Debat: Biodiversitet i byggeriet begynder før første spadestik

Biodiversitet i byggeriet forbindes ofte med grønne tage, blomsterbede og vildere græsarealer. Den væsentligste påvirkning af naturen sker typisk ikke på selve byggepladsen, men ligger i udvindingen af råstoffer, produktionen af materialer og de værdikæder, som byggeriet er afhængigt af.

Det perspektiv sætter BG:VEST i Aarhus fokus på i april, hvor Building Green samler branchen til debat om den ofte oversete biodiversitetsregning i byggeriets forsyningskæder. Her bliver der blandt andet sat fokus på, hvor råstofferne kommer fra, hvem der reelt træffer beslutningerne i værdikæden, og hvad nye krav til dokumentation og biodiversitet kan få af betydning for materialevalg, forsyning og planlægning i byggeriet.

En af hovedstemmerne på området, Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, går på scenen med et oplæg om behovet for et mere biologisk realistisk blik på byggeriets naturpåvirkning.

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet. Foto: Steven Achiam

Fokus bør flyttes fra on-site til off-site

Ifølge Carsten Rahbek er det afgørende, at branchen begynder at måle biodiversitet dér, hvor belastningen faktisk opstår.

– Byggeriets biodiversitetsaftryk ligger ikke på byggegrunden – det ligger i materialerne og i værdikæderne. Grønne tage er fine, men de ændrer ikke byggeriets reelle biodiversitetsaftryk, som primært kommer fra ressourceudtaget bag materialerne. Hvis vi vil tage biodiversitet alvorligt i byggeriet, skal vi flytte fokus fra on-site pynt til off-site ansvar, siger Rahbek i en pressemeddelelse.

Pointen er, at biodiversitetsomkostningen ofte betales andre steder: i råstofgrave, skove og produktionslandskaber, hvor materialerne hentes, forarbejdes og transporteres. Derfor får spørgsmålet om materialernes oprindelse stigende betydning, når entreprenører, rådgivere og bygherrer træffer valg i projektering og udførelse.

Materialernes oprindelse bliver et strategisk spørgsmål

På BG:VEST foldes værdikædeperspektivet også ud i en debat om ressourcer til anlægsprojekter og om, hvor ansvaret placerer sig i kæden fra råstof til færdigt byggeri. Her deltager blandt andre Ditte Lyng Rosenquist, bæredygtighedsspecialist i Aarsleff.

– Den største påvirkning af naturen og biodiversiteten sker i værdikæden i forbindelse med blandt andet udvinding af råstoffer til vores materialer. Den største påvirkning sker altså, før vores bygge- og anlægsarbejde begynder. Derfor har vi som entreprenører også et ansvar for at vide og forstå, hvor vores råstoffer kommer fra, hvordan de udvindes og bruges, samt at reducere unødige transportafstande, siger hun.

Dermed bliver sporbarhed, dokumentation og materialeforsyning ikke kun et spørgsmål om logistik og klima, men også om naturhensyn og biodiversitet.

Ditte Lyng Rosenquist, bæredygtighedsspecialist i Aarsleff

Bygherrernes krav kan flytte markedet

Ifølge Ditte Lyng Rosenquist er det ikke mindst bygherrerne, der kan være med til at skubbe udviklingen i en ny retning.

– Hvis bygherrerne stiller krav til for eksempel sporbarhed af råstoffer, vil resten af værdikæden naturligt følge efter. Sådan er det også med andre klima- og miljøområder. Men overordnet set er viden om branchens påvirkning af – og afhængighed af – naturen stadig nyt for os alle. Derfor er det vigtigt, at alle aktører har fokus på at hjælpe både bygherrer og hinanden med at navigere i det nye terræn, siger hun.

Debatten samler også Dorthe Mathiesen, underdirektør i DI Byggeri, Ole Bondrop, afdelingsleder for byggemodning og bydesign i Aarhus Kommune, og Sarah Cecilie Andersen, specialist ved Teknologisk Institut.

Læs flere artikler om biodiversitet i byplanlægning og byggeri