Fremtidens byudvikling vokser ud af omsorg og data

Furuset Hageby. NORD Architects og 3RW arkitekter. Foto: Adam Mørk

Der er tegnestuer, der tegner samfundet og her hører NORD Architects til. I mere end to årtier har tegnestuen, drevet af de tre partnere Johannes Molander Pedersen, Mia Baarup Tofte og Morten Rask Gregersen, stået midt i krydsfeltet mellem arkitektur, demografi og sundhed – og forsøgt at give form til de spørgsmål, der rumsterer under overfladen af den moderne velfærd.

- Vi har altid haft ambitionen om at arbejde samfundsorienteret. Uddannelse og sundhed former de store linjer i velfærdssamfundet, og derfor har det været oplagt for os at engagere os i de sektorer, fortæller partner og arkitekt Morten Rask Gregersen på tegnestuen i Københavns Nordvestkvarter.

Fra borgerinddragelse til velfærdsmodeller

Da NORD tegnede sin første skitse, var retningen allerede sat: Arkitekturen skulle ikke blot være æstetisk, men samfundsbevidst. Borgernes liv og strukturelle forandringer og det analytiske arbejde vægtes højt.

- Ofte bliver man farvet af de tidlige projekter, og det første, vi vandt, var Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro for Realdania, Viborg Kommune og Poul Due Jensens Fond. Vores andet projekt var Center for Kræft og Sundhed på Nørrebro, og de to projekter har formet vores kontor i kraft af, at vi er fortsat med at bygge uddannelsesbyggeri og har et rigtig stærkt ben inde i sundhedsarkitektur.

Det første store internationale aftryk kom med en fransk demenslandsby, der bragte tegnestuen i medier som Le Monde, BBC og New York Times. Det blev begyndelsen på en rejse, der siden har foldet sig ud i bl.a. Norge, Tjekkiet og USA – og gjort NORD Architects til en af Skandinaviens mest markante tegnestuer inden for sundhedsarkitektur.

- Det er meget spændende også at komme ud i verden med de ting, vi er dygtige til her i Skandinavien, og prøve at tænke det ind i andre sammenhænge, siger Morten Rask Gregersen.

 

Alzheimer’s Village Dax. NORD Architects. Foto: 11h45

Demenslandsbyen: En eksportartikel i øjenhøjde

NORD har været blandt de første til at udfordre det konventionelle institutionsbyggeri med deres arbejde med demenslandsbyer. Her nedtones det kliniske til fordel for bolignære skalaer, sanselige rumforløb og trygge, grønne omgivelser, hvor hverdagslivet er det bærende princip.

I Norge står Furuset Hageby Plejehjem som et af de nyeste eksempler, som NORD har designet sammen med norske 3RW arkitekter.

- Furuset Hageby ligger på en klippeside og fungerer jo som en lille norsk landsby med oplevelser, restaurant og kulturhus. Et lægehus tager imod folk udefra, og man kan bevæge sig frit rundt, komme uden for og få fysisk træning. Der er bygget mange funktioner ind i det, som gør, at du bor godt og beskyttet med dit fremskredne demensforløb, fortæller arkitekten.

En lille by i byen, med funktioner og farvekodede orienteringspunkter – alt sammen tænkt som kognitive holdepunkter, der gør det muligt at leve med demens, uden at miste retningen i sin egen tilværelse. Det er arkitektur, der tager højde for kroppen og hjernens langsomme forandring.

-  Vi var tidligt med til at udvikle nye typologier, da vi ville udvikle et arkitektonisk alternativ til den hollandske demenslandsby The Hogeweyk. Det var den første i verden, og vores i Frankrig var nummer to. Med landsbytilgangen er udgangspunktet at gøre som vi gjorde for 100 år siden, hvor vi tog os af vores gamle i landsbyer og lokalsamfund, og at mennesker med demens har brug for at være i velkendte og trygge rammer, der minder dem om hjem.  

Nære sundhedsydelser, Lægehus i Asagården Holstebro. NORD Architects. Visualisering: NORD Architects

Farver, sanser og kontraster

Når NORD designer med farver, sker det med omhu. Den rigtige brug af farver har stor betydning for mennesker med kognitiv svækkelse, og nogle farver fungerer bedre end andre til at skabe kontraster – og er derfor vigtige orienteringsmidler. Grønne zoner og sansehaver virker beroligende for mennesker med demens og skaber stille forbindelser mellem mennesket og omgivelserne.

