Portræt af Birthe Urup og Karin Munch fra DETBLÅ

DETBLÅ tegner landskaber med stor præcision og så lidt støj som muligt. Det er den velafstemte forandring, der bærer projekterne og i både byrum og åbent land arbejder de med fintunet lydhørhed over for stedets iboende karakter. For dem er kulturarv, topografi og naturmaterialer begyndelser og arbejdsredskaber. Kvalitet ligger i enkelheden, dér, hvor designet føles, som om stedet altid har rummet netop denne mulighed.

– Vi vil helst ikke overdøve, siger arkitekterne Birthe Urup og Karin Munch fra tegnestuen DETBLÅ. - Landskabet kitter verden sammen og kittet er mellemrum, man kan kalde dem pauserne, der skaber en ro i verden. Vi tror på, at kvalitet ligger i forenkling og et afklaret landskabeligt greb. DETBLÅ ønsker at kombinere kulturarvens traditioner med nutidens kvaliteter, ærlighed og robusthed.

DETBLÅ startede i 2020 med støtte fra Statens Kunstfond, efterfølgende optaget i START, støttet af Dreyers Fond og arkitektforeningen. Siden er det gået stærkt. Tegnestuen, der i dag har 12 medarbejdere, har blandt andet været nomineret til Årets Arne for forpladsen til Den Frie Udstillingsbygning sammen med Praksis Arkitekter og modtaget Horsens Kommunes Arkitekturpriser 2025 med projektet Natur Østbirk ved Employee Foundation of the VKR Group og VKR Holding A/S, samt Påskønnelseslegat fra Nationalbankens Jubilæumsfond 2024. Birthe Urup og Karin Munch er optaget i kunstnersamfundet, Det Kongelige Akademi for de skønne kunster i 2025.

Kulturarv, natur og håndværk som skattekammer

Materialemæssigt vil DETBLÅ gerne være nøjsomme og nænsomme.

– Vi ser, hvad er på færde, som vores projekt kan lægge sig ind i, og bruger nogle af de materialer, der allerede er til stede. Og vi har været heldige med bygherrer, som har været med på den tankegang. Vi kan tage udgangspunkt i en tradition og helhed for, hvordan f.eks. en bykerne ser ud, en måde at forstå og arbejde med belægninger, beplantninger, små bygningsværker, et stenværk eller brugerne af stedet, siger Birthe.

– I opgaverne handler det for os om at tænke et greb, som er så robust og enkelt, så man netop har helheden og det rolige i tanken. Samtidig med at give plads til, at der kan foregå noget i andre zoner - uden at det farver det hele.

Natur Østbirk – landskabet er stort, stærkt og betydningsfuldt 

Natur Østbirk har været et særligt projekt for DETBLÅ. Et projekt for Employee Foundation of the VKR Group og VKR Holding A/S om 70.000 m² ungskov i Søhøjlandet om at bringe mennesker tættere på naturen.

– Vandet er et stærkt motiv i Søhøjlandet. Søerne er små lysreflekser, der ligger rundt i landskabet – de lægger himlen ned i muldet, siger vi. Landskabet er stort, stærkt og betydningsfuldt – sitrende og tilstede i os alle. Natur Østbirk er et særligt sted for ophold og ro og kan danne fællesskab, glæde og stolthed. Et sted vi forbinder med en fælles skønhed.

– Med en skånsom justering og udtynding af eksisterende plantebryn og engslette er der genfremkaldt et stort blødt landskabelig træk fra nuværende landsby rekonstruktion i syd og med reetableret sø mod nord vest. Projektet fletter videre på den allerede snart veletableret skovrejsning. I landskabet har vi lagt en sti langs brynet, så man kan vandre i hele det lyseåbne træk.

DETBLÅ har formet stier, som trykker sig ned i terrænet, landskabelige rum med fem naturmagneter og en måneskive. Naturmagneterne udgør fem bygværker som inviterer til særlige begivenheder og oplevelser: Kampanile, Podie, Plateau, Tragt og Plint.

– Sten for sten måneskiven er anlagt med en diameter på 31 meter, hvor centralt i lysningen en cirkulær stensætning er indføjet. Måneskiven spejler månens geometri i jorden, stensætningen følger og trykker sig ned i jordskorpen. Så det her med at begynde at arbejde med noget, som peger ud i verden, det løftede jo optikken for os alle.

