Få din egen digitale lejekontrakt
En lejekontrakt kan være tung både at udarbejde og læse igennem. Det kræver en masse formaliteter, og der er nok at skrive både med stort og småt. Som udlejer kan man nu oprette sin egen digitale lejekontrakt ved hjælp af et brugervenligt værktøj, som både gør det muligt at udfylde, opbevare og administrere lejekontrakter. Dette gøres helt sikkert, digitalt og gratis. Læs med nedenfor, og bliv klogere på hvordan.
Fordele ved en digital lejekontrakt
En digital lejekontrakt kan spare dig for en masse tidsmæssige omkostninger samt minimere de kedelige opgaver forbundet med udlejning. Inden for Lejeloven findes en række love, som skal inkluderes i din lejekontrakt, og dette kan BoligPortal gøre for dig helt automatisk. Du signerer blot med Nem-Id, og så er din kontrakt klar til lejer. Systemet kan også være behjælpelig med at udsende påmindelser på SMS til lejer, der både kan omhandle flyttesyn, forudbetalt leje og depositum. Det bidrager til at gøre udlejningen særdeles gnidningsfri. En digital kontrakt bidrager samtidigt til, at du som udlejer får det fulde overblik over lejekontrakters status og udvikling. Dette gælder både underskrifter, duplikering af lejekontrakt ved lejerskifte og personlige informationer om lejer.
En sikkerhedsmæssig løsning
Med en digital lejekontrakt har du som udlejer også loven på din side, da den sammenlignet med en fysisk lejekontrakt i papirform opfylder alle bestemmelser inden for GDPR. BoligPortal udtaler følgende på deres hjemmeside: (...) “en digital kontrakt hos BoligPortal er en rettesnor for, hvilke persondata kontrakten skal og må indeholde. Hvis du undlader at indtaste flere eller andre informationer om lejer end vores kontraktbygger beder dig om, kommer du nemlig ikke til at behandle personfølsomme oplysninger forkert”.
Dette udtrykker, at BoligPortal har skræddersyet en digital lejekontrakt, der opfylder alle love inden for databeskyttelse og dermed sparer dig for unødvendige kontroverser. Den digitale opbevaring gør det også let at samle alle relevante dokumenter på ét og samme sted, og dermed kan ingen uvedkommende få adgang til kontrakternes personfølsomme oplysninger.
Udbyder med flere års erfaring
Hos BoligPortal er du som udlejer sikret et professionelt og effektivt system inden for digitale lejekontrakter, og dette kan give dig en god position i forhold til potentielle lejere. Udbyderen har hele 20 års erfaring og er derfor kompetent til at give dig den fornødne sparring på området. Som en ekstra ydelse sidder de klar med kundeservice hver dag fra kl. 9-21 på alle årets dage. Det har aldrig været lettere at leje sin bolig ud.