Topprioritet for stadsarkitekt: Aarhus skal være en by i social balance

Bæredygtighed, ressourceforbrug og miljø fylder meget i debatten om byudvikling i Danmark. Men hvis der er ét emne, som Aarhus’ stadsarkitekt, Anne Mette Boye, oplever får stigende opmærksomhed i branchen, er det hele spørgsmålet om ”den sociale balance” i byerne, som hun betegner det.

– Når jeg møder kollegaer fra ind- og udland, er dagsordenen, at indbyggere med forskellige indkomster skal have råd til at bosætte sig i byen blevet mindst lige så vigtigt som klima og bæredygtighed, siger hun og mener, at vores byer bliver mere splittet.

– De rige bydele bliver rigere, og de mindre økonomisk bemidlede bydele bliver fattigere. Det er en udfordring. Vi skal have plads til, at dem, der har det sværest i vores samfund, har mulighed for at finde et godt sted at bo. Det samme skal børnefamilierne, men vi kan se, at den gruppe også har svært ved at finde et sted at bo i Aarhus Kommune.

Anne Mette Boye

Genfind innovationskraften

Udfordringen med en stigende ulighed i Danmark, der smitter af på boligmarkedet, kan og skal arkitekturen være med til at løse, for sammenhængskraft i byen er vigtig, påpeger Anne Mette Boye. Det handler både om at genbruge eksisterende strukturer til nye boliger og om at nytænke, hvordan vi i fremtiden kan bo sammen og på forskellige måder, og hvor vi er mere fælles og deler mere.

– Det kræver, at vi taler om den samlede boligkvalitet, siger Anne Mette Boye og fremhæver tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der ifølge hende skete en kæmpe innovation – både inden for boligernes udformning, finansieringsformer, ejermodeller, boligens placering, materialer og byggesystemer.

– Det er dén innovationskraft, vi har brug for igen, hvis vi skal lykkedes med at skabe gode langtidsholdbare boliger, social balance og overkomme en voksende generationskløft. Vi skal blive ved med at turde at være innovative med vores boligformer og ejerformer.

Men i samme ombæring er vilkårene svære, mener Anne Mette Boye.

– Som kommune har vi redskaber som planstrategien og kommuneplanen, der viser placering, omfang og sammenhæng med for eksempel højklasset kollektiv trafik. I lokalplanerne ligger krav om bebyggelsestypologier og arkitektur, men udover de 25 % almene boliger, så kan vi ikke stille krav om boligformen, herunder ejerboliger eller andelsboliger eller boligfællesskaber.

Hun savner mere innovationskraft i forhold til fællesskabende boliger og fremhæver Havehusene i Lisbjerg nord for Aarhus som et godt eksempel på moderne byarkitektur, hvor andelsbeboerne bor på mindre plads i rækkehuse for til gengæld at have et stort fælleshus og fælles have. Det betyder dog ikke, at boligformer som Havehusene alene løser den sociale ubalance i byen.

– Det er mangfoldigheden, kvaliteterne i boligerne og bebyggelserne og variation i forhold til bo- og ejerformer, som jeg er optaget af snarere end at sige, at der kun er én vej, vi skal gå, siger hun og ser også et potentiale i parcelhusene og i debatten om, hvorvidt den slags boliger kan brydes op og blive mere delevenlige.

Krav gennem arkitekturpolitik

I Aarhus kommer byudviklingen i de kommende år til at foregå flere steder: Pier 3 på Aarhus Ø, Lisbjerg og Nye nord for Aarhus samt Godsbanen og det gamle amtssygehus tættere på centrum er udpeget som vækstområder af kommunen. Det er de lokationer, der skal bidrage til at huse de ca. 5.000 indbyggere, som hvert år flytter til byen.

Byrådets ”Politik for Bykvalitet og Arkitektur” – også kendt som arkitekturpolitikken – er afsæt for de kvalitetskrav, som kommunen stiller til bygherrer og arkitekter. Arkitekturpolitikken blev udviklet under Anne Mette Boyes ledelse sammen med kollegaer på tværs i forvaltninger, borgere, lokale tegnestuer og udviklere og vedtaget i 2022. Kommunen kræver for eksempel i dag, at man arbejder stedsspecifik, med den samlede bykvalitet og en generøs arkitektur for både brugere og naboer og fornyet fokus på transformation.

– Transformation og genbrug er blevet en del af vores mindset. Branchen og dialogen har flyttet sig, og der er større dygtighed og viden på området, siger hun og tilføjer, at bevidstheden om materialer og transformation var en dagsorden, som hun ønskede at støtte op om, da hun begyndte i jobbet for fem år siden.

Godsbanen

Bykvalitet i centrum og forstæder

En anden dagsorden, som har optaget stadsarkitekten de seneste år, har været at sætte fokus på byrum og deres betydning for byen. Ikke kun i midtbyen, men også i forstæder og oplandsbyer for at favne de mange forskellige bysamfund i Aarhus Kommune.

– Vi har fået gode nye byrum som for eksempel Fredens Torv og Rundhøj Torv, men jeg synes stadig, at vi kæmper med at få flere træer og grønne lommer ind i byen. Det kommer jeg til at sætte endnu mere fokus på.

Samtidig skal vi spørge os selv, hvad bymidten skal kunne, mener Anne Mette Boye.

– Butikker er stadig vigtige, men handelsmønstrene ændrer sig, og mange lever et hverdagsliv i midtbyen, hvor kultur, nye typer erhverv og tilhørsforhold er vigtige, så hvad er Aarhus’ bymidte – det er der stor opmærksomhed på.

Endelig har bykvalitet – hvor det for Anne Mette Boye handler om at have et helhedsblik på byplanlægningen – været et fokuspunkt for at skabe sammenhæng mellem bydelene og løfte stedernes arkitektoniske kvalitet.

– Det er fantastisk, når arkitekter kommer med en stærk ide. Nogle steder skal man turde give et markant nyt bud, mens andre steder kræver en nænsom hånd. Det vil jeg gerne have mere af. De projekter går hurtigt igennem vores sagsbehandling. Men nogle bygherrer når desværre kun minimumsgrænsen i nogle områder. Der er den arkitektoniske idé ikke stærk nok og bliver ikke fuldt til dørs. Vi får ”facadegrafik” i stedet for gennembearbejdet arkitektonisk kvalitet. Det er ikke godt nok, og vi ender desværre med projekter, der ligger længe, og som vi i sidste ende må sige nej tak til.

 

Læs flere portrætter af markante personer med betydning for udvikling af byggeriet i Danmark