
Dekton Arga køkken
Dekton: Innovative overflader, der matcher interiørtrends 2021
Individualitet og bæredygtighed som markante trends i danskernes boligindretning har skabt fornyet fokus på funktionelle og langtidsholdbare materialevalg – ikke mindst i køkkener og badeværelser, hvor enkelheden brydes af et miks af teksturer, overflader og farvevalg, der giver indretningen kant.

Farverne er tilbage, iøjnefaldende, customized designs vinder indpas – og en ny legende tilgang til boligindretning giver plads til både individualitet og innovative overflader, som med et markant designmæssigt udtryk giver naturmaterialerne konkurrence med en rengøringsvenlighed og hverdagsfunktionalitet.
Et af de materialer, som appellerer til de aktuelle boligtrends, er den ultrakompakte, keramiske overflade, Dekton, som fås i store formater og en lang række tykkelser med en markant fleksibilitet og slidstyrke.
Dekton har gennem de seneste år vundet indpas som bordplader i køkkener og badeværelser – men materialet kan langt mere end det. Produktets egenskaber gør det egnet til gulve, trapper, vægbeklædning og møbelbeklædning – muligheder der appellerer til kreativitet og designmæssig frihed.
Farvemæssigt spænder kollektionen bredt – fra neutrale basiskollektioner til i iøjnefaldende designs med inspiration i både slidte, industrielle overflader og natursten fra hele verden – og så er Dekton CO2-neutralt gennem hele produktets levetid. En bæredygtigheds vinkel båret af genanvendte materialer, vedvarende energi og et konstant fokus på miljø, natur og fornuft, som i højere og højere grad bliver afgørende, når vi renoverer og indretter.
Med Dekton passes naturen uden at gå på kompromis med æstetik og design – værdier som er helt i tråd med nogle af tidens store indretningstrends.
Marmor på en funktionel måde
Marmor står stadig klart som en af tidens stadig store trends i indretningen. Det levende naturmateriale, som kræver pleje og vedligeholdelse for at bevare sit smukke udseende, hvilket er en udfordring for alle, der ønsker et levende hjem, hvor man afslappet kan samles uden at tænke på en sart bordplade.
Men der er ingen grund til at tænke marmorlooket ud af indretningen af den grund. Det handler blot om at vælge et funktionelle alternativ, der på alle måder ligner marmor, men som byder ind med egenskaber som gør det vedligeholdelsesfrit og rengøringsvenligt, nemlig Dekton.
Dekton kollektionen indeholder en lang række farver – fra helt lyse, drømmende og nærmest semitransparente nuancer til grå, brune og mørke toner - som ligner natursten til forveksling. Men som ikke får pletter af rødvin, kaffe, olier & syrer … eller cremer, neglelakker og parfumer i badeværelset.
Overflader som ved første øjekast er neutrale og underspillede, men som ved et nærmere kig har karakter og personlighed – og er perfekte match til naturlige træsorter, messing, glas, kobber.
Blandt årets nyheder er bl.a. Dekton Helena, som har et semitransparent udtryk i hvide og grå nuancer og den levende, cremefarvede Dekton Arga, som er inspireret af Taj Mahal-kvarts. To populære varianter som gør det nemt at skabe en eksklusiv stemning med marmor fra gulv til loft – og at vælge marmorlooket til det eksklusive køkken.
De personlige iøjnefaldende valg
En anden markant trend er de overraskende og utraditionelle valg af interiørelementer, der sætter en dagsorden, stjæler opmærksomheden og samler et rum. En statementsofa, et markant stykke kunst – eller et materialevalg, der står i kontrast til den øvrige indretning. Valg der inviterer øjnene til at gå op opdagelse.
Et eksempel på præcis den trend er det mørke, skovbundsinspirerede køkken hos interiørbloggen Salmonstreet, hvor rå murstensvægge, aflange, mørkegrønne fliser, originalt sildebensparket og et enkelt køkken får kontrast af blanke Dekton Khalo, som er inspireret af én af verdens mest eksklusive natursten, Patagonia. Med sin blankpolerede højglansoverflade har Dekton Khalo et levende og interessant udtryk, som nærmest trækker lyset ind og reflekterer det - og er et modspil til skandinavisk enkelhed
- Vi kan godt lide, når materialerne har et link til naturen – men vi elsker også når tingene er praktiske og tåler stort set alt, siger Trine Darré fra Salmonstreet
- Det gør køkkenet til et samlingspunkt. Et madværksted, der fortæller en historie. Nordisk med et spændende indspark af noget nyt og uopdaget.

