Arkitekt Carlo Volf kæmper for bæredygtig byggeskik

Carlo Volf

- Se lige her!

Carlo Volf rækker begejstret sin telefon over bordet, inden interviewet er kommet i gang.

På billedet er der noget, som kunne minde om en væg uden yderbeklædning. Den består af et materiale, der er stakket op og holdes fast af vandret pilefelt mellem opretstående stolper.

- Ålegræs! proklamerer Volf med et stort smil.

Ålegræsset er blevet et af symbolerne på hans virke som arkitekt, for det har en vigtig funktion i bæredygtigt byggeri. Det handler om at arbejde med det primære materiales evne til at optage fugt for at skabe et sundt indeklima, undgå dampspærre og spare på energien til opvarmning.

- Ålegræs er perfekt. Det er tungere end mineraluld, og det har betydning for temperaturen i huset. Det forsinker varmen udefra i sommerhalvåret, men det tager dog også en anelse længere tid at varme huset op om vinteren, siger Carlo Wolf.

I hans eget byggeri med ålegræs, er der ikke behov for køling. Og det er vigtigt at fokusere på dette område, for køling er jo netop det, der får mange nye byggerier til at klimadumpe med et brag, fordi kølingen efterhånden kræver lige så meget energi som at varme dem op.

- Byggeriet er en bombe under bæredygtigheden, siger Carlo Volf – vel vidende at hans udsagn vil virke provokerende. Han har netop være rådgiver på et meget stort projekt, hvor opgaven lød på at lave nogle beregninger i relation til bæredygtighed.

- Det, der går galt, er overdimensionering af betonkonstruktion, generelt materialeforbrug, ventilation, køling. Det spænder ben for bæredygtigheden, siger Carlo Volf.

Hans bidrag til det pågældende projektet blev ”stemt ned”, men det bekymrer ham ikke:

- Den del af dansk byggeri vil jeg helst ikke være en del af. Bæredygtighed skal tænkes ind på en helt anden måde. Jeg er meget skeptisk over for udviklingen i byggeriet. Der fokuseres for meget på teknologi og for lidt på bæredygtighed. Vi gør byggeri mere kompliceret, end det behøver at være, mener han.

Ålegræs er nærmest blevet synonymt med Carlo Volfs kamp for bæredygtig byggeskik.

 

Bygningsreglementet er et benspænd

Carlo Volf mener, at Bygningsreglementet bærer en del af skylden.

- Bygningsreglementet er industridrevet. Det spænder ben for bæredygtigheden. Den første byggelov fra 1889 handlede om dimensionering og dagslys. Altså måden man byggede på. I dag har vi det komplekse BR, hvor ansatte i industrien er med til at fastsætte standarderne og træffe beslutninger om, hvordan de skal udmøntes i reglementet. Det er jeg skeptisk overfor. Jeg synes ikke, samfundet kan være tjent med det, siger Carlo Volf.

Hans eget Ecohousing procesbyggeri i Mols Bjerge på Djursland er et fuldstændigt brud med alt dette. Byggeriet er netop udvalgt blandt de mest bæredygtige byggerier i Danmark i publikationen 25 Best Practice Cases om bæredygtigt boligbyggeri.

- Min målsætning med det har været at samle alle mine idéer om, hvordan man bygger bæredygtigt, i det første eksempelbyggeri i det, jeg kalder ”Bæredygtig Byggeskik”.

Her er 2,6 tons ålegræsbats i væggene. Og de høje fyrretæer lige ved huset spiller sammen med de tolags jernfattige vinduesglas, så meget af det sparsomme sollys om vinteren finder vej ind i huset, mens huset skærmes for solens stråler om sommeren.

- Det betyder, at der selv på den varmeste dag ikke er overtemperaturer over 26 grader, fortæller Carlo Volf.

- Huset er funderet på jordskruer. Så undgår man at grave op – i respekt for istidslandskabet – og klimaet bliver ikke belastet af betonproduktion, siger Carlo Volf.

 

Hvis jeg nogensinde bliver rask, vil jeg arbejde med lyset

Bæredygtigheden er en rød tråd gennem Carlo Volfs virke. Det samme er lyset. Interessen blev vakt ved en indlæggelse for over 20 år siden.

- Jeg var indlagt på Rigshospitalet på grund af svimmelhed og fik det endnu dårligere af at være der, så jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde blev rask igen, så ville jeg lave et projekt, som understøttede velvære og trivsel.

