De fleste københavnere over en vis alder husker den markante hjørnebygning mellem Nørregade og Krystalgade som rammen om stormagasinet Daells Varehus. Rulletrapper forbandt etagerne med hinanden, og ved transformationen fra varehus til hotel i 1999 bevarede man den historiske reference med en stor rulletrappe fra stueetagen til førstesal. Den store rulletrappe er fjernet i den aktuelle renovering, som netop er afsluttet.

Hotel Skt. Petri har atter forandret sig, og denne gang er det den amerikanske hotelkæde, 1 Hotels Group, som er bygherre. Bag renoveringen står arkitektfirmaerne Arkitema og Synergy Architects (UK). På ingeniørsiden står SMJ og Spenn Consulting Engineer. Som landskabsarkitekter for gårdhaven står SLA, og som totalentreprenør står Arpe Kjeldsholm.

Projektet med renoveringen af de 17.000 kvadratmeter hotel startede i 2021, og Arkitema har haft rollen som rådgiver for den amerikanske hotelkæde. Hotelkæden valgte Norm Architects fra København til at varetage det indvendige hospitality-design og indretning af værelser, lobby og reception, mens Avroko Architects har stået for indretning af bar og restaurant på første sal.

Transformationen er resulteret i et moderne luksushotel med erhverv og 282 værelser – henvendt til et internationalt publikum. Stort set alt er fornyet indvendig – fra indretning, planløsning og flow. Udvendig har Arkitema stået for facaderenoveringen.

- Vi har bl.a. skulle tage højde for, at bygningen indgår som en del af en bevarende lokalplan. Bygningen fra 1928 er en af Wilhelm Lauritzens første funktionalistiske bygninger, som han vandt med sin studiekammerat og partner Fritz Schlegel, siger Helle Lyng Svensson, sagsarkitekt på renoveringsprojektet i Arkitema, og fortsætter:

- De to stod for flere udvidelser og ombygninger mellem 1923-1931 på den berømte hjørnebygning, som indeholder mange lag og en lang historie.

 

Tre forskellige farver

Arkitema har gået til opgaven med stor respekt for den oprindelige facade, hvor også Københavns Kommune i kraft af den bevarende lokalplan har skulle godkende deres bud på nye farver.

- Man kan sige, at vi har lavet en kraftig make-over på baggrund af bygningens mange lag. Vi har videreført takterne i den første facaderenovering fra 2003, men er gået i en helt anden retning farvemæssigt, da den røde farve fra clashede med kundens ønsker, forklarer Helle Lyng Svensson og fortsætter:

- Det er en markant transformation af det modernistiske røde varehus hen til lyse og naturlige farver, som står i fin kontrast til den meget modernistiske facade med de sammenhængende hvide vinduesbånd, som har tydelige bevaringsværdier. De hvide gesimser, der indrammer vinduesbåndene, er et både fint træk fra Vilhelm Lauritzens side, der skjuler de lodrette piller mellem vinduerne.

Arkitemas forslag, som Københavns Kommune ikke gjorde indsigelser over, var tre forskellige dæmpede facadefarver, som passer ind i det øvrige bymiljø i middelalderbyens langt mindre bygninger.

- Vi kiggede på alle lag i bygningens historie og valgte at bryde den store flade ned til mindre enheder som en videreførelse af farvesætningen fra 2003, så den store volumen synes mindre. Facaden er opdelt i mindre enheder – med en grøn farve til hjørnebygningen ud til Nørregade og Krystalgade, en sandfarvet til stykket mellem Fiolstræde og Nørregade samt mere dæmpet grøn ud mod Fiolstræde, fortæller Helle Lyng Svensson og understreger, at farverne skulle matche de omkringliggende bygninger.

 

 

Slanke sprosser og baldakin

Den oprindelige arkitekturs karakter og detaljer er videreført, men med et tydeligt tidstypisk udtryk, så den snart 100 år gamle, funktionalistiske bygning midt i København fremstår nænsomt opdateret.

