Liftløsninger er blevet populære i private hjem – det stiller krav til komfort og design
Den danske virksomhed Liftup forudser et boom i homelifts og har sikret sig et samarbejde med en af verdens førende producenter.
Når man som arkitekt skal tænke på liftløsninger, er det ofte i bygninger, hvor der er lovkrav om lige adgang for alle. Her er løsningerne tit baseret på rå funktion frem for en designmæssig fornøjelse.
Men det billede er ved at ændre sig. Det oplever man hos den danske virksomhed Liftup.
- Den største trend vi ser lige nu, er private boliger med homelifte. Det handler ikke kun om at tage højde for senere brug til for eksempel kørestole, men om komfortabel, vertikal transport i hjemmet, når man for eksempel skal transportere varer og tunge ting. Og så gør det jo heller ikke noget at man både fremtidssikrer sit hjem og øger boligværdien, siger Henrik Haugaard, der er Product Manager hos Liftup.
Ny trend
Trenden er ganske ny i Danmark, men Henrik Haugaard er ikke i tvivl om, at den vil gribe om sig.
- Vi ser stadigt flere forespørgsler fra bygherrer, der vil have lifte tænkt ind, enten til montering med det samme eller så bygningen er klar, hvis ønsket opstår. I specielt Italien og Spanien ser vi, at liften er en central del af bygningen. Den bliver ikke gemt væk, men bliver typisk tænkt ind som et centerpunkt i en fordelingsgang. Det stiller krav til designet, siger han.
Netop derfor har Liftup allieret sig med en af verdens førende producenter af homelifts, Cibes, der har fokus på både design og komfort. Liftup har taget seks modeller hjem.
- Det er meget forskellige modeller, men de har til fælles, at de er tænkt ind som et designmæssigt element og være med til at underbygge den stil, hjemmet har, siger han.
- De kan indgå i mange slags byggerier, også de mere luksuriøse huse, hvor man står ud af bilen i kælderen og kører op i køkkenet eller dagligstuen. Det er endnu ikke så stort et markedsområde, men det bliver mere efterspurgt, siger han og peger på, at det kan være et godt fokusområde for arkitekter at interessere sig for.
- Arkitekter er selvfølgelig altid velkomne til at henvende sig til os, så vi kan tage en snak og hjælpe med at finde frem til de rette løsninger i et projekt, siger han. Liftup har en bred erfaring i rådgivning om homelifte, da firmaet gennem en årrække har haft disse løfteløsninger i sortimentet.
- Der er mange muligheder for tilpasning i forhold til blandt andet farver og designelementer og i, hvordan betjeningen fungerer. Trenden går i retning af det komfortprægede og lidt luksusprægede, og den rejse vil vi gerne hjælpe arkitekter og slutkunder igennem. Det gør vi blandt andet ved at have taget det komplette udvalg af designlifte fra Cibes ind i vores program.
FAKTA
Cibes — Et svensk kvalitetsprodukt med driftssikkerhed og design i højsædet. Virksomheden blev grundlagt i 1947 og er i dag markedsleder i sit produktsegment i mange lande globalt. Produkterne er målrettet både private boliger, kommercielle og offentlige bygninger – med fokus på pladsbesparende løsninger, hurtig installation og høj opgraderingsevne.
