Holbæk tænker gråt og sparer næsten 20 % EPS-isolering
Byudviklingsprojekt optimerer tagkonstruktion med grå Sundolitt Climate, der med forbedret isoleringsevne nedbringer forbruget af isolering i konstruktionen.
På Borgmestergårdsvej, i hjertet af Holbæk, tæt på skov, marker og Isefjord opføres Holbækhave. Det lyder som starten på et eventyr - og det er det næsten også.
For i Holbæk Have indfries boligdrømme på hele 10 byggefelter. Her opføres blandet boligbyggeri – en kombination af såvel ejer-, leje- og andelsboliger samt lejligheder og rækkehuse.
Sparede næsten 20 % isolering
Den gode historie fuldendes ved, at man i byggeriets byggefelt 7 - med et snedigt byggetrick - har sparet næsten 20 % isolering, helt uden at miste isoleringsevne. Tricket er at tænke gråt. ”White to grey” kalder Sundolitt sin kampagne, der skal lære rådgivere og entreprenører at minimere forbruget af hvid isolering ved at erstatte med grå EPS. For vælger man grå Sundolitt Climate i stedet for hvid EPS, reduceres forbruget af isolering på projektet markant – men man får samme isoleringseffekt.
Tagkonstruktion sparer mandetimer
Det er PRIMATAG, der har stået for udførelsen af i alt 1232 m2 tagflade på projektet, der er isoleret med grå Sundolitt Climate. Med en isoleringsevne på U’= 0,08 W/m2K og 70 mm mindre isoleringstykkelse end ved valg af ordinær hvid EPS, reduceres behovet for isolering. Dertil kommer reduceret sternkant/murkrone.
Projektchef hos PRIMATAG, Brian Nilsen, har allerede lagt projektets byggefelt 1-5 bag sig og fortæller her om tagkonstruktionen på byggefelt 7:
- Vi har bygget tagkonstruktionen op med 20 mm Sundolitt ROB80 stenuldsprodukt, som lægges øverst mellem tagpap og grå Sundolitt Climate isolering. Dermed øges isoleringsevnen, selvom der bruges mindre isolering.
Resultatet på næsten 20% besparelse ved brug af den grå EPS var overraskende.
Vi har sparet i alt 86 m3 isoleringsmateriale, alene ved at vælge grå EPS. - En regulær materialebesparelse, som også giver besparelser i transport, ophejsning og udlægning.
Og så kan det mærkes på vores forbrug af mandetimer i projektet.
Sparet byggetid, færre mandetimer og ingen unødvendig transport slutter ikke eventyret i Holbæk Have. Men det er en god start for de beboere, som bosætter sig i byens nye grønne smørhul.
For blot ved at tænke gråt, har de fået en mere miljøvenlig tagisolering og dermed sparet CO2 på flere parametre i byggeriet. Holbæk Have forventes at stå færdig ultimo 2022.