Alt sammen er det bittesmå, men vitale valg, der tilsammen skaber miljøer, hvor beboerne kan være selvhjulpne i længere tid, og hvor deres livskvalitet ikke blot opretholdes, men forfines.

 

Demografi som designparameter

Mens mange kommuner stadig diskuterer normeringer, har NORD Architects for længst vendt blikket mod tallene: De demografiske kurver, der siden 1980’erne har advaret om en ældre befolkning, flere demensforløb og voksende ulighed i sundhed.

- I den norske kommune Nes har vi i samarbejde med en privat udvikler, en forskningsinstitution og kommunen lavet et redskab, der ser på demografien 10, 20 og 30 år frem og analyseret os frem til hvilket boligbehov man får, også i fremtiden. Resultatet er en ny bydel, hvor sundhedscenter, plejehjem, bofællesskaber og familieboliger væves sammen til en aldersinkluderende bystruktur.

Her er arkitektur metoden til at få de rigtige spørgsmål til at træde frem.

- Metoden anvender foranalyser omkring demografi, og hvordan man forventer befolkningssammensætningen udvikler sig, og bruger den viden og data til at tage planlægningsmæssige og investeringsmæssige beslutninger som kan løse de kommende års udfordringer. Det er jo en metode, man ikke ser i Danmark endnu, og et godt eksempel på hvordan vi skræddersyer strategier, der forbinder sundhed, bolig og byudvikling, fortæller Morten Rask Gregersen.

Runnihagen demensplejecenter i Runnivegen. NORD Architects. Visualisering: NORD Architects

Sundhed i boligskala og til et længere liv

I samarbejde med Landsbyggefonden og BL har tegnestuen udviklet bud på, hvordan vi rykker sundhedsydelser ind i de almene boligområder og tæt på de borgere, der har mest brug for dem.

- I Asagården i Holstebro har vi placeret lægehuset inde i det almene boligområde og dér, hvor behovet er størst. Det handler om, at det er oplagt at integrere sundhedsfaciliteter, sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, når almene boliger alligevel skal renoveres, så beboerne får sundere boligområder og kan blive boende gennem flere livsfaser, og vi dermed kan aflaste sundhedsvæsnet.

- Alene ensomhedsagendaen koster omkring 7 milliarder om året i afledte sygdomsudgifter. Så hvis vi kan begynde at forme nogle boligområder, der forebygger ensomhed, hvor folk kommer hinanden ved og inviterer til sociale møder, så kan det have en afsmittende effekt på både trivsel og sundhedsøkonomi.

 

Runnivegen Helsenabolag. NORD Architects. Visualisering: KVANT-1

En ny velfærdsbølge

Selvom NORD har markeret sig internationalt, er det danske plejehjemsbyggeri bundet af udbudssystemer, der favoriserer velkendte løsninger og kendte referencer.

– Det er et paradoks, at vi kan være førende i udlandet, og har masser af erfaring med plejebyggeri, men har svært ved at få adgang til danske kommuner, fordi vi ikke har et alment plejehjemsbyggeri. Det hæmmer innovationen, påpeger Gregersen.

Alligevel spirer der nye projekter frem, som et nyt friplejehjem der bliver en del af Teglværkskvarteret i Allerød Kommune. Det bygges i samarbejde med PensionDanmark og skal drives af Diakonissestiftelsen.

- 1950’erne og 60’erne gav os skoler, plejehjem og institutioner som arkitektoniske svar på tidens sociale udfordringer. Det var en periode med byggerier af nogle af de rigtig dygtige arkitekter, som Danmark er kendt for ude i verden. En guldalder i dansk arkitektur. Nu står vi overfor en ny bølge – drevet af demografi, sundhedsdata og et behov for mere sammenhængende livsmiljøer. Vi mener, at vi er nødt til at omkalfatre og gentænke velfærdssamfundet med nye metoder. Også med ny arkitektur, som løser nogle af de problemstillinger, vi har i dag – vi må bevæge os fra velfærdsarkitektur til sundhedsfremmende arkitektur, slutter Gregersen.

Læs flere artikler om sundhedsbyggeri