Morten Mønster
Få effektivt isoleret og spar på ressourcerne
Norlite isoleringsperlite er ideelt til at isolere med på renoveringsopgaver. Håndværkeren sparer på arbejdsgange, og man opnår en effektiv isolering. Desuden er Perlite et naturligt materiale, der 100 % kan genanvendes.
Murermester og indehaver af MM Byg, Morten Mønster har sparet på arbejdstimer efter at han lærte Norlite isoleringsperlite at kende. Hvor hans hold af håndværkere før kunne bruge op til 10 mandetimer på en mellemstor isoleringsopgave, behøver de nu kun at bruge under halvdelen. Perlite er godt nok lidt dyrere end eksempelvis EPS plader, men murermesteren vurderer, at det godt kan betale sig økonomisk at vælge perlite, da arbejdstimer er en væsentligt del af udgiften for kunden.
Norlite isoleringsperlite sparer håndværkeren på arbejdsgange og restmaterialer. Norlite fungerer som en 2-i-1 løsning i forhold til være kapillarbrydende og isolerende på samme tid. Isoleringsmaterialet skal bare hældes ud og fordeles omkring rørføringer og ujævne fundamenter. Derved slutter det helt tæt, hvilket gør, at man undgår kuldebroer og varmetab.
- At arbejde med perlite gør, at vi er færdige med isoleringsopgaven på mindre end den halve tid, og vi sparer flere arbejdsgange, f.eks. med tilskæring af isoleringsplader og bortkørsel af affald, i forhold til hvis vi skulle isolere med flamingo. Når jeg kører hjem fra opgaven ved jeg, at perliten slutter tæt og isoleringen er i orden. Vi bruger ikke andet end perlite i fremtiden, mener Morten Mønster, indehaver, MM Byg
Når man bruger perlite, sparer man på både arbejdstimer, afskær og transport. Man undgår turen ned til genbrugsstationen med pladerester, da al overskudsperlite blot kan gemmes og bruges til det næste isoleringsprojekt.
Vulkansk, naturlig og genanvendelig
Norlite isoleringsperlite er fremstillet af Nordisk Perlite i Hillerød, en dansk familieejet virksomhed.
Perlite er en vulkansk stenart, som er coated med et tyndt lag silikone, og derfor ikke optager vand.
Materialet er let, formfast og trykstærk, hvilket gør det ideelt til at isolere under terrændæk og i hulmure. Den vil aldrig synke yderligere, når den først har sat sig.
Isoleringsværdien af Norlite isoleringsperlite er på højde med de gængse isoleringsmaterialer, og Nordisk Perlite er medlemmer af Varmeisoleringsforeningen.
Når huset engang skal renoveres eller rives ned, kan perliten suges ud og genanvendes til isolering igen eller f.eks. bruges som tilslag til letbeton.
Overskudsvarme genanvendes til fjernvarme
Bruger man Norlite isoleringsperlite i sit renoveringsprojekt, opnår man et lavt CO2-aftryk. Varmen, som anvendes til at producere perlite bliver genanvendt til at producere varmt vand til fjernvarme.
En effektiv proces uden spild af tid eller materialer
- Perliten hældes ud og fordeler sig selv omkring rørføringer, ujævne fundamenter og i alle afkroge. Den sidste pose lukkes og gemmes til næste projekt.
- Perliten fordeles nemt ved hjælp af et langt vaterpas eller en asfaltrager ved større overflader. Herefter vibreres den eller trædes den til, så den sætter sig.
- Til sidst afsluttes der med en fiberdug, plastikspær og rionet, og så er man klar til støbning.