Genanvendelse er enkelt, komplekst og paradoksalt

Når vi bygger, skal vi forhindre, at vi udtømmer vores råstoffer. En løsning er at holde de råstoffer vi udvinder længst muligt i kredsløb i byggeriet. Det kan vi blandt andet gøre ved at tænke i forskellige løsninger for de bygninger og byggematerialer, der bliver revet ned, lyder det fra Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut, blandt andet med at hjælpe bygge- og anlægsbranchen i den cirkulære omstilling.

 

- En af mulighederne er at genanvende byggematerialerne, så råstofferne kommer til at indgå i en ny produktion af byggematerialer efter endt levetid. En anden mulighed er at tænke i genbrug af byggematerialer, så de gamle byggematerialer fra en nedrivning kan bruges direkte i et nyt byggeri, forklarer Katrine Hauge Smith.

 

Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut

Mere fokus på vores råstoffer

Når vi taler bæredygtighed i byggeriet, så er råstofudvinding og materialeforbrug et vigtigt emne, hvis man spørger Katrine Hauge Smith.

 

- Lige nu får CO2 meget opmærksomhed – og det er ganske velfortjent. Med den nye frivillige bæredygtighedsklasse får vi indført beregninger og grænseværdier for CO2 i byggeriet, og det er et vigtigt element i det bæredygtige byggeri, at vi lykkes med at sænke CO2 udslippet, når vi producerer byggematerialer. Men vi må ikke glemme, at de råstoffer, som vores byggevarer og dermed vores byggeri består af, har en værdi i sig selv.

Råstofudvinding og materialeforbrug er derfor et vigtigt element i det bæredygtige byggeri, og det er samtidig et komplekst og betydningsfuldt emne, som fortjener en selvstændig opmærksomhed på linje med klima og CO2, siger Katrine Hauge Smith.

 

Et genanvendelsesparadoks

Spørgsmålet er, om vores klimaindsats med at reducere CO2 udslippet fra byggematerialerne kan gå hånd i hånd med at bevare råstofferne i kredsløb?

 

- Paradoksalt nok kan det nogle gange vise sig, at vi ikke udleder mindre CO2 ved at genanvende et materiale i forhold til at udvinde et nyt. Det kan eksempelvis skyldes, at det kan kræve mere energi at bearbejde et genanvendeligt materiale sammenlignet med at udvinde jomfruelige råstoffer. Skal vi klarlægge, hvad der bedst kan betale sig, vil det kræve en analyse af byggematerialets livscyklus – en såkaldt LCA, forklarer Katrine Hauge Smith.

 

Når vi fremstiller eller genanvender byggematerialer, er LCA altså nøglen til at få styr på de forskellige processer og deres betydning for miljøet. Men ifølge Katrine Hauge Smith, mangler der fortsat gode metoder til at opgøre og sammenligne betydningen af brug af mineralske råstoffer.

 

- I en LCA kan vi opgøre konsekvenserne for forskellige miljøpåvirkninger, fx global opvarmning, næringssaltsbelastning og fortynding af fossile ressourcer som kul, olie og gas. Når vi skal regne på udtynding af mineralske ressourcer, står vi på et langt tyndere datagrundlag, da der som udgangspunkt ikke findes LCA-omregningsfaktorer, som gør, at forbruget af mineralske råstoffer indgår i det endelige resultat, forklarer Katrine Hauge Smith.

Råstofferne udfordrer

Ser vi på de vigtige råstoffer, som bygge- og anlægsbranchen er afhængige af, står sand højt på listen. Ikke bare i Danmark, men også i resten af verden, hvor der er langt mindre regulering end i Danmark.

 

- Allerede i 2019 har FN med rapporten ”Sand and Sustainability: Finding new solutions for environmental governance of global sand resources”, sat fokus på, at sand er et særdeles vigtigt råstof.

Efterspørgslen er stigende, regulering og planlægning mangler i store dele af verden og behovet for bæredygtige løsninger er stort. Rapporten beskriver blandt andet forekomster af illegale udvindinger af sand udført af såkaldte sandmafia’er, hvor f.eks. flod- og kystområder bliver ødelagt med store tab for natur og lokalbefolkning, forklarer Katrine Hauge Smith og fortsætter.

 

- I Danmark er billedet anderledes, for vi har en råstoflovgivning, der sætter rammerne for, hvordan råstoffer som sand og grus skal udvindes. Men i Danmark er vi også udfordrede, for grusgrave er i konkurrence med andre uundværlige arealanvendelser som natur, by, grundvand og landbrug.

I det hele taget er det meste af Danmarks areal i brug, og derfor er det ikke altid let at give en ny tilladelse til råstofindvinding, når de eksisterende grusgrave bliver udtømt, fortæller Katrine Hauge Smith.

Presset på ressourcerne stiger

I EU er der stor opmærksomhed på vores forbrug af råstoffer, og Kommissionen opgør kritiske råstoffer i forhold til forsyningssikkerheden for Europa.

 

- I 2020 er i alt 30 råstoffer udpeget som kritiske i Europa på baggrund af en vurdering af råstoffernes økonomiske vigtighed og forsyningsrisiko. Et eksempel på et råstof, der er udpeget som kritisk, er bauxit, som er det primære råstof til at producere aluminium. Aluminium bruges i mange sektorer, og byggeriet står for 23 % af forbruget i Europa.

Det er ovenikøbet forventet, at byggeriet fremover vil bruge mere aluminium.  Et andet eksempel på et råstof, der bruges i byggeriet, er gips.

Også her forventes forbruget i byggeriet at stige. Selvom Kommissionen ikke har udpeget dette råstof som kritisk, og Europa er selvforsynende, så kan det, præcis som det er tilfældet med grusgrave, være kompliceret at etablere nye gipsminer, og et stigende forbrug sætter pres på ressourcerne, siger Katrine Hauge Smith.

Fornybare ressourcer spiller vigtig rolle

Selvom en del af løsningen vil være genbrug og genanvendelse, så vil fornybare råstoffer også spille en afgørende rolle fremover.

 

- Træ er i dag det mest anvendte af vores fornybare ressourcer, og vi ser flere byggerier, hvor træ bliver tænkt ind, både i Danmark og i udlandet, hvor interessen for træ som byggemateriale vokser.

Samtidig ser vi også, at andre materialer som hamp og plantefibre vinder indpas. Selv om der er tale om fornybare råstoffer kræver brugen af disse også overvejelser om bæredygtighed.

Vi skal f.eks. være opmærksomme på at udlægge de rette arealer til dyrkning af de fornybare ressourcer, ligesom vi skal finde den rette metode til dyrkning af disse.

Summa summarum er, at vi skal gå ad flere veje for at finde til Rom, og i praksis vil vi ofte være nødt til at finde den løsning, der passer bedst til det aktuelle projekt. Men det er helt sikkert, at vi ikke har et uendeligt depot af råstoffer til rådighed, slutter Katrine Hauge Smith.