Foto: Sweco Architects
Skydebanen i Vridsløse - spændet mellem variation og sammenhæng
Hvordan skaber man identitet til en ny bydel og samtidig en arkitektonisk sammenhæng? I Skydebanen i Vridsløse har Sweco Architects taget afsæt i det tidligere statsfængsels arkitektur og omsat den til en ny boligbebyggelse, hvor variationen er nøje komponeret.
På den tidligere fængselsgrund i Albertslund er en ny bydel ved at tage form. Vridsløse udvikles over de kommende år med boliger, byrum, natur og fælles funktioner, og Skydebanen er det første kvarter. Her opfører A. Enggaard og PKA seks boligkarréer med 757 lejligheder på ca. 61.700 m².
For Sweco Architects begyndte arbejdet med at registrere de arkitektoniske principper, der giver det tidligere Vridsløselille Statsfængsel sin særlige karakter.
Foto: Sweco Architects
– Vi vidste allerede fra starten, at fængslet skulle være den helt store katalysator for det nye byområde. Vi registrerede det gamle fængsel og så på, hvilke elementer vi kunne tage med videre, så det ikke blot blev nybyggeri uden identitet, men nybyggeri med en klar underliggende historie, fortæller Rasmus Strebøl, sagsarkitekt hos Sweco Architects og gennemgående arkitekt på projektet.
Det er ikke fængslet, der er kopieret. I stedet er det fængslets arkitektoniske principper og materialitet, der er genfortolket i en ny arkitektur. De lyse, gullige tegl, de grønne elementer, vinduernes rytme og skiftet mellem saddel- og fladtage danner en fælles palet for det nye byggeri.
De seks karréer er samtidig opbygget af sammensatte volumener, der åbner sig mod grønne gårdrum og skaber lys, luft og forbindelser gennem bebyggelsen.
Læs også:
Den sociale balance skrider i mange byer pga. dyrt boligmarked, mener stadsarkitekt, Anne Mette Boye
En familie af bygninger
Den centrale arkitektoniske udfordring ligger i spændet mellem variation og sammenhæng. Hvordan skaber man karakter til en ny bydel uden at ende med seks bygninger, der hver især fortæller deres egen historie?
Sweco Architects har arbejdet med en fælles farve- og materialepalet for hele Skydebanen, mens de enkelte karréer får deres egen identitet. På tværs af de seks karréer er der udviklet 19 forskellige facadeprincipper. Variationerne findes i tegl, fuger, vinduesfarver, altaner og indgangspartier.
– Vi skal skabe sammenhæng i bydelen, og samtidig skal vi skabe variation. Det er to modsatrettede retninger, men det kan egentlig godt harmonere, hvis man gør det rigtigt fra starten, siger Rasmus.
Variation er dermed indbygget i projektets struktur fra begyndelsen.
– Først kigger vi på hele Skydebanen som en bydel – hvad skal få det hele til at samle sig? Og senere går vi helt ned og ser på den enkelte altan, vinduespartiet og detaljen, fortæller Rasmus.
Bygningerne skal med andre ord være søskende – ikke tvillinger. De skal høre sammen, men ikke være ens.
Foto: Sweco Architects
Når teglstenen bliver til ornament
Dette princip bliver særligt tydeligt i murværket. Teglstenen er ikke kun et materiale, men det element, der bruges til at skabe variation og ornamentik. Sten trækkes ud, skubbes ind, vendes på højkant eller lægges på skrå. Fugefarver og tegldetaljer varieres, ligesom vindues-, altan- og indgangsfarver.
– Det har været en udforskning af mulighederne for detaljering med teglstenen. Teglstenen er blevet det element, vi arbejder med. Når vi trækker stenene ud eller skubber dem ind, giver det variation og taktilitet, og når solen rammer, kaster det forskellige skygger hen over facaden, siger Rasmus.
Materialet bliver samtidig en måde at arbejde med historien på. Referencerne til fængslet ligger ikke som direkte kopier, men som moderne fortolkninger af tidligere byggemåder. De lyse, gullige og grålige toner går igen i området, mens grønne elementer fungerer som kontrast og binder de seks karréer sammen.
