Byggeri af datacentre kræver holistisk beslutningsgrundlag

Udbygningen af hyperscale-datacentre accelererer i takt med den stigende efterspørgsel på datakraft og AI-infrastruktur. Men de store anlæg bør ikke behandles som almindelige byggeprojekter, lyder konklusionen i et nyt forskningsbrief fra CAISA – Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet.

Ifølge forskerne kan etableringen af hyperscale-datacentre få omfattende konsekvenser for elinfrastruktur, natur, klima og lokalsamfund. Derfor efterlyses et mere helhedsorienteret beslutningsgrundlag, hvor både ressourceforbrug, miljøpåvirkning og borgernes perspektiver indgår tidligt i planlægningen.

– Lige nu ser vi en udvikling, hvor datacentre bliver behandlet som almindelige byggeprojekter, selvom deres påvirkning er langt større og mere kompleks, siger Brit Ross Winthereik, professor ved DTU og medforfatter til briefet i en pressemeddelelse.

AI øger presset på elnettet

Globalt vokser antallet af hyperscale-datacentre markant, og udviklingen forventes at fortsætte i takt med udbredelsen af kunstig intelligens. Danmark vurderes som en attraktiv placering på grund af det kølige klima og den relativt gode adgang til vedvarende energi.

Til gengæld er anlæggene meget energikrævende. Ifølge forskningsbriefet anvendte danske datacentre omkring 2 mia. kWh elektricitet i 2025, og forbruget kan stige betydeligt frem mod 2050. Det lægger pres på elnettet og kan påvirke den grønne omstilling, hvis kapaciteten samtidig efterspørges af andre sektorer.

– Når datacentre reserverer store dele af elkapaciteten, risikerer det at gå ud over andre sektorer og lokale udviklingsmuligheder, mener Amanda Obitz Mogensen, postdoc ved DTU og medforfatter.

Forskerne peger på, at den aktuelle politiske debat om prioritering af adgang til elnettet er et skridt i den rigtige retning, men understreger samtidig, at lokalsamfundenes interesser bør indgå i de kommende beslutninger.

Mangler data om miljøpåvirkning

Forskningsbriefet fremhæver desuden en begrænset gennemsigtighed omkring datacentrenes ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Det gælder blandt andet vandforbrug til køling, emissioner fra backup-generatorer samt støj- og lysgener.

En del af oplysningerne er ikke offentligt tilgængelige, blandt andet som følge af fortrolighedsaftaler. Det vanskeliggør både myndighedernes sagsbehandling og borgernes mulighed for at vurdere projekternes konsekvenser.

– Vi ved for lidt om de konkrete miljøeffekter, og det skaber usikkerhed og frustration i lokalsamfundene, siger Brit Ross Winthereik.

Forskerne peger samtidig på, at datacentrenes vand- og energiforbrug kan påvirke både biodiversitet og lokale naturressourcer, men understreger, at der fortsat mangler forskning på området.

Borgerinddragelse bør ske tidligere

Ifølge forskningsbriefet oplever mange lokalsamfund, at information om nye datacenterprojekter kommer sent i planprocessen, hvor de væsentligste beslutninger allerede er truffet. Det kan bidrage til stigende lokal modstand mod projekterne.

– Mange oplever, at de ikke har reel indflydelse på beslutninger, der kan påvirke deres hverdag og fremtid. Samtidig er det svært for kommunerne at stille krav til industrien eller få fuldt indblik i projekternes konsekvenser, siger Amanda Obitz Mogensen.

Forskerne anbefaler derfor, at fremtidige projekter vurderes ud fra en samlet analyse af energi, klima, natur, lokale økonomier og sociale forhold frem for udelukkende økonomiske gevinster.

– Hvis vi vil have en ansvarlig udbygning, kræver det, at vi ser på sammenhængen mellem de mange forskellige konsekvenser – ikke kun de økonomiske gevinster. En mere gennemsigtig og helhedsorienteret tilgang kan være med til at dæmpe konflikter og sikre bedre løsninger, slutter Brit Ross Winthereik.

Læs flere artikler om landskabs- og byudvikling