Plantely af Anne Louise Blicher
Tre nye kunstværker fejrer Rødovres 125-års historie
Rødovre Kommune fejrer 125 år med udviklingen fra landsby til forstad med byrumskunst, der forbinder til ny grøn bydel.
Rødovre Kommune kan i år fejre sit 125-års jubilæum og sætter fokus på byens udviklingen fra landsbysamfund til en moderne forstad – og på alle de fællesskaber, der gennem generationer har været med til at forme byen og lokalsamfundet. Alt det, man har skabt sammen, for Rødovre er ikke blot et sted på kortet, men et fællesskab med ”dybe rødder i historien og blikket rettet mod fremtiden”, skriver kommunen, der bor op ad den grønne oase Vestvolden og har et centrum med rødder i gartneri- og marklandskaber.
Plantely af Anne Louise Blicher
Plantely af Anne Louise Blicher
En grøn drøm, Stankelben af Niels Bonde
En grøn drøm, Sommerfugl af Niels Bonde
Fejring i bymidten
Jubilæumsåret kulminerede den 30. maj 2026, hvor kommunens borgere, foreninger, frivillige og lokale aktører fejrede Rødovres historie, nutid og fremtid på Rådhuspladsen, Rådhusplænen og langs Aage Knudsens Strøg.
Kunstværker på Aage Knudsens Strøg
Som en del af den officielle markering indvies tre nye kunstværker på Aage Knudsens Strøg i Rødovres nye bymidte: Plantely, En grøn drøm og Elsines vækstrum. Kunstværkerne skal bidrage til at skabe en mere levende bymidte, hvor lokale erindringer og fælles historie får fysisk form i et grønt kunststrøg og forbinder til den nye bydel Gartnerbyen.
De tre værker er udvalgt efter et Open Call, hvor der kom 57 forslag ind. Værkerne er udviklet af en række kunstnere i samarbejde med borgere og lokale aktører og tager afsæt i kommunens historie.
Plantely af kunstner Anne Louise Blicher består af en åben ottekantet pavillon, som har planteformer som tag og vægge og skaber et mødested i bymidten.
Elsines vækstrum knytter sig til Rødovres historie som gartnerby og er udviklet af kunstnerduoen Kenneth Balfelt og Johan August og tager udgangspunkt i unges trivsel og unges ønsker til byens nye fællesrum. Værket er inspireret af Elsine Marie Wiebro (f. 1892), der var pioner som den første kvindelige gartneriejer i Rødovre.
Det tredje værk En grøn drøm, af billedkunstner Niels Bonde, består af tolv mosaikker, der inviterer både børn og voksne til at gå på opdagelse i det grønne. De tolv mosaikker med motiver af dyr og planter er lavet i samarbejde med Gartnerbyens Seniorer.
Dermed kobles jubilæet til den aktuelle udvikling af Rødovres byrum og den fortsatte fortælling om forstadens arkitektur, kultur og fællesskaber.
