
Hvad er en hedvandsrenser?
Driver du virksomhed eller har du blot store industrielle overflader som skal rengøres, så har du uden tvivl stiftet bekendtskab med en højtryksrenser. En højtryksrenser som ofte går under navnet koldtvandsrenser, er et fantastisk redskab til at løse en række rengøringsopgaver derhjemme som dine fliser, terrassen eller endda til at rengøre bilen.
Er dine arbejdsopgaver af erhvervsmæssig karakter, og mere omfattende bør du i stedet kigge efter en hedvandsrenser. En hedvandsrenser er egentlig blot en højtryksrenser, som er i stand til at varme vandet op så den kan spule med varmt vand. Og det er bestemt ikke uden betydning!
Olie og fedt fjernes lettere med varmt vand
Spuling med varmt vand gør det nemlig muligt at rengøre overflader hvor koldt vand aldrig ville være tilstrækkeligt. Overfladeopgaver som involverer fedt og olie er især noget som kan være ekstremt svært at få gjort ordentligt rent, og du vil som regel ende med en tynd hinde på overfladen, hvis du anvender koldt vand. Så er du seriøs omkring din rengøring og hygiejne, er det uden tvivl en professionel hedvandsrenser du skal have fat i.
Samtidigt gør det varme vand at vandet fordamper hurtigere, og overfladen fremstår tør langt hurtigere, end hvis du brugte koldt vand.
Hedvandsrenser med el-opvarmning eller diesel
Der findes varianter inden for kategorien hedvandsrensere som du skal være opmærksom på. Der er nemlig først og fremmest flere forskellige måder at få vandet varmet op. Den mest almindelige løsning er at have et lille oliefyr inde i maskinen, som varmer vandet op til den nødvendige temperatur. Fyret benytter diesel som brændstof hvorfor en hedvandsrenser med oliefyr også har en indbygget tank til diesel.
Det er den billigste løsning og gør dig i stand til løse de fleste opgaver, men det har også sine begrænsninger i forhold til hvor du kan bruge hedvandsrenseren henne, da det kræver du arbejder udenfor eller steder med meget gennemtræk, grundet udstødningsgassen fra oliefyret.
Har du ikke mulighed for gennemtræk eller udluftning har mulighed for at erhverve dig en el-opvarmet hedvandsrenser. Den fungerer præcis som en almindelig elkedel hvor vandet varmes op med el. Det vil koste en smule mere, men så er du også klar til at at arbejde hvor som helst, når som helst, da der er ingen sundhedsmæssige forbehold du skal tage højde for. Arbejder du med fødevarer eller pharma er el-hedvandsrenseren et oplagt valg. Du skal dog være opmærksom på at hedvandsrensere der drives af el kræver adgang til 400 volt og trækker mange ampere.
Elopvarmede hedvandsrensere kan ikke opnå samme kapacitet som de olieopvarmede, men ofte kan der findes en model der kan løse behovet.
Find den rigtige maskine udfra dine behov
Hedvandsrensere er generelt mere komplicerede og derfor også noget dyrere end en almindelig højtryksrenser til koldt vand. Du skal derfor gøre op med dig selv hvad dit behov er, og hvilken maskine der vil dække det bedst. Her skal du tage udgangspunkt i parametre som maskinens tryk, vandforbrug og den maksimale vandtemperatur.
Har du store rengøringsbehov, vil en hedvandsrenser dog være en nødvendig investering, som du ikke vil komme til at fortryde. Vælger du at anskaffe dig en hedvandsrenser, vil maskiner fra Lavor eller Kärchers være det oplagte valg. De har et bredt sortiment af både højtryksrensere og hedvandsrensere i højeste kvalitet, hvor du helt sikkert vil kunne finde en maskine som dækker præcist dit rengøringsbehov.