
Sådan indretter du et kontor, der fremmer effektiviteten
Kniber det med at holde koncentrationen, når du arbejder på kontoret, og er det længe siden, at kontoret er blevet indrettet på ny? Så er det måske på tide med en make-over af kontorafdelingen på arbejdspladsen. Faktisk har indretningen stor indflydelse på koncentrationen, hvorfor det godt kan betale sig at bruge tid på kontorets interiør og stil. I denne guide kan du læse mere om, hvad du kan gøre for netop at fremme effektiviteten på arbejdspladsen.
Investér i møbler af høj komfort
Der er ikke noget værre end at komme hjem efter en lang arbejdsdag og være øm i hele kroppen, fordi man sidder på stole af hårdt materiale, der på ingen måde støtter kroppen rent ergonomisk set. Derfor kan det være smart at investere i møbler af høj komfort, hvor det ergonomiske design er i højsædet. Det er med til, at du og dine medarbejdere kan holde ud at arbejde i længere tid ad gangen og dermed være mere effektiv.
Sørg for at kontoret rummer det nødvendige udstyr
Et kontor er naturligvis ikke et kontor, hvis det ikke rummer de nødvendige kontorartikler. Det gælder for eksempel printere, blyanter, kuglepenne, papir, computere og lignende. Det er alt sammen udstyr, der har til formål at gøre arbejdet lettere og dermed mere effektivt. Skal medarbejderne bruge tid på at lede efter papir eller en tusch til opslagstavlen, så vil det blot gå udover den samlede produktivitet.
En simpel indretning er nemmere at holde ren og rydelig
En af de bedste tips, når det kommer til at indrette kontoret, det er, at indretningen skal være simpel. En simpel indretning er vejen frem, hvis du gerne vil øge effektiviteten. Det skyldes blandt andet, at en simpel og neutral indretning er langt nemmere at holde ren - og en rydelig arbejdsplads er lig med øget koncentration og dermed øget effektivitet.