Byggeri+arkitektur #143
Lyset over, under og omkring os
I denne udgave af Byggeri+Arkitektur reflekterer mange af de medvirkende over forholdet mellem lys og arkitektur.
Dronefotograf Rune Johansen aka Dronerune ser byens arkitektur fra et fugleperspektiv, hvilket afslører nye strukturer og fortællinger om livet i byen. Det giver en særlig oplevelse at være til stede i den tidlige morgenstund, hvor lyset skiften fra koldt til varmt og skaber magi i billedet. Lyset forandrer hele tiden alt, og derfor skal man ifølge Dronerune bruge den som medspiller til at fastholde de helt særlige øjeblikke.
Lysdesigner og arkitekt Jesper Ravn fra Gottlieb Paludan Architects mener, at flere tegnestuer i Danmark bør udnytte lysets evne til at forandre et sted positivt. Både naturlig og kunstig belysning kan understøtte og fremhæve det særlige ved den enkelte bygning – og det er spildt potentiale, når den ikke dimension ikke indtænkes.
I kontorbygningen Edge i Amsterdam spiller belysningen en vigtig rolle, og vi taler med Harsch Chitale og Derk Bots fra lysvirksomheden Signify om, hvordan belysningen anvendes til at skabe behagelige og fleksible rum, hvor lyset kan tilpasses alle individuelle behov.
Velux har med LKR Innovation House omdannet en trælade til et topmoderne innovationscenter, og vi taler med Mette Tony fra Praksis Arkitekter om at lade det nye og det eksisterende opstå som en ny helhed, hvor de mange vinduespartier trækker naturen indenfor, hvilket i sammenhæng med lysets konstante skiften og variation er med til at give en inspirerende arbejdsplads.