Biodiversitet i byggeriet kræver et opgør med on-site tænkning

World Economic Forum har anslået at biodiversitetstab og økosystemkollaps er blandt de største trusler mod verdensøkonomien og en rapport fra Verdensnaturfonden peger på, at halvdelen af Danmarks miljøfodaftryk forekommer i udlandet.  Det indikerer, at biodiversitet i byggeriet ikke blot handler om byggegrunden, og hvad der vokser på og omkring bygningen, men også om hvad der påvirkes i værdikæden.

Ifølge Naja Johansen, der specialiserer sig i byggeriets påvirkning af biodiversiteten og er konsulent hos Teknologisk Institut, så er det netop i værdikæden, at der er behov for mere klarhed og transparens og indsigt.

– Byggebranchen har indtil nu haft meget fokus på det, der sker på selve byggegrunden, men de største biodiversitetspåvirkninger ligger uden for selve byggeprojektet. De såkaldte off-site påvirkninger. Det var konklusionen i Realdania-rapporten ’Biodiversitetspåvirkning fra 50 bygninger’ fra 2025, at mere end 90 pct. af byggeriets samlede biodiversitetspåvirkning sker netop her, f.eks. i udvindingen og produktionen af materialer, fortæller hun.

Hvis byggeriets aktører vil arbejde seriøst med biodiversitet, skal de altså ikke kun fokusere på selve bygningen og dens udearealer, men på, hvordan biodiversiteten bliver påvirket gennem hele byggeriets værdikæde, f.eks. gennem materialevalg, geografisk placering af produktionssteder, kendskab og krav til byggematerialernes værdikæde m.m.

– Arkitekterne har en position, som nogle, der sidder med tidligt i processen og faktisk kan være med til at påvirke noget gennem designvalg og de krav, de stiller til materialevalg m.m., fortæller Naja Johansen.

Reduktioner i CO2-udledning er ikke det samme som styrket biodiversitet

I branchen er man vant til at arbejde med CO₂-reduktioner og klimakrav, men lavere klimaaftryk er ikke nødvendigvis det samme som styrket biodiversitet.

– Et oplagt eksempel er brugen af biogene materialer som træ. Et lavt klimaaftryk er ikke i sig selv en garanti for lav biodiversitetspåvirkning. Her er det afgørende at forstå, hvilke økosystemer materialerne kommer fra, og hvordan de forvaltes. Der er forskel på træ fra intensivt drevne produktionsskove og træ fra skovområder med høj biodiversitet, hvor indgreb kan have meget store konsekvenser for økosystemerne. Et materialevalg bør derfor ikke vurderes alene ud fra dets klimaaftryk - det må også vurderes i lyset af den biologiske sammenhæng, det indgår i for at undgå klimatunnelsyn, fortæller Naja Johansen.

Biodiversitetspåvirkninger er netop komplekse, da der er tale om lokale konsekvenser og om stedspecifikke påvirkninger.

– Når vi snakker om at nedbringe CO₂-udledninger, så er det ikke så vigtigt at vide, hvor i verden udledningen sker. Til gengæld er det enormt vigtigt at have en forståelse for det specifikke sted og økosystem, som man går ind og påvirker, når vi taler biodiversitet, da alle beslutninger, der foretages i værdikæden, på den ene eller anden måde vil få lokale konsekvenser for økosystemer, bl.a. der hvor materialer produceres og udvindes, forklarer hun.

 

Manglende standarder og metoder kan vanskeliggøre arbejdet

Der er ikke nogen konsensus i dag om, hvilken bagvedliggende metode man skal bruge til at kvantificere biodiversitetspåvirkningerne off-site, og det kan gøre det svært at arbejde med i praksis.

– Udfordringen er blandt andet, at vi mangler fælles praksis, standarder og ikke mindst data. Det er med til at gøre det svært for virksomheder og rådgivere at vide, hvordan de konkret skal gribe arbejdet an. Hvis man bruger umodne metoder for skråsikkert, så kan man risikere at prioritere forkert og i værste fald gøre mere skade end gavn. Det er noget, branchen arbejder på, men det vil tage tid, fortæller Naja Johansen.

En god ide at komme i gang

Selvom standarder og metoder ikke endnu er modne nok til at kunne anvendes bredt, så kan byggebranchen godt gå i gang med at arbejde mere kvalitativt med biodiversitet.

– Selvom vi ikke kan regne præcist på alt endnu, må vi begynde med at stille spørgsmål til materialernes oprindelse. Noget af det vigtigste lige nu er at få indsigt i, hvor materialerne kommer fra, og få kortlagt materialers værdikæde. Så bliver det muligt at få øje på både risici og handlemuligheder, når det kommer til biodiversiteten, understreger Naja Johansen.

Naja Johansen peger på, at en tidlig indsats ikke kun handler om ansvarlighed, men også om forretningsstrategi. Virksomheder, der allerede nu begynder at kortlægge biodiversitetsrisici i værdikæden, står bedre rustet, når krav fra branchens aktører og lovgivning bliver skærpet i fremtiden.

– For arkitekter og andre aktører i byggeriet kan arbejdet med biodiversitet i værdikæden blive en måde at styrke både beslutningsgrundlag og robusthed på. Når man får indsigt i, hvor materialerne kommer fra, og hvilke risici der knytter sig til dem, bliver det lettere at træffe mere langsigtede og strategiske valg – også i en tid præget af ressourceknaphed, ustabile leverandørkæder og geopolitiske spændinger. Samtidig vil virksomheder, der allerede nu opbygger viden og data om deres værdikæde, stå stærkere, når kravene til dokumentation og ansvarlighed vokser, fortæller hun.

Mere ansvarligt designvalg

For branchens aktører peger det altså på en bredere bevægelse i branchen. I takt med, at både klima, ressourcer og biodiversitet fylder mere, bliver det sværere at opretholde forestillingen om frit materialevalg, og vi skal til at tale om mere ansvarligt materialevalg, hvor ressourceforbrug skal fylde mere og i højere grad være styrende.

– Materialevalg har konsekvenser, og fremtidens byggeri vil i højere grad skulle udvikles inden for tydeligere rammer og med særligt hensyn over for jordens økosystemer og biodiversitet. Og i den optimale verden måske endda være hele udgangspunktet for designet, fortæller Naja Johansen.