
Direktør Henriette Sofie Larsen (t.v.), programleder Lisbet Fibiger og netværks- og arrangementsansvarlig i Aarhus Eva Elisabeth Østergaard
Byggefagligt netværk udvider til Aarhus
Eva Elisabeth Østergaard bliver lokal netværks- og arrangementsansvarlig i Aarhus for Byens Netværk, der får base hos LINK Arkitektur.
Carsten Raundahl, adm. direktør i Raundahl & Moesby og Anne Sofie Buur Okkels, partner og arkitekt i AART på scenen på Building Green i Aarhus
Byens Netværk, der er en landsdækkende forening for aktører inden for byggeri og byudvikling, etablerer sig nu i Aarhus. Med ansættelsen af Eva Elisabeth Østergaard som lokal netværks- og arrangementsansvarlig styrkes den faglige dialog og videndeling blandt byens professionelle inden for arkitektur, rådgivning og entreprenørskab.
Tværfaglig videndeling som katalysator for byudvikling
Byens Netværk samler over 300 medlemsvirksomheder på tværs af fag og brancher – fra bygherrer, arkitekter og ingeniører til entreprenører, advokater og leverandører. Fælles for dem er et ønske om at deltage i faglige arrangementer, projektbesøg og diskussioner, der sætter fokus på byggeriets aktuelle temaer og udfordringer.
- Tidens store dagsordener stiller stadig større krav til videndeling og samarbejde blandt de aktører, der er med til at præge fremtidens byudvikling. Derfor er der mere end nogensinde brug for netværk, der samler på tværs og bringer alle nuancer i spil, fortæller Henriette Sofie Larsen, direktør i Byens Netværk, i en pressemeddelelse.
Ny lokal tilstedeværelse i Aarhus
Som led i indsatsen for at udvide og forankre netværket i Aarhus-området, har foreningen ansat Eva Elisabeth Østergaard i en nyoprettet stilling som netværks- og arrangementsansvarlig. Østergaard, der har særlig erfaring med byudviklingsprocesser med fokus på helhedsorienterede løsninger, skal i samarbejde med foreningens sekretariat i København udvikle og facilitere aktiviteter i Aarhus.
Byens Netværk afholder allerede en række arrangementer i byen, herunder projektbesøg og debatmøder. På programmet er bl.a. et byggepladsbesøg på det af BIG-tegnede boligprojekt 'Irmahus' på Aarhus Ø den 8. maj samt besøg i Bindesbøll-projektet den 3. juni, hvor AAB og ERIK arkitekter præsenterer transformationen af det tidligere psykiatriske hospital i Risskov til almene boliger.
Platform hos LINK Arkitektur
Den nye fysiske base i Aarhus er placeret hos LINK Arkitektur, der lægger lokaler til sekretariatets lokale medarbejder. LINK Arkitektur har selv en stærk tilstedeværelse i byen og er involveret i en række projekter – bl.a. boligbyggeri og transformationer i det tidligere Amtssygehus.- Vi får meget ud af at mødes og erfaringsudveksle med vores branchekolleger i et forum som Byens Netværk. Det øger forståelsen for branchens forskellige fagligheder og åbner for synergier på tværs. Vi ser frem til at bidrage til den synergi lokalt i Aarhus, fortæller Lars Kirkegaard, COO hos LINK Arkitektur.
Reception markerer lokal forankring
Den nye tilstedeværelse markeres med en reception den 15. maj kl. 16-18 hos LINK Arkitektur på Paradisgade i Aarhus. Aktører fra bygge- og anlægsbranchen er inviteret til at deltage i markeringen, der skal sætte fokus på fremtidens faglige samarbejde i Aarhus og Østjylland.
Læs mere om fremtidens byudvikling, der skal finde en balance mellem tradition og innovation