Mens verden venter – arbejder stålet

Slagelse Stationsbro af Dissing+Weitling og Rambøll. En kompleks bro fremstillet og monteret med stor akkuratesse

Et område der har fået stor fokus på lige nu er energisituationen. Alle er blevet opmærksomme på den usikre forsyningssikkerhed af gas. Selv fra politisk side er man blevet opmærksom på at noget skal gøres. Heldigvis er renoveringen af den danske gasproduktion ved at være overstået og vi kan forhåbentlig snart få gas i land fra Nordsøen.

De komplekse offshore konstruktioner er imponerende stålkonstruktioner. For at nedbringe vægt anvendes højstyrkestål i stor stil. Det stiller krav til svejsninger og udførelse. For ikke at tale om ingeniørerne, som skal regne og dimensionerer konstruktionerne.

Udbygningen af gasnettet er i gang med blandt andet Baltic Pipe forbindelsen gennem Danmark. Samtidig bygges anlæg der fremstiller biogas, som også skal flyde i gasnettet. Det vil der blive mere af i fremtiden.

Der skal bygges nye anlæg til biogas. Disse anlæg bygges i stål og man kan kun opfordre til at myndigheder og bygherrer allerede nu får arkitekterne på banen på samme måde som vi i mange år har fået opført arkitekttegnede kraftværker.

 

 

Men der skal mere i gasnettet. Brint vil begynde at flyde, når energiøerne begynder at producere. Der skal bygges anlæg og vindmølleparker. Alt sammen afhængig af dygtige virksomheder som har folk med de rette kompetencer indenfor stålområdet. De danske uddannelsessteder er måske nok lidt bagefter på det felt, men man kan kun håbe at DTU og de øvrige tekniske uddannelser har planer om at geare op, så Danmark fortsat kan have verdens bedste ingeniører. I den forbindelse afholder Dansk Stålinstitut relevante faglige kurser til videreuddannelse.

 

Vi venter på vindmøller

Vi har i mange år set den imponerende udvikling af vindmøller. Tårnene laves af stål. Umiddelbart skulle man tro det bare var et rør med en gearkasse på toppen og så tre vinger. Det er dog langt mere kompliceret. Hele konstruktionen er optimeret på alle områder. Og der arbejdes til stadighed med at optimere vindmøllerne yderligere. Samtidig gøres møllerne større og større til gavn for energiproduktionen. Møllerne placeres til havs, så de er ude af syns- og hørevidde. Det gør kun installation og konstruktion mere kompliceret, men energiproduktionen bliver større og mere effektiv, så det er den vej det går.

 

 

I Danmark har virksomhederne stor erfaring med produktion af vindmøller og tilhørende monopiles eller andre typer af fundamenter.

Disse stålkonstruktioner er ofte på grænsen af det teknisk mulige. Innovative stålbearbejdende virksomheder er med til at flytte grænserne fra det umulige til det mulige. Vi venter altså på at installeret vindmølleparker, solcelleanlæg, gasnet og enegiøer for på den måde at få tilstrækkelig med energi til at dække vores behov nu og i fremtiden.

Venter vi også på CO2 fri stålfremstilling?

Både ja og nej. Nej, fordi en stor del af nyt stål fremstilles ud fra gammelt stål, det vi kalder skrot. Ja, fordi der ikke er skrot nok til at dække behovet. Heller ikke i fremtiden. Derfor er en lang række stålværker i færd med at omstille deres produktion, så CO2 udslippet kan gøres mindre og senere helt undgås.

I vores nabolande er værker i færd med at omlægge produktionen til CO2-fri stålfremstilling, nemlig SSAB i Sverige og ArcelorMittal i Hamborg. Andre steder laves anlæg til at opsamle CO2, som derefter kan lagres i undergrunden.

Vi ser også en udfasning af kul og koks og i højere grad vil værkerne anvende naturgas til udtrækning af ilt fra jernoxiderne. På den måde udledes der langt mindre CO2 i stålfremstillingen end fra de traditionelle højovne. Men ting tager tid og der går nogle år endnu, før verden for alvor kan mærke forandringerne.