
CO2 krav kan ændre træs image som et nyt materiale
Ejendomsudvikleren Tetriis valgte træet af kærlighed. Men projektchef Michael Krolykke fremhæver, at træ fortsat opfattes som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Regelsættet i Bygningsreglementet er ikke gearet til det.
Det startede med ren kærlighed til træet som gennemgående materiale – til duften i bygningerne, til lysets refleksion i de ubehandlede træflader, til ærligheden i de synlige samlinger af bærende konstruktioner. Og det er fortsat med en ekstra dimension i forhold til klimaindsatsen. Træet får nu følgeskab af en række andre valg, der samlet set har resulteret i et hus med et CO2 aftryk på kun 4,6 kg. pr. kvadratmeter pr. år. Eller cirka en tredjedel af den grænseværdi, Bygningsreglementet arbejder med.
Men den store kærlighed til træ er ikke helt uproblematisk, fortæller projektchef Michael Krolykke fra ejendomsudvikleren Tetriis, der blandt andet er kendt for Agorahaverne – et boligfællesskab for +50-årige uden hjemmeboende børn.
Træ opfattes fortsat som et nyt materiale, når man bygger stort, men vi oplever en stigende efterspørgsel his investorerne efter grønnere løsninger, siger projektchef Michael Krolykke fra Tetriis.
- Træ opfattes fortsat som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Vi støder på et regelsæt, der ikke er gearet til det. Der er en meget lille eksempelsamling om træbyggeri i Bygningsreglementet. Det betyder, at vi skal bruge mange flere rådgivertimer, end hvis vi byggede i andre materialer, siger Michael Krolykke.
Han er også ærgerlig over, at utidssvarende regler og uhensigtsmæssige lovkrav i Bygningsreglementet fører til ineffektive løsninger.
- Vi bygger vores gangbroer og svalegange i 24 cm tykke CLT-elementer, der er sikre i forhold til brand. Alligevel er vi nødt til at pakke træet ind i to lag gips, fordi reglerne ikke tager højde for løsningen i træ. Det medfører ekstraomkostninger og højere CO2 aftryk.
Og så er der prisen…
- Træ opfattes stadig som lidt af et nicheprodukt i forhold til beton og stål. Der er ikke så stort udbud og stor efterspørgsel, og det gør det dyrere at bygge i træ end i beton og stål, siger Michael Krolykke.
Men er der også noget, som er helt ”no go”, når man bygger i træ?
- Man har jo ikke samme egenskaber som i stål og beton. Hvis man bare prøver at erstatte 1:1, får man ikke nødvendigvis de bedste eller mest bæredygtige løsninger. Men for vores vedkommende betyder det ikke noget. Vi har tænkt vores byggeri i træ fra første skitse og vil til hver en tid vælge det fornuftige i forhold til CO2 aftrykket.
Viggohaven i Holbæk er nede på et CO2 aftryk på 6,2 kg. pr. kvadratmeter pr. år. Bygningsreglementets grænseværdi er 12 kg i år.
Større velvære og trivsel i træhus
Potentialet i træbyggeri trumfer dog langt de udfordringer, man støder på, mener Michael Krolykke.
Det handler ikke mindst om den oplevede komfort:
- For fem år siden begyndte vi at tegne træhuse i tre etager med et åbent atrium i midten. Her har vi nogle 10 meter høje limtræssøjler, og jeg har tit set, at folk lige skal hen og røre ved dem. Det oplever man ikke ved beton, siger han.
Duften af træ og harpiks tæller også på plussiden.
- Det er faktisk dokumenteret, at træhuse giver mindre stress i kroppen. Beboerne sænker skuldrene, når de efter en tur gennem trafikken kommer ind i et træhus, der virker venligt, og hvor lyset reflekteres varmt og gult af de ubehandlede trævægge, siger Michael Krolykke.
Træ rummer også ganske særlige muligheder for arkitekten:
- Arkitekten får lov til at flashe flotte samlinger, der giver byggeriet et mere ærligt udtryk. Man kan designe noget, der tåler at blive set.
Med træ får arkitekten mulighed for at flashe flotte samlinger i et ærligt udtryk.
Ingen vej uden om træ, når CO2 aftrykket skal ned
Bygninger står for en kæmpe andel af vores samlede CO2 udledning, og det har Bygningsreglementet fra i år fuldt fokus på med den nye grænseværdi for det totale aftryk i 50 år.
Michael Krolykke mener ikke, man kommer uden om at bruge langt mere træ, hvis målene for begrænsning af CO2-udledningen skal nås.
- Vi har lavet en beregning, der viser, at et af vores byggerier ville have et CO2 aftryk, der var 40% højere, hvis vi byggede i beton. Og hvis vi bare udskiftede træfacader med skærmtegl ville aftrykket for ydervæggen blive 2,5 gange højere. Vel at mærke, når der inkluderes løbende drift og vedligehold af træfacaden, siger Michael Krolykke.
Der spares også CO2 til transport:
- Vi kan transportere en halv bolig på en lastbil. Hvis vi byggede i beton, kunne vi kun fragte fire betonelementer på den samme lastbil…
Michael Krolykke og Tetriis lyder nærmest som klassens duks – og det vil de også gerne være. Med et CO2 aftryk på blot 4,6 kg. pr. kvadratmeter pr. år kommer byggeriet Kernehusene i Slagelse meget tæt på en danmarksrekord.
- Det har vi opnået både ved at bruge træ og hele vejen igennem vælge de materialer og løsninger, der har det mindste CO2 aftryk.