Alle kan vandre til naturmagneterne. Om de små konstruktioner siger Birthe Urup:

– Det er med stor respekt for landskabet, at vi har valgt at tilføje punkter, men der må gerne være noget i landskabet, der puster sig op for så trække sig sammen igen.

Naturmagneterne er steder at søge hen, et punkt der trækker blikket og siden slipper det igen.

– Det er en hårfin balance at forstå, hvor meget skal man bygge eller skabe af rummelighed - Så det er jo noget med at forstå skala og i landskabet danne udkig til højdepunkter og lavpunkter.

– Landskabet i Natur Østbirk handler om at finde ro. Naturmagneterne er samlingspunkter, hvor Kampanilen var med til at starte tanken. Et sted man sidder og ser ud i landskabet og op i himlen, og mærke ro.  Tanken passer fint i forhold til VELUX, hvor himlen og lyset har jo en særlig betydning. Natur Østbirk indskriver sig en større række af oplevelsespunkter i Søhøjlandet som Den genfundne bro. Vi håber ikke, man er i tvivl om, at måneskiven og naturmagneterne er til for at støtte landskabet og steder i landskabet for rekreation og ro.

Den Frie - stedets autenticitet

Samme præcision kendetegner projektet ved Den Frie Udstillingsbygning i København.

– Forpladsen til Den Frie er et lille projekt, men har stor betydning. Det handler om at genskabe en værdig ankomst og lade J. F. Willumsens træpavillon bliver en del af landskabet og trække sig lidt tilbage fra trafikrummet. Opgaven har derfor været at skabe et nutidigt og funktionelt ankomstområde samtidig med, at de fredningsmæssige værdier bliver bevaret og understøttet, fortæller Birthe Urup.

Ankomstpladsen foran Den Frie indbygger på en naturlig måde tilgængeligheden til bygningen, og samtidig forbedres opholdsmulighederne og beplantningen, og helheden mellem bygningen og omgivelserne styrkes. Det tidligere rampeanlæg og den separate indgang undgås, og i stedet er der etableret en fælles adgang gennem hoveddøren. Så alle ankommer ligeværdigt og logisk, og tilgængeligheden er naturligt integreret i fladen.

– Pladsen hvælver så smukt lige netop der, hvor døren er, og falder så ud til siderne. Det betyder også, at vandet løber væk fra huset. Her arbejder vi også med belægningstradition, en gammel disciplin for chaussestensbelægning.

– Omlægningen af terrænet giver anledning til at forbedre oplevelsen af bygningens arkitektur og opholdsmulighederne ved indgangen. Fortovs tracé er flyttet længere væk fra bygningen. Herved opnås en større værdighed og gestus omkring bygningen. Gående gæster og borger vil i fremtiden panorerer omkring og mod Willumsens smukke træpavillon.

Horsens - det der allerede er til stede

I Horsens er denne tilgang omsat til et byrum i større skala. Her har DETBLÅ arbejdet med transformation af Rådhusgade og Rådhustorvet, der både symbolsk og praktisk er et vigtigt rum i byen. Den historiske placering mellem det gamle rådhus, den gamle arrest og politigård og det nu ombyggede rådhus fra 1986 og den sammenhængskraft i byen, har været en vigtig fortælling og fokuspunkt i omdannelsen. Eksisterende sten fra kommunens materialegård samt eksisterende belægninger fra stedet er genanvendt og lagt på ny, enkelte sten er bearbejdet og flækket for at sikre tilgængelighed, men helheden fremstår rolig og sammenhængende.

– Bygningerne i Rådhusgade har allerede en masse kvaliteter og historie. Så ved at lave en rolig flade, peger vi på den tid og de kvaliteter, som bygningen og gadens rumlighed har. Vi har i høj grad arbejdet med et rolig og autentisk udtryk.  Mange vil tænke at det altid har set sådan ud! Men det er netop efter gaden er omlagt, at den drager en til at gå ned ad gaden mod Rådhustorvet, fortæller Karin Munch.

