Broen over Simested Å er en del af genetableringen af en historisk rute i Limfjordslandskabet, som forbinder områdets natur- og kulturmiljøer og knytter an til lokale fortællinger, sagn og historiske begivenheder. Broen giver mulighed for at opleve naturen på nært hold og styrker både forståelsen for og glæden ved en sund natur – samtidig med, at området fungerer som et motionsrum. Idé, projektudvikling og -design: flåk. Fotokredit: Flåk og fotograf Mette Johnsen
Kommunerne savner faglige visioner for det åbne landskab
En ny analyse viser, at kommunerne mangler landskabsfaglige kompetencer til at forme fremtidens landskaber i den grønne trepart, hvor planlægning, skovrejsning, naturbeskyttelse og landbrugsinteresser skal gå hånd i hånd.
Kimmerslev multifunktionel drikkevandsbeskyttelse. Kortet viser lokale potentialer og peger på, hvordan de kan anvendes fremover på måder, der både respekterer landskabet og skaber samspil mellem drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning, rekreation, græsning og adgang. Udvikling af potentialekort: Urland i samarbejde med Evidan og RUC.
Hvordan skal fremtidens åbne landskaber tage form, når Danmark rykker tættere på at realisere Den Grønne Trepartsaftale? Det spørgsmål står ubesvaret hen i mange kommuner, som ifølge en ny analyse savner både konkrete visioner og nødvendige faglige kompetencer.
Rapporten "Fra lukket land til åbent landskab" viser, at arbejdet med jordudtagning og kulstofreduktion i høj grad er i gang – men at sammenhængende landskabsplanlægning og æstetisk kvalitet risikerer at komme i anden række, hvis ikke flere rumlige og planfaglige kompetencer bringes i spil.
- Vi står midt i et historisk planlægningsprojekt, hvor Danmarkskortet skal gentænkes. Det kræver teknisk indsigt og kompetencer til at skabe landskaber, der fungerer for både natur, landbrug og mennesker, siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Ellen Braae er initiativtager til analysen.
Behov for tværfagligt samarbejde
Analysen, baseret på interviews med 20 nøgleaktører i otte kommuner, peger på en kompleks virkelighed, hvor flere fagområder som naturbeskyttelse, skovrejsning og landbrugsinteresser skal koordineres i en ny helhedstænkning.
Mange kommuner arbejder aktuelt på de første omlægningsplaner, men flere melder om, at arbejdet ofte bliver teknisk og sektoropdelt – uden blik for de landskabelige, rekreative og visuelle kvaliteter, der skal binde fremtidens landskaber sammen.
- Mange chefer og medarbejdere fortæller, at der er akut brug for fagligheder til at se de større og sammenhængende perspektiver i landskaberne, forklarer Laila Kildesgaard fra Steder Skaber Folk, som har gennemført analysen i samarbejde med Advice A/S.
Den cirkulære bænk fungerer som udsigtspunkt, mødested og hvilested – et sted at tage en pause, uanset om man er alene eller sammen med andre. Samtidig markerer bænken en lokal kulturhistorisk seværdighed: helleristningerne ved Hammershus. Design: Erik Brandt Dam. Foto: Bjorn Pierri Enevoldsen / Realdania
Arkitekter og planlæggere spiller nøglerolle
Analysen konkluderer, at der i næste fase af arbejdet er behov for at integrere både tekniske, æstetiske og tværfaglige perspektiver. Her kan arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter spille en afgørende rolle i at visualisere og forme attraktive og funktionelle landskaber.
- Vi skal skabe sammenhæng mellem natur, klima og mennesker. Den Grønne Trepartsaftale er en kæmpe chance for at skabe en ny planlægningskultur i det åbne land, hvor viden deles på tværs af fagligheder, og den oplevede værdi af vores landskab bliver italesat, siger Tina Saaby, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.
Borgerinddragelse kræver visuelle og rumlige greb
Der er stor forskel på, hvordan borgere og lodsejere bliver inddraget i planlægningsprocesserne. Ifølge analysen efterlyser flere kommuner værktøjer og kompetencer til at styrke dialogen og den lokale forankring.
- Når vi designer landskaber, designer vi også livsrum. Den rumlige tænkning skal ind tidligt i processen, så vi skaber løsninger, der fungerer – både for natur, landbrug og mennesker, siger Martin Hedevang, formand for Danske Landskabsarkitekter.
Fakta om analysen
Rapporten "Fra lukket land til åbent landskab" er udarbejdet af Steder Skaber Folk og Advice A/S for Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, Arkitektforeningen og Danske Landskabsarkitekter. Analysen er støttet af Dreyers Fond.
