Fra murstenshus til tidløst design i naturens egen beklædning
Træ spiller en central rolle i dette renoveringsprojekt, hvor facadebeklædning fra Bergsten Timber tilfører huset varme, dybde og karakter.
I et villakvarter i Silkeborg ligger et parcelhus fra 60’erne med en facadebeklædning i træ. Det adskiller sig fra de fleste andre huse i området, men passer stadig ind i omgivelserne.
Parret, der bor hér, købte huset i 2009 og fik dengang foretaget en udvendig renovering, hvor der blev sat 250mm batts på et træskellet, og efterfølgende pudset op. Samtidig blev glaspartierne udvidet for at få mere lys ind i huset. Resultatet blev flot, men desværre kom der efter få år revner i pudsen. Det blev gentagne gange udbedret, men revnerne blev ved med at komme igen.
Til sidst blev parret enige om, at der måtte gås anderledes til værks og fik kontakt til entre-prenørfirmaet Høgh & Sønberg, som de sparrede med. Med inspiration fra andre huse i Silkeborg, fik parret øjnene op for træbeklædning som en mulighed og der blev formidlet kontakt til de aarhusianske arkitekter Nodo.
Valg af træsort
Der var 3 specifikke ønsker til udseendet; facaden skulle bestå af træ, det måtte ikke ligne et sommerhus og ej heller have et industrielt look. Arkitektfirmaet præsenterede dem for nogle forskellige løsninger, og efter at have modtaget nogle træprøver fra Bergsten Timber, valgte de den smukke Thermoask som facadebeklædning.
Thermoask
Thermoasken er monteret lodret udenpå de eksisterende batts og forankret i bunden med jernskinner. For at få en naturlig overgang fra vinduespartierne til træet, er der blevet lavet en inddækning med sort indfarvet zink af en lokal blikkenslager. Dette har både været en funktionel løsning, men også givet huset et harmonisk og nutidigt udseende. Parret har været meget tilfredse med hele processen, og roser samarbejdet mellem de forskellige aktører, herunder Bergsten Timber.
Thermowood
ThermoWood kræver ingen overfladebehandling, hvilket gør træet til et oplagt valg til faca-debeklædning. ThermoWood er termisk modificeret træ, hvor man i processen udelukkende benytter naturlige metoder i form af varme og damp, helt uden brug af kemikalier. Træets egenskaber bliver markant forbedret, herunder dets formstabilitet og holdbarhed.
Bergsten Timber
Thermowood er PEFC eller FSC (FSC-C102074) certificeret, hvilket betyder, at det stammer fra ansvarligt forvaltede skove eller andre kontrollerede kilder. Bergsten Timber rådgiver om deres certificerede produkter.
Bergsten Timber består af et engageret team af fagfolk, der brænder for træ og gerne rådgiver og sparrer med arkitekter, entreprenører og bygherrer for at finde den mest optimale løsning. Virksomheden er kendt for kvalitet og pålidelighed. Referencerne spænder bredt fra arkitekttegnede byggerier til større entrepriser, hvor træløsninger bidrager med både visuel karakter og teknisk performance.