– Det her med at genbruge nogle af de materialer, som vi allerede har adgang til, er jo meget relevant, for vi skal tænke over vores ressourceforbrug. Vi er også i en tid, hvor mange der taler om mere grønt i middelalderlige bymidter. Men vi synes, at det faktisk er ret flot, når den står så enkel og ren. Her har vi et gaderum, hvor bygningerne ikke er for høje. Et træ der sætter en signatur. Ikke mere end det. Så samler vi en grøn fest nede på torvet, fortæller Karin Munch.

Rådhustorvets størrelse rummer derimod en oplagt mulighed for at skabe et særligt grønt byrum – en grøn oase. Et sted hvor det grønne kommer i øjenhøjde og samles i en præcis geometri med tilbud om et bynært grønt alternativ til ophold og ro.

Hertug Hans Parken – vandets betydning

I Hertug Hans Parken i Haderslev er metoden mere fortællende, men uden at miste sin enkelhed. Med forskellige “begivenheder” i parken samler ophold, bevægelse og udsyn sig i en række enkle arkitektoniske figurer, der gør det muligt at komme tættere på vandet og dets rytme.

– Parken vil strække sig over 750 meter og skal overordnet disponeres logisk og enkelt med et større vandtræk, åbne plæner, beplantninger, nye og gamle træer. Her kommer et grønt og blåt forløb med udsyn til Fjorden og Domkirken. Et fremtidigt sted med betydning og glæde, forhåbentlig et sted vi kommer til at kunne berette om med stolthed, siger Birthe Urup

– Vi har et stiforløb forskellige begivenheder, der har en eller anden form for iscenesættelse af vand: Vandets Plads, Vandets Kaskade, Vandets Tårn, Vandets Hus, Vandets Bro, Vandets Podie - videre ud mod fjorden.

Parkens elementer fordeler sig i et felt igennem parken. Deres indbyrdes placering forholder sig til vandet og det grønne. Man kan gå på opdagelse fra det første, man får øje på, til det næste.

– Vandets Tårn er et vartegn i Hertug Hans Parken som peger på byens øvrige flotte spir, tårne og skorstene. Tårnet er placeret på kanten af første vandrum og med en central åbning i toppen af sit tag, som tillader lys at komme ind og giver udsigt til himlen. Vandets Tårn peger også ned mod vandoverfladen, man kan træde ud over vandet på en cirkulær skive, vandet kan ses igennem og omkring skiven. Skiven er let bevægelig og responderer oplevelsen af vandet.

Materialerne er natursten og tømmer, ofte genanvendte sten som bearbejdes og genindbygges, så de opfylder nutidens krav til tilgængelighed og sikkerhed.

– Ved Vandets Plads leger vi med stenene. De kan både beholde deres naturlige udtryk og flækkes til tilgængelighedsbrug – en bræmme der vender opad ved kanten mod vandet, som logisk forhindrer og sikrer, at man ikke falder i. Og så er der en jævn sidekant indad mod pladsen.

Igen er der en fornuft i, hvordan natursten er anvendt.

Projektet er udviklet i samarbejde med gode folk fra Haderslev Kommune og støttet af A. P. Møller Fonden.

 

Det, der får lov at træde frem

På tværs af projekterne er optagethed af balance. Hvor meget skal defineres, og hvor meget skal have lov at stå åbent?

– Naturen er dobbeltsidig, fordi vi skal også passe på, at vi ikke overprogrammerer alt ude i naturen. Der er andre end os mennesker, der vandrer i naturen, og ikke alt skal nødvendigvis være fuldt tilgængelig for os. Der handler om at finde balancen i, hvor er det vi skal hen og hvor skal noget have lov til at ånde, siger arkitekterne.

Landskabet forstås også som en form for scenografi, hvor forgrund, mellemgrund og baggrund spiller sammen. Et rum, man både kan træde ind i og trække sig tilbage fra. Denne rumlige læsning danner grundlag for de arkitektoniske beslutninger – fra de store linjer til de mindste detaljer.

DETBLÅ har himlen som loft

– Vi har en fælles passion for arkitektur, landskab og by. Og vi vil gerne pege mod enkle logikker og et langsigtet perspektiv, fordi det lange blik helt enkelt er det rigtige, slutter Birthe Urup og Karin Munch.

Et særkende for DETBLÅ er en grundig og stærk analyse, et klart greb og en stræben efter at sikre, enkle, logiske og robuste løsninger med et strejf af poesi.

 

Læs flere artikler om landskabsarkitekturen i dag