Identiteten fortsætter ind i bygningerne. Farver fra facaderne genfindes i opgange, terrazzofliser, værn, postkasser og belysning. Samtidig er der arbejdet med, at bygningerne ikke får en tydelig for- og bagside, men opleves som helstøbte fra både gade og gårdrum.
Fra bydel til bolig
Variationen findes også i boligerne. De seks karréer henvender sig til forskellige beboergrupper og rummer blandt andet mindre boliger, familieboliger, boliger til enlige med børn og et seniorbofællesskab. Det har også rejst spørgsmålet om, hvad en god bolig egentlig er.
Foto: Rasmus Strebøl/Sweco Architects
Foto: Rasmus Strebøl/Sweco Architects
– Man kan godt tale om store boliger på 200 kvadratmeter med højt til loftet og panoramavinduer. Men så begrænser man også, at der kun er en halv procent af befolkningen, der har råd til at bo i dem. Hvad er en god bolig egentlig? For os kan det være en bolig, hvor en familie får plads til to børneværelser og et soveværelse på 90 kvadratmeter, siger Anders Lyhne, arkitekt og markedschef hos Sweco Architects og ansvarlig for kundekontakten på projektet.
Boligkvalitet bliver dermed et spørgsmål om mere end kvadratmeter. Planløsningerne er optimeret for at få de funktioner ind, som forskellige hverdagsliv kræver, uden nødvendigvis at øge boligens størrelse.
– Der er også noget, der hedder samfundsansvar og behov, som vi, i vores optik, som arkitekter har en forpligtelse til at honorere, siger Anders.
Når arkitekturen skal kunne bygges
At de arkitektoniske ambitioner kan realiseres i denne skala, hænger tæt sammen med samarbejdet mellem projektets parter. Projektet begyndte med én karré for Sweco Architects og voksede til seks. Efter første karréblev Swecos ingeniører også koblet på projektet.
Bygherre, entreprenør og øvrige rådgivere har løbende været med til at kvalificere løsningerne. For Anders Lyhne har relationen til bygherren været afgørende.
– Hele aftaleforholdet er bygget op omkring respekt og tillid til hinanden og til hinandens fagligheder og til de præmisser, der er i opgaven for os hver især, siger han.
Den samme tilgang har præget samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Den tætte organisering har givet kortere kommunikationsveje og gjort det lettere at kvalificere løsningerne undervejs. Det kan mærkes helt ned i murværket, hvor de detaljerede facadeprincipper er projekteret, så mønstrene går op hele vejen rundt om bygningerne.
– Når vi tegner meget sindrige detaljer, kan vi faktisk få dem tegnet op hele vejen rundt om huset, så vi ved, at det går op. Vi kan stå med en tegning og sige: Mureren skal starte med den her sten i det her hjørne, og så passer det hele vejen rundt, fortæller Anders.
Her bliver samarbejdet mellem faglighederne en del af selve arkitekturen. Ikke fordi ingeniørarbejdet har givet bygningerne en bestemt form, men fordi de arkitektoniske idéer er blevet udviklet og testet tæt på de fagligheder, der senere skal få dem til at fungere.
Skydebanen er stadig under opførelse. Første karré rummer 165 boliger og står efter planen klar til indflytning ved udgangen af 2026, mens de øvrige karréer følger i de kommende år.
Når kvarteret står færdigt, vil de seks karréer ikke være ens. Men de skal kunne læses som dele af den samme helhed – bundet sammen af fængslets arkitektoniske arv, en fælles materialepalet og en detaljering, der går fra bydelens overordnede greb helt ned i den enkelte teglsten.
Måske er det netop i evnen til at være forskellige uden at miste forbindelsen til helheden, at den nye bydel får sin karakter.
Faktaark
Vridsløse – overordnet byudvikling
Udviklere/bygherrer: Enggaard, PKA
Grundsælger: Freja Ejendomme
Kommune: Albertslund Kommune
Masterplan: COBE
Rådgivere på masterplanen: COBE, WSP, Rambøll, COWI, NIRAS
Landskab/byrum: COBE
Skydebanen – første boligkvarter
Bygherrer: Enggaard og PKA
Arkitekt + ingeniørrådgiver: Sweco Architects og Sweco
Omfang: 757 boliger / 61.700 m² / 6 karréer
Projektperiode: 2023–2028
