En let femte etage. Den klarer stålet!
UNI-TEK tegner og leverer lette, stærke stålløsninger
UNI-TEK A/S er ofte involveret i lidt mere udfordrende opgaver, hvor stål er det bedste – og ofte eneste mulige byggemateriale i en let, men stærk konstruktion.
Den lette stålkonstruktion til byggeriet i baggården på Lilletorv i Aarhus, som i dag Paustian.
Stål lyder af noget tungt, og det er det jo også. Men sjovt nok er det materialets vægt i forhold til dets store styrke og fleksibilitet, der gør stålet til et foretrukket materiale i projekter, hvor konstruktioner med beton eller murværk ikke går an.
- Og det er kun fantasien, der sætter grænser, siger Lars Nielsen fra UNI-TEK A/S.
Han og de godt 20 medarbejdere på smedevirksomheden i Randers er ofte med, når der skal tegnes og bygges stålkonstruktioner lidt ud over det sædvanlige – og hvor montagen også kan være en udfordring.
Et godt eksempel er et baghus til den forretning på Lilletorv i Aarhus, som i dag huser Paustian.
- Her lød opgaven på en stålkonstruktion til en femetagers bygning. Der blev valgt stål til projektet, fordi bunden var meget blød, og der var behov for at bygge let.
Vi tegnede, fremstillede og monterede stålkonstruktionen. Byggepladsen var en smule udfordrende, da alle materialer skulle løftes med kran fra Lilletorv og ind over forhuset, siger Lars Nielsen.
I en biludstilling kan der være behov for at flytte kontorerne rundt. Det kan man, når de er bygget som lette konstruktioner i stål og glas.
Tegningen til baghuset siger lidt om den ekspertise, der skal til for at designe sådan en konstruktion. Den ligner mest af alt en labyrint. Andre projekter er mindre komplekse. Det gælder for eksempel de flytbare kontorer, som UNI-TEK har produceret til Cars A/S i Højbjerg.
- Her var der brug for nogle flytbare kontorer til udstillingslokalet, og vi løste det med en let konstruktion af stål og glas, som måler fire meter på hver led, fortæller Lars Nielsen.
Skulpturelle bygningselementer
Med stål kan man forme, nærmest som man vil. Det giver mulighed for elementer, som ikke blot er funktionelle, men også giver en daglig oplevelse – som et kunstværk.
Hos P. Olesen i Hovedgård tegnede arkitekten en trappe, der netop leder tankerne hen på det skulpturelle, og UNI-TEK blev bedt om at udføre og montere både trappe og tilhørende svalegang.
Den ekstra etage på det ikoniske SCS Huset, nu Sparinvest Huset ved Randersbro, er eksempel på, hvordan stålet gør det muligt at bygge ovenpå, når bygningen ikke kan bære tungere konstruktioner. Etagen blev sat på i forbindelse med Sparinvests overtagelse for en del år siden, og stålkonstruktionen blev tegnet og monteret af UNI-TEK.
Denne slags opgaver ligger godt for UNI-TEK, som blev startet af Lars Nielsen for 20 år siden og leverer alle former for bygningsstål, garage- og industriporte samt beslag til betonelementer.