets kvalitet og dermed skabe bedre betingelser for at udarbejde et tilbud, der stemmer overens med de endelige omkostninger.
– Der er behov for en radikal ændring af udbudsreglerne for at undgå, at der bliver tilbudt for billigt. Derfor ønsker jeg for os alle, at det er et krav, at man laver grundige beregninger og afleverer en forudsætningsrapport sammen med sit pristilbud, siger Jes Bo Rennebod, adm. direktør hos Scan Convert.
Opfordrer til beregninger
Hos Scan Convert foreslår man, at forudsætningsrapporten skal indeholde beregninger på de faktiske statiske forhold – herunder jordbundsforhold, som er baseret på boreprøver, med tilhørende styrkeparametre, i relation til lokation og numeriske orografi faktorer.
– Hvis man gør sig den umage at sætte sig ned for at beregne omkostningerne og kan dokumentere, hvordan man er kommet frem til sin pris, får vi en bedre byggeproces uden tvister og uenigheder. Der skal være fuld sporbarhed, så bygherre kan have tillid til entreprenøren, samtidig med at man sikrer den rette fundering til støjskærmene.
– Når vi byder på opgaver, udarbejder vi altid en forudsætningsrapport, som indeholder beregninger på fundering og stål. Længe før lovkravene har vi haft fokus på dokumentation og sporbarhed. Det handler om ansvarlighed.
Funderings- & konstruktionssafstivning
Læs også:
Juul Frost Arkitekter inspirerer til bedre trivsel i bymiljøer
Bygherrer bliver snydt
I takt med at de danske byer vokser, og infrastrukturen udbygges, bliver der brug for større og højere støjskærme. Med mange års ekspertise har Scan Convert kompetencerne til at løse det stigende antal komplekse opgaver.
– Jeg oplever ofte, at der bliver tilbudt priser, der ikke kan lade sig gøre med så høj en inflation og mangel på råvarer. Det vil sige, at entreprenører stadig slår priser op i tabeller frem for at lave reelle beregninger på eksempelvis stålets styrke i forhold til fundering i den konkrete jordbund.
– Det er ærgerligt, fordi en god fundering er afgørende for støjskærmens effektivitet og holdbarhed. Den enkelte entreprenør bør tage ansvar for at udarbejde sit tilbud på baggrund af de faktiske dimensioner, så bygherre ikke bliver snydt til at vælge den billigste pris, som i sidste ende sjældent er rigtig, lyder opfordringen fra Jes Bo Rennebod.
Om Absorb og Scan Convert A/S
- Målet er at være blandt de bedste danske producenter og leverandører af sikkerhedsnet, støjskærme og fundering af stålsøjler til støjskærme og vejportaler.
- Scan Convert A/S har egen projekterings- & tegnestue med erfarne og kompetente ingeniører og projektledere, som står til rådighed for at hjælpe med at finde løsninger på forskellige udfordringer og problemstillinger.
- Scan Convert A/S er certificeret i henhold til DS/ EN 1090, som betyder, at Scan Convert A/S må udføre
dimensioneringer og projekteringer på stål- og aluminiumskonstruktioner og ligeledes certificeret i henhold
til DS/EN ISO 3834, der er en internationalt anerkendt kvalitetsstyringsstandard til svejsevirksomheder.