Gulvdesign, der kan mærkes. Og høres
Med seks træinspirerede designs og 20 dB trinlydsdæmpning giver XpertPro SPC LVT fra Scandinova arkitekten mulighed for at arbejde med både rummets udtryk og dets funktion.
Gulvet er en af rummets største flader. Det kan samle indretningen, skabe kontrast til vægge og inventar eller lade andre materialer træde frem. Materialevalget handler derfor om at finde løsninger, der giver plads til det ønskede udtryk uden at gå på kompromis med hverdagens krav. Et lyst gulv kan give rummet luft. En varm trænuance kan tilføre karakter. Under overfladen er der egenskaber, som gør en forskel i hverdagen.
Med XpertPro SPC LVT kan arkitekter arbejde med et træinspireret gulvudtryk i både private boliger og erhvervsmiljøer.
Fra lyse flader til varme nuancer
De seks designs spænder fra lyse, nordiske toner til dybere, varme nuancer. Det giver mulighed for at lade gulvet spille diskret sammen med rummets øvrige materialer eller bruge det som et mere markant element i indretningen.De brede planker understøtter et sammenhængende udtryk. Samtidig gør et slidlag på 0,55 mm. og brugsklasse 34 også gulvet relevant i erhvervsområder med høj daglig belastning. Det giver mulighed for at fastholde det ønskede æstetiske udtryk i rum, hvor den daglige belastning stiller høje krav til materialevalget. Det kan desuden lægges på gulvvarme og monteres med et 5G-clicksystem, hvor plankerne klikkes sammen.
Lyd har stor betydning for et rum
Et rums atmosfære skabes ikke alene af det, man ser. Lyden af skridt er også en del af hverdagen, og derfor er trinlyd værd at tage med i overvejelserne, når gulvet vælges.
XpertPro SPC LVT har en integreret IXPE-bagside på 1 mm. og en trinlydsdæmpning på 20 dB i henhold til EN ISO 717-2. Dette bidrager til at begrænse transmissionen af trinlyd gennem konstruktionen og gør det samtidig unødvendigt at lægge et ekstra underlag.
Dokumentation bag designet
Hos Scandinova er dokumentation også en del af gulvløsningen. XpertPro SPC LVT er omfattet af Indoor Air Comfort Gold-certificering og har en tredjepartsverificeret EPD. Det giver arkitekter og rådgivere adgang til oplysninger om emissioner og miljøpåvirkning, når gulvmaterialerne skal vurderes og udvælges.