- Omdannelsen er sket med respekt for det eksisterende. Facaderne mod Nørregade og Krystalgade står fortsat som stærke eksempler på dansk funktionalisme, hvor de horisontale vinduesbånd og granitbasen i stueetagen danner en markant rytme i bybilledet, fortæller Helle Lyng Svensson og fortsætter:

- Samtidig har bygningen fået et nyt farveudtryk, der binder helheden sammen og tydeliggør dens arkitektoniske lag. Hjørnebygningen fra 1935 fremstår nu i en afdæmpet grøn tone med hvide profiler omkring vinduesbåndene, mens de senere tilbygninger fra 1950’erne er holdt i mere neutrale, sandgrå og mørkegrønne nuancer.

Hun og Arkitema har valgt de pågældende farver med respekt for Lauritzens oprindelige materialitet og for kvarterets klassiske farveskala. De brugte desuden en del tid på at finde nye vinduer med de helt rigtige profiler, som skulle passe til vinduesbåndets slanke profil og skjulte gående rammer, så man udefra kun ser de slanke sprosser.

- Det har været en vigtig værdi, ligesom vi har valgt at bevare indgangspartiet i messing fra 2003. Den bliver komplementeret med en ny baldakin, der følger gesimsbåndet og datidens tidsånd, som man kan se på andre af Wilhelm Lauritzens bygninger fra samme periode, siger Helle Lyng Svensson.

På grund af bygningens stand har man nøjedes med at male ovenpå den eksisterende puds. At fjerne det eksisterende puds ville dels være en dyr måde at skifte farve på, dels en alt for risikabel metode på grund af de bagvedliggende bygningsdeles stand.

- Det viste sig, at den tidligste del af bygningen ud mod Nørregade var støbt i beton i sin tidlige fase, så den levede ikke helt op til standarden i dag. Vi har valgt at lade være med at pille ved det, da det fortsæt hænger fint og kan repareres for slitage fra vind og vejr, fortæller Helle Lyng Svensson.

 

 

Nej tak til pizzabue

Indretningskonceptet er skandinavisk minimalisme med en stoflig materialitet, et bæredygtigt have-miljø i det store atriumrum med træer i foyeren, som vandes med et selvvandingssystem, små klippeformationer, krukker med krydderurter og spiselige blomster, som kokkene i restauranten kan bruge, samt et bistade for at skabe biodiversitet. Udtrykket er en urban oase med naturlige materialer og lyse farver.

Bygherre havde et ønske om at få designet en muret bue over buffetområdet i hotellets restaurant, hvilket gav anledning til en dialog mellem Avroko Architects og Arkitema, der havde en rådgivende rolle. Deres fælles mål var at få det indre til at passe med det ydre.

- Det har været en spændende udfordring at være med til at ’opdrage’ en udenlandsk bygherre i at tage vare på den danske kulturarv i form af en forklaring om, at en falsk muret bue ikke ville være i tråd med den minimalistiske indretning på grund af de kulturhistoriske associationer, som den type dekorativt element giver, forklarer Helle Lyng Svensson, som derfor måtte agere en slags ’kulturoversætter’ i forhold til, hvordan en historisk betonbygning kan fortolkes i nutiden.

Renoveringen har båret præg af Arkitemas forståelse for – og en værnen om – de rumlige og bevaringsværdige kvaliteter, som Erik Møller Arkitekter tilførte i 2003. Det har været en udfordring at gå tilbage i bygningens arkitektoniske historie for at finde ud af, hvorfor den ser den ud, som den gør.

- Vi har arbejdet med, hvordan vi kunne bevare og forstærke de meget modernistiske træk og dermed de virkemidler, som Wilhelm Lauritzen arbejdede med. Målet har været at skabe et sammenhængende udtryk, hvor bygningens modernistiske arv og de nye tilføjelser fremstår som ét samlet hele. Resultatet er en transformation, der både viser respekt for Vilhelm Lauritzens arkitektur og tilfører stedet en ny, international energi, slutter Helle Lyng Svensson, som glæder sig over, at Københavnerne nu får et rum mere, som de kan bruge.