Foamglas: Alt for mange aktive tage ender som utætte tage

Ørestad Gymnasium, Skolen på Islands Brygge, Rigshospitalet og Fisken ved Det Kongelige Bibliotek i København er bare nogle af de seneste eksempler på aktive tage, der i løbet af 10-15 år bliver utætte, og medfører astronomiske ekstraudgifter.

The Royal Danish Library

Den slags eksempler har Jes Dam Jessen desværre set alt for mange af. For det er ofte ham og hans kolleger i FOAMGLAS Nordic, der bliver ringet op, når vandet begynder at dryppe ned:

- I takt med at tagfladerne bliver udnyttet, får vi flere og flere af den slags henvendelser. Det handler typisk om, at man for at spare penge har anvendt nogle mindre trykstærke materialer og løsninger, der ikke er vandtætte på steder, hvor taget er udsat for belastning eller trafik. Med tiden trykkes isoleringen så sammen, og der opstår lunker samtidig med, at membranen bliver mør. Derefter er det bare en katastrofe, der venter på at ske, siger han.

160 ton pr. m2

Både på Ørestad Gymnasium, hvor det flade tag bliver anvendt som en gård i 6. sals højde, og på Fisken, hvor der er tale om en terrasse, blev FOAMGLAS bedt om at erstatte de eksisterende tage med kompakttag i celleglas.

Som navnet antyder, er celleglas fremstillet af opskummet glas – glas, der efter udskæring i blokke er ekstremt trykstærkt. Faktisk kan den stærkeste variant belastes med ikke mindre end 160 tons/m2 uden at deformere overhovedet.

 

Svenskerne fører

Styrken kombineret med det faktum, at celleglas er 100% vand- og damptæt er da også anledningen til, at et kompakttag i celleglas forventes at holde i mindst 100 år, og at FOAMGLAS derfor giver en produktgaranti på ikke mindre end 50 år:

 

- Celleglas blev udviklet i USA helt tilbage i 1930’erne og kom til Europa i 60’erne. Så det er rigtig mange års erfaring, der ligger til grund for de garantier, vi udsteder, siger Jes Dam Jessen og peger på, at løsningen er endnu mere udbredt i Tyskland og Sverige.

Præcis hvorfor celleglas er mere anvendt i f.eks. Sverige, er der intet entydigt svar på. Men Jes Dam Jessen peger alligevel på et par mulige forklaringer:

- Dels har vi i Danmark nok været lidt for dårlige til at forklare dets styrker sammenlignet med andre løsninger. Der er f.eks. mange danske rådgivere og bygherrer, der ikke ved, at trykstyrken for stenuldsprodukter opgives efter en sammentrykning på 10%. Det betyder jo, at du reelt først har et  tag, der bærer, når det har sat sig 10%. Og den sætning er i mange tilfælde selve anledningen til de lækager, vi ser, lyder det.

Totalentreprenøren dikterer

Den anden forklaring har noget med prisen at gøre. For på den korte bane er celleglas dyrere end traditionelle stenulds- eller skumprodukter. Og mange - måske særligt totalentreprenørerne - har fokus på den korte bane, siger Jes Dam Jessen:

- Min fornemmelse er, at mange ingeniører og arkitekter er fuldt ud bevidste om problematikken, men at deres løsningsvalg bliver dikteret af totalentreprenøren. Og det er synd og skam, for erfaringen viser, at det ofte bliver meget, meget dyrere i sidste ende.

Musikkens Hus

Ikke et enten eller

Ud over de nævnte kvaliteter peger Jes Dam Jessen på, at celleglas også er brandsikkert og damptæt.

Det betyder f.eks., at der ikke er behov for en dampspærre. Dertil kommer, at det ved montering ikke er nødvendigt at gennembryde løsningen med skruer, da den fuldklæbes til underlaget. Styrken gør også, at diverse installationer og anlæg kan monteres på kompakttaget uden gennembrydning.

 

Set med Jes Dam Jessens briller, er det en række fordele, der er svære at ignorere:

- Jeg vil selvfølgelig gerne have at man benytter vores løsning, men jeg står ikke og siger, at samtlige tage bør udføres i celleglas. Det ville være useriøst. Men erfaringen viser, at det er en rigtig gode ide at gøre det de steder, hvor taget belastes på den ene eller den anden måde. De steder, hvor det bare er mågerne, der lander, skal de andre løsninger nok holde, lyder det.