Nøgletal og skarp projektstyring giver DTU tråd i byggeprojekterne

Siden DTU blev en selvejende institution i 2001 har ingeniør-universitetet oplevet vækst, både i omfang og ambitioner. Over fem milliarder danske kroner er investeret i at forbedre bygningsmasse og faciliteter, hvilket har gjort Danmarks Tekniske Universitet til en af landets største bygherrer. I Campus Service arbejder projekt- og planudviklingsteamet systematisk med campusudvikling på grundlag af strategiske plandokumenter og stor fokus på de tidlige faser for bygninger-, landskab- og mobilitetsprojekter. Alt sammen med det formål at skabe optimale fremtidige rammer for læring og forskning, hvor man er i skarp konkurrence om de bedste studerende og forskere.

Byggeprojekterne ligger ofte omkring 300-500 millioner kroner og spænder vidt. Fra transformationen af auditorier til installationstunge laboratorier til forskning i bæredygtig energi eller renrum til nanofabrikation. Samtidig arbejder man med landskab og planer for fremtidens mobilitet, hvor bilerne med tiden flyttes fra center til periferi, og hvor Letbanen nu er ved at lægge spor ind.

På hvorfor DTU har så stor byggeaktivitet, svarer Ina Borup Nørløv, som er sektionsleder for Plan- og projektudvikling i Campus Service:  

- Det hører med til at være et universitet i front at skabe et levende campusmiljø på DTU for at kunne tiltrække studerende, forskere og samarbejder. Vi skal kunne udvikle os og kunne rumme ny forskning. 

- Vi arbejder med komplekse byggerier. Eksempelvis laboratorier, der skal huse et vidt spektrum af specialiseret og følsomt udstyr og inventar.

- En ny udvidelse af Nanolab med et 700 m2 renrum til udstyr til nanofabrikation kræver et ekstremt kontrolleret miljø med styring af temperatur, luft og fugtighed. Et andet projekt er den netop færdige renovering af bygning 208, der med respekt for Koppels og Nørgaards oprindelige arkitektur er blevet transformeret til moderne undervisningslokaler, fleksible rum og mere opholdsplads.

Bygning 208. Arkitekt: AART. Foto af Kontraframe

 

Strategisk campusplan er retningsgivende

I 2020 vandt DTU prisen som Årets bygherre for implementeringen af en ambitiøs Strategisk Campusplan, hvormed bygherreorganisationen kan præge sit byggeri med sine værdier og ambitioner om at udvikle det i en grøn retning.

- DTU har arbejdet målrettet med at integrere projektudvikling og drift for at få bedst mulig økonomi, arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed i projekterne, fortæller Ina Borup Nørløv:

- Formålet med Strategisk Campusplan er at skabe grundlag for mere helhedstænkning, kvalitet og velovervejet anvendelse af campusareal og økonomi. I organisationen har vi løbende udviklet os, så den svarer til vores ambitioner. Fornylig er en landskabsarkitekt og en arkitekt med fokus på kulturarv blevet en del af CAS’ Arkitekturråd, for i vores ambition er også at holde en balance mellem  bygningsmasse og landskab og mellem nyt og gammelt for at skabe et attraktivt, helstøbt og sundt campusmiljø.

- Et andet redskab vi har valgt at styre efter, er DGNB Guld, både for nye byggerier og renovering. Det hjælper til at holde retningen ift. vores ambitioner om et mest muligt bæredygtigt byggeri og campus. Enkelte bygninger er tilligemed certificeret efter DGNB Hjerte og Diamant. Denne tilgang til bæredygtighed hjælper projektlederne i CAS med at sikre processen, så rådgivere og entreprenører kender vores ambitionsniveau allerede fra udbudsfasen.

 

DTU er en operationel bygherre

I Campus Service har man siden 2010 opbygget bygherreindsatsen, og en vigtig del af DTU’s succes som bygherre ligger i deres evne til at kombinere ambitioner og visioner med operationel effektivitet i komplekse byggeprojekter. Baggrunden var at man tidligere oplevede, at projektforslag og hovedprojekter fra arkitekterne lå over budgettet.

- Vi kalder os en operationel bygherre. For vi skubber ikke bare en plan henover bordet, men er med hele vejen og går ned i detaljerne. Vi er proaktive og sidder ikke bare med kommenteringsbrillen på, men arbejder med på projekterne undervejs. Det medvirker til et godt flow i projekterne med færre tilbageløb, der stopper projektet op og giver spild af ressourcer, fortæller Ina Borup Nørløv.

- Projekterne starter op i plan- og projektudviklingssektionen og overgår herfra til en af de to øvrige bygherresektioner, når projektet er scopet. Typisk har byggeprojekter tilknyttet to projektledere, som følger projektet fra starten og løbende holder dialogen med brugerne, som er forskere og studerende. I projekterne er også tilknyttet Campus Services Arkitekturråd, der sikrer, at der på tværs af de mange projekter er en helhed og sammenhæng i DTU’s bygningsarkitektur, landskab og byggeriet udvikles med respekt for kulturarven.

 

Fleksibel proces med flere gateways

Denne tilgang kræver en agilitet og dynamik i byggeprojekterne, som ikke kan opnås med en "one size fits all"-mentalitet. DTU udviklede derfor sin egen agile projektmodel, der er karakteriseret ved dialog, involvering og samarbejde. Undervejs har man genbesøg af strategi samt resultatmål og flere gateways, hvor man ser på leverancer,  byggeproces og økonomi. Det giver mulighed for at validere og tage beslutninger undervejs.

- Vi har god erfaring med at involvere fagentreprenørerne tidligt, men de er ikke altid vant til at sidde med tidligt i processen, hvor projektet stadigt skal afklares, så det er noget, de skal vænne sig til, forklarer sektionslederen.

Nøgletal giver en sikkerhed

Campus Service bygger til kollegaer på universitet og til drift, og det har kæmpe betydning at kunne sammenligne byggeprojekter og have et kendskab til lokationen. Det er ikke hver gang et nyt sted. Her giver nøgletal en værdifuld viden.

Selvom man ikke bygger med en one-size-fits-all-tankegang, er det altid med den lange planlægning for øje. Bygningerne til forskning skal være fleksible huse, der muligvis skal kunne rumme helt anden forskning i fremtiden. Løsningerne skal derfor være af en robusthed og af en kvalitet, der gør at tilpasninger til nye formål er mulig.

- Som seriel bygherre kan vi opsamle viden og erfaringer fra byggeprojekterne og bygningernes drift. Den viden er sammen med økonomiske nøgletal en værdifuld erfaring i nye projekter. Vi kender nøgletal på f.eks. landskab og laboratorietypologier. At kunne tage udgangspunkt i nøgletal fra færdige byggerier, giver en stor sikkerhed som bygherre.

- Især i forhold til komplekse byggerier. Vi kan tidligt vurdere et nyt projekt kompleksiteter, kvalitetskrav og dertilhørende kvadratmeterpriser.. Det giver nogle gode udgangspunkter i dialogen med rådgivere og entreprenører om bygbarhed og pris, runder Ina Borup Nørløv af.