BIG designer museum for moderne kunst i Suzhou
Bjarke Ingels Group skal stå for design af Suzhou Museum for Contemporary Art, der bliver et 60.000 m2 stort museum bestående af tolv pavilloner forbundet af overdækkede gangstier.
I den kinesiske by Suzhou, cirka 100 km vest for Shanghai, har BIG – Bjarke Ingels Group designet Suzhou Museum for Contemporary Art, som netop har haft rejsegilde. Projektet forventes at stå færdigt i 2025 og er en arkitektonisk genfortolkning af lokale elementer, der i århundreder har præget Suzhous arkitektur og landskab.
Museet er en del af udviklingen omkring Jinji-søen, som er blevet et kulturelt knudepunkt for både lokale og turister. Landskabet genfortolker den traditionelle kinesiske ‘lang’ have ved at binde museumsbygningerne sammen med udendørs gårdhaver, overdækkede gangstier og passager. Bygningen følger den kinesiske certificering for bæredygtighed, GBEL Green Star 2, som inkluderer både tekniske, miljømæssige og sociale elementer.
Læs også:
Arkitekt og ansvarlig partner Finn Nørkjær: Nyt HQ gør BIG til en synlig og åben destinationEn menneskeskabt labyrint af planter og kunstværker
Museumsbygningernes ‘draperende’ tagkonstruktioner skaber skygge for et udendørs stisystem, der fortsætter ud mod pariserhjulet ved bredden af Jinji-søen. Fire af bygningerne huser museets hovedgallerier forbeholdt kunstudstillinger, mens resten af bygningerne kan tjene forskellige udstillinger og formål, herunder events, teaterforestillinger og pop-up restauranter. Bjarke Ingels, Grundlægger og Kreativ Direktør, BIG - Bjarke Ingels Group udtaler i en pressemeddelelse:
- Det nye Suzhou Museum for Moderne Kunst er inspireret af traditionelle kinesiske haver, med deres pavilloner og åbne gårdhaver. BIG’s design skaber et netværk af forbundne skulpturhaver og udstillingsrum gennem brugen af glas- og buegange. Museet strækker sig mellem Pariserhjulets ben, forbinder byen med havnefronten, og skaber en menneskeskabt labyrint af planter og kunstværker, hvor museets gæster kan fortabe sig.
Med udgangspunkt i det traditionelle have-element '廊,'
Landskabet omkring museet og i gårdhaverne er udtænkt som en ramme om de udendørs udstillinger og forbundne urbane byrum, som tilbyder forskellige oplevelser. Skulpturer og installationer af lokale og internationale kunstnere vil skabe en levende destination også udenfor museets åbningstider. Catherine Huang, Ansvarlig Partner, BIG – Bjarke Ingels Group udtaler i den forbindelse:
- Suzhou Museum for Moderne Kunst er en hyldest til den rige have-tradition i Suzhou. Vi tog udgangspunkt i det traditionelle have-element '廊,' i vores design af museet – hvor gallerierne snor sig gennem landskabet og bliver til bygninger som danner rammen om haverne og gør dem til en essentiel del af udstillingen, lige så vigtige som kunsten indenfor.
Se flere aktuelle projektomtaler på vores temaside
Fakta om projektet
Navn: Suzhou Museum for Moderne Kunst
Størrelse: 60,000 m2 (areal over og under jorden)
Beliggenhed: Suzhou, Jiangsu, Kina
Kunde: Suzhou Harmony Development Group Co. Ltd
Ejer: 苏州工业园区文体旅游局
Samarbejdspartnere: ARTS Group Co., Ltd. [中衡设计集团股份有限公司], Front Inc., Shanghai Shuishi Landscape Design Co.,Ltd [上海水石景观环境设计有限公司], Rdesign International Lighting [上海瑞逸环境设计有限公司]