Kommuner får værktøjer til at udvikle arkitekturpolitik

Flere kommuner arbejder i dag målrettet med en arkitekturpolitik som redskab til at kvalificere udviklingen af byer og landskaber. 40 kommuner allerede en arkitekturpolitik, der er med til at sætte retningen på tværs af udviklingen af byer og landskaber i den enkelte kommune.

Og der kan være mange udfordringer, som skal løses igennem arkitekturen. Ofte vil man gerne værne om særlige steder, kulturarv og identitet, man vil også gerne skabe attraktive og funktionelle rammer i hverdagen for både borgere og erhvervsliv. Og derudover skal arkitekturen også løse lokalt og globalt forankrede udfordringer. Så hvordan får man udviklet en arkitekturpolitik, der favner hele vejen rundt? Det kan kommuner nu lade sig inspirere til i to nye publikationer fra Arkitektforeningen.

Publikationerne er udviklet med støtte fra Realdania og indgår i projektet Arkitekturpolitik i alle landets kommuner. Her er samlet erfaringer, metoder og konkrete eksempler fra hele landet.

De nye udgivelser – “Kommunal arkitekturpolitik – hvorfor?” og “Kommunal arkitekturpolitik – hvordan?” – henvender sig henholdsvis til kommunalpolitikere og faglige aktører i forvaltninger og rådgivermiljøer.

Hvor den første publikation fokuserer på den politiske og strategiske værdi, giver den anden værktøjer og metoder til udvikling og implementering af arkitekturpolitik i praksis igennem en række eksempler.

Tønder Midtby: Skulpturhaven ved Vidåen. Arkitekter: EFFEKT i samarbejde med Envidan, Trafikplan, Jørgen Overbys Tegnestue og Rambøll. Foto: Rasmus Hjortshøj

Arkitekturpolitik som pejlemærke

Udfordringerne, som kommunerne skal løse, er forskellige fra kommune til kommune, fra boligmangel i vækstområder til affolkning og bygningsforfald i yderområder; ændrede handelsmønstre og tomme bymidter, men også stigende krav til klimatilpasning og ressourcebevidst byggeri. Her kan en arkitekturpolitik fungere som et samlende greb. Ifølge Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, er styrken ved en arkitekturpolitik netop dens evne til at skabe retning på tværs ud fra en bred dialog med borgerne og lokale aktører.

– Det er netop helhedstænkningen, der er nødvendig for at en sammenhængende og bæredygtig udvikling og dermed nogle attraktive miljøer både for borgere, erhvervsliv og naturen, fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, i en pressemeddelelse.

Fælles om en arkitekturpolitik

Publikationen “ Kommunal arkitekturpolitik – hvordan?” sætter fokus på de konkrete processer bag en velfungerende arkitekturpolitik. Det gælder blandt andet:

- inddragelse af borgere og lokale aktører
- inddragelse af politikere, forvaltninger og bygherrer
- anvendelse af stedsspecifikke analyser
- forankring i eksisterende planværktøjer

 

Her kan man finde konkrete eksempler fra kommuner som Gladsaxe, Faaborg-Midtfyn og Tønder, der viser, hvordan arkitekturpolitik kan have mange former og er tilpasset lokale kontekster – fra tætte byområder til landskabelige og kulturhistoriske miljøer.

Fælles for arkitekturpolitikker, der fungerer i praksis er, ifølge Arkitektforeningen, forankringen på tværs af både borgere, forvaltninger og politikere i kommunen.

Læs flere artikler om udviklingen af byrum og landskab