Søtorvet i Silkeborg, lavet for Silkeborg Kommune
Byblomster og plantebede, der understøtter biodiversitet og trivsel
Byblomst er både et gartneri og en tegnestue. På den måde kan de bedre tage hånd om alle led i processen, når de skaber blomstrende bede til byen. Hver plantesammensætning bliver lavet til stedet og er nem at plante ud og pleje.
Byblomst er specialister i at lave beplantninger til vejnære arealer i byerne. Mette Bue Lorentzen stiftede Byblomst ud af mange samtaler med sin far, som er staudegartner, om hvordan man kunne hjælpe med at skabe byer, der er dejlige at leve i.
– Fordelen ved os er, at vi er både en tegnestue og et gartneri, så vi projekterer selv og får leveret planterne i den kvalitet, vi ønsker. Vi vælger planterne ud fra stedet og måden, de skal plantes på, fortæller Mette Bue Lorentzen, - og vi kan se, at vi har meget at bidrage med i projekterne, allerede før der bliver bygget.
Og gartnerne er glade for den måde, Byblomst leverer sine projekter på, fortæller hun videre:
– Kunderne får plantemanualer og en afstandsrive med, der angiver planteafstanden, så man ikke selv skal måle og sætte af. Planterne kommer i 18-hulsbakker, som man kan plante direkte fra, og alle bakker afhenter vi og genanvender i produktionen. Det giver gartnerne en pakkeløsning, som sparer dem for tid og gør det nemt for deres medarbejdere at få succes med planteprojektet.
Byblomst på Building Green
Effekt på fællesskab og diversitet
Selv med et lille plantebed på få kvadratmeter kan man skabe stor effekt på mental trivsel i byen, hvis man inddrager borgerne. Og i forhold til biodiversitet tager vi os god tid til at snakke med både kunder og borgerne om, hvad det egentlig handler om, og hvorfor det er vigtigt. Men også for biodiversitet lægger vi vægt på at have en dialog med borgerne om, hvad det er vi gør. Fordi mennesker passer bare bedre på det, de forstår, hvad er, siger Mette.
Et større projekt, der netop er blevet indviet, er den nye John F. Kennedys Plads i Aalborg. Her har Byblomst leveret 1.000 m2 bede til pladsens lommepark i et tæt samarbejde med kommunen om former og farver.
Klimatilpasning
LAR-bede er også en del af opgaverne, og for Aarhus Kommune og Aarhus Vand har Byblomst stået for anlæg af bede i klimatilpasningen af Åbyhøj.
– Det startede i 2019 med tre veje, der skulle kloaksepareres, og nu har vi så mange veje, at vi næsten ikke kan tælle dem. Det har været et superfint samarbejde med Aarsleff, som laver bedene.
– I alle projekter tager vi os god tid til at snakke med kunderne, for alle er jo interesserede i at skabe byer, der er dejlige at bo i, runder Mette af.