Upcycling & DIY
Heller ikke upcycling eller DIY er til at komme uden om, når det handler om boligtrends anno 2021. Aldrig har så mange gamle møbler fået et nyt udtryk med maling, trendy greb og spændende overflader – og aldrig er så mange forholdsvis billige møbler med kreative DIY-indsatser blevet opgraderet til eksklusive designermøbler, der tilfører indretningen personlighed og kant.
Nye, opgraderede bordplader på gamle spiseborde, sofaborde, skriveborde og haveborde – og topplade på skabe og reoler. Og når man nu er i gang, hvorfor så ikke tænke funktionalitet ind i projektet og vælge det eksklusive, holdbare materiale og give det hele en luksuriøs kant?

Umiskendeligt nordisk og praktisk
Efter et omskifteligt år med mange timer i hjemmet og nye krav til hjemmene som en hybrid mellem bolig og arbejdsplads er mange indretninger blevet gentænkt. Vi har haft brug for at skabe rum til nye funktioner: Hjemmekontor, undervisning, madlavning, leg … og kravene til hjemmet har været store.
For alvor har vi mærket behovet for plads og funktionalitet.
En ny generation overtager gamle huse, parcelhuse fra ’60’erne og ’70’erne kommer i høj kurs og den nye generation bryder med alle regler, vælter vægge og giver husene helt nyt liv. Alt med et blik til husets originale arkitektur.
Køkkenbordet bliver længere og giver plads til socialt samvær omkring madlavningen og til at tage børnene med i køkkenet, badeværelserne bliver større og indretningen lettere. Og helt i tråd med tanken om at få tid til det vigtige, så vælges materialer som Dekton, der tåler flittig brug med et minimum af vedligeholdelse og rengøring. At pladernes store format yderligere minimerer antallet af fuger, øger blot funktionaliteten og hygiejnen i køkkenet.

Hos interiørblogger Charlotte M. Jakobsen har hverdagsfunktionaliteten afgjort valget af bordplade, mens sand, strand og nordisk natur, der har defineret farvevalget på det 6 meter lange køkkenbord– og de har ikke fortrudt valget:
- Dekton Danae har et fint stenlook og en smuk struktur – og så er den ikke for ensfarvet. Den binder køkkenet sammen. Og så er kombinationen af det fine udtryk og funktionelle egenskaber enormt praktisk – og det er en god ting, når vennerne, der er ægte mad- og bageentusiaster, samles i køkkenet. Pladen bliver nemlig flittigt brugt – helt uden bekymringer om pletter, ridser og skader.
Og hos Cosentino, som står bag Dekton, er forventningerne til de kommende år store.
- Vi har et produkt, som taler direkte ind i såvel de aktuelle som de fremtidige indretningstrends – og oplever en efterspørgsel, der tager afsæt i, at det holdbare, kvalitetsvalg er det bæredygtige valg, lyder det fra Jens Blaabjerg, som er Project Sales Manager hos Cosentino Danmark.
- Vi ser et spændende crossover fra private hjem til professionelle indretninger og omvendt, hvor Dekton har potentiale til at indtage en markant rolle f.eks. på hoteller, i restauranter og kontormiljøer. En udvikling som vi møder med specialistviden og -erfaring fra internationale projekter fra de første streger over økonomisk optimering til montage, slutter han.
Om Dekton
Den ultra-kompakte overflade Dekton® fra Cosentino er et revolutionerende, innovativt produkt målrettet design og arkitektur. Overfladen er en sofistikeret blanding af de råmaterialer, der indgår i produktionen af glas, porcelæn og kvartsoverflader, og fremstilles ved hjælpe af den eksklusive Particle Sintering Technology – eller ’en teknik med sintrede partikler’ (PST) - som er en innovativ ultra-komprimeringsproces.
Dekton® er kendetegnet ved overlegne tekniske karakteristika, herunder bl.a. UV-resistens, modstandsdygtighed mod slag, ridser, slid og pletter, varme-, frost- og stødresistens – og en meget lav vandabsorbering. Produktet kan gengive alle materialetyper på kvalitetsmæssigt højt niveau og producers i store pladeformater (op til 320 x 144 cm) og 5 forskellige tykkelser (0,4, 0,8, 1,2, 2 og 3 cm). Dekton® er det perfekte valg til en lang række anvendelser såvel indendørs som udendørs (Facader, belægninger, vægbeklædninger, bordplader, vaske, etc.)
I naturlig forlængelse af Cosentinos engagement i bæredygtighed og genanvendelse fremstilles et bredt udsnit af Dekton® farverne af genbrugsmaterialer fra egen produktion. I 2016 fik produktet den attraktive ’Environmental Product Declaration’ og i 2020 opnåede Dekton CO2-neutralitet for hele produktets livscyklus.