Det blev starten på to årtier, hvor Carlo Volf har været involveret i en række spektakulære projekter.

Også her er hans tilgang alternativ. For ligesom byggeriet i nogen grad har glemt fortidens dyder, når det gælder skikke og brug af materialer, så er der mange byggerier, som slet ikke tager højde for dagslyset, når de planlægges.

 

Her er der også behov for at sætte en ny dagsorden!

- Mit vigtigste råd til arkitekter er at tænke dagslyset ind allerførst. Hvis det sker midt i masterplanen, er det for sent! siger Carlo Volf.

Arkitekturen er en måde at arbejde med lyset på, lyder filosofien. Hans Ph.d afhandling på Arkitektskolen satte fokus på sanatoriebygninger fra 30’erne.

- Disse byggerier, som var vendt mod sydøst, byggede på en lang historie, der startede allerede i Romerriget. Sanatorierne brugte sollyset som en del af behandlingen, siger Carlo Volf.

- Den var også kilde til passiv opvarmning, og det var og er stadig energimæssigt fornuftigt at drage nytte af solen. Men det er man nærmest gået helt væk fra og har erstattet det med ”ekstern varmelast”; sollyset er gået hen og blevet et problem i nyt byggeri, tilføjer han.

Den viden, som Carlo Volf har opnået gennem sin forskning i lysets betydning for sundheden, er implementeret på hospitaler og skoler. Blandt andet Nyt Herlev Hospital, Ny Psykiatri Ballerup og Ny Psykiatri Bispebjerg samt på Feldballe Friskole, hvor han modtog Danish Design Award for BETTER LEARNING 2021 – for et nyt, naturligt ventilationssystem NOTECH by WindowMaster,  også baseret på ålegræs, som er udviklet i samarbejde med WindowMaster. Han er tilknyttet Mental Health Center København som seniorforsker og er stiftende medlem af New Interventions in Depression ved Region H (NID Group) og på Velux Daylight Academy. Endvidere er han leder af Built Environment og ekstern censor ved Royal Academy of Architecture.

 

Den roterende sengestue på taget…

Blandt de mest bemærkelsesværdige forskningsprojekter er den roterende sengestue, placeret på taget af parkeringshuset ved Bispebjerg Hospital.

- Formålet med den var at studere indfaldet af solens stråler sommer og vinter. Vi kunne dreje den med hænderne og studere indfaldet fra alle verdenshjørner, fortæller Carlo Volf.

Et andet projekt har vist, at deprimerede patienter indlagt i sydøstvendte værelser udskrives tidligere end patienter i nordvestvendte. Netop nu er han og kollegerne i gang med projekt Dim-Light på Ny Psykiatri Bispebjerg, som vil blive Danmarks mørkeste hospital i aftentimerne, et projekt støttet af Greenpower Denmark.

- Da Bispebjerg Hospital blev bygget i 1913, lå det uden for området med elektricitet og blev oplyst af vokslys. Nu går vi tilbage til en dæmpet belysning på mellem 20 og 30 lux om aftenen. Dermed forbereder vi de psykiatriske patienter til søvnen og understøtter en bedre døgnrytme. Om dagen tilføres ekstra lys i nordvest- og nordøstvendte værelser.

- Projektet skulle gerne munde ud i, at patienterne får en bedre søvn, at de har mindre behov for medicin, og at der er mere ro på afdelingerne. Hertil kommer, at der spares over 50 % på energiforbruget til belysning, siger Carlo Volf.

 

Udviklingen går imod Carlo Volfs fremtidsdrøm

Og så er vi tilbage ved bygningers evne til at levere på klimamålene. Hvad er Carlo Volfs vision for byggeriet?

- Mit højeste ønske er, at vi bygger mindre. Da jeg var barn, var et almindeligt parcelhus 110m2. I dag er det vokset til 213 m2, og vi bor på 56 m2 pr. person i gennemsnit.

- Mit drømmeprojekt er at bygge huse på 40 m2 med indbyggede møbler, så pladsen udnyttes optimalt. Men jeg må indrømme, at det ikke er den vej, udviklingen går, siger Carlo Volf, der slutter interviewet med en ”bredside” til de ny mål for bygningers CO2 udledning:

- Det er et kæmpeproblem at måle bæredygtigheden pr. kvadratmeter, for det forfordeler store huse. Det er op ad bakke!, lyder det fra bæredygtighedens og lysets arkitekt.