Thors Tårn
Få brandsikkerhed i top på højhuse med Colts varme-luftsluser
Brandsikkerhed er afgørende i høje byggerier som Thors Bakke i Randers. Med Colts varme luftsluser bliver bygningsarealerne udnyttet bedre og antallet af ydervægge reduceres – det er godt for sikkerhed, energi og økonomi.
Der er mange muligheder for at etablere Colts varme luftsluser på byggerier i højden, som er nødvendige ved personredning, og der tages hensyn til både æstetikken og sikkerheden.
Varme luftsluser CL3 i højt trappetårn
De lamelbaserede løsninger, som Colt tilbyder – eksempelvis Coltlite – medfører en vandret opdeling, mens andre typer giver en lodret opdeling – Firelight3 for eksempel, forklarer Lars Larsen, indehaver CO< ApS:
- Der er mange fordele ved de varme luftsluser. Der skal ikke være gennemgående kanaler og skakte som ved overtryksventilation. Derfor bliver der flere m2 pr. etage, som kan sælges til boliger, og da varme luftsluser yderligere er billigere såvel i anlæg som i drift, er der kun fordele ved denne løsningsmodel. Arealkrav og størrelser varierer, men Coltlite eller Firelight3 brandventilation er rigtig gode produkter til løsningen.
Enkel løsning med få fejlmuligheder
Tidligere gik man ud på en brandtrappe, som snoede sig ned langs hele bygningen, eller havde kolde luftsluser. Men i dag kan bygherrer, ifølge Lars Larsen, med fordel benytte disse nye varme luftsluseløsninger.
- Der er mange fordele ved de varme luftsluser. Der skal ikke være gennemgående kanaler og skakte som ved overtryksventilation, Lars Larsen, indehaver CO< ApS.
Indearealet er sikkerhedsmæssigt at betragte som udeareal, når der indsættes de DS/EN121012 godkendte enheder i facaden. Teknisk set er løsningen ganske enkelt, og der er få fejlmuligheder, hvilket er en ekstra sikkerhed ved systemet, siger han.
Læs også:
Alt om brandsikring
Lodret opdeling med Firelight3
Tænk med fra designfasen og få færre ydervægge
De moderne varme luftsluseløsninger er også en vigtig faktor for energiforbruget i en bygning, idet antallet af kolde ydervægge begrænses.
- Det er desuden den umiddelbart billigste løsning på en sikker flugtvej for beboerne, hvis uheldet en dag skulle være ude. Coltlite enhederne leveres med op til tre-lags glas og en Uværdi på omkring 1,0 W/m2K, hvilket sikrer energirammen.
Det gælder naturligvis om at tænke løsningerne med allerede i designfasen, så arkitekter og ingeniører tager hensyn til dette i deres tegninger og planlægning af byggerierne, fortæller Lars Larsen og tilføjer, at Colt også forestår såvel samlet CE mærkning som projektets godkendelse af tredjepart DBI eller RMG.
Om CO< ApS
CO< ApS arbejder med løsninger indenfor brandventilation og naturlig ventilation samt specialløsninger til solafskærmning.
De har arbejdet med Colt Internationals brede produktprogram gennem de seneste 25 år og har stor ekspertise og erfaring inden for området.
CO< tilbyder rådgivning i designfasen og kan efterfølgende levere de nødvendige produkter - eller virksomheden kan tilbyde et samlet, færdigt projekt inklusive montage og myndighedsgodkendelse.
CO< er certificeret iht. DBI Retningslinje 001 og 002 til projekter indenfor mekanisk og termisk brandventilation, og deres produkter er certificeret iht. DS/EN12101.