Vi mangler biogene materialer – hvorfor ikke dyrke tagrør i Danmark?

Danmarkshistoriens største omlægning af landbrugsjord til natur er i fuld gang. En kæmpe investering på 43 milliarder kroner. Der bliver plantet skov som aldrig før. Samtidig er 1.500 kvadratkilometer nu ved at blive omlagt til de vådområder, de oprindeligt var. Det er areal større end Lolland og lidt mindre end 3 gange Bornholm.

I vådområder vokser tagrør, en formidabel plante, som i mange tilfælde bruges som rensningsanlæg, såkaldte rodzoneanlæg. Naturens tagrørs-skove fungerer som rensningsanlæg; tagrør bruger kvælstof fra vand og CO2 fra luften og frigiver ilt.

Derfor er stråtaget det mest klimavenlige af alle. Mange bliver chokerede, når de hører, at omkring halvdelen af de tagrør, der bliver til danske stråtage, kommer fra Kina.

Uberørt natur

En øget produktion af tagrør ville meget let kunne sættes i gang i de genskabte vådområder. Det må man bare ikke. De nye våde områder, enge, ådale og fjordenes nærområder må ikke bruges som produktionsjord. Det skal være uberørt natur.

Der er ingen tvivl om, at tilplantning med velegnede typer tagrør ville gavne naturen i form af kvælstoffjernelse fra det vand, der løber til fjorde og hav. Både tagrør og andre planter til byggeriets grønne omstilling produceres uden brug af kemi og gift. I nogle tilfælde ville en øget produktion af danske tagrør endda gavne biodiversiteten, viser et ph.d.-studium fra naturområdet Vejlerne.


Større områder med høst af tagrør til stråtage ville samtidig være en god forretning for såvel samfund som den landmand, der i givet fald kunne dyrke afgrøder uden brug af gødning og sprøjtegifte.

Tagrør er et rigtig godt eksempel på, at forvaltningen af det danske land nu går i den helt anden grøft. Nu må naturen ikke længere bruges, den skal ligge uberørt hen. I og med, at Danmark har den laveste andel uberørt natur i EU er holdningen om, at natur skal være natur forståelig. Hvis holdningen føres konsekvent ud i livet, medfører det bare, at vi kommer til at importere flere og flere byggematerialer fra udlandet.

Undervurderet klimaaftryk

Byggeriets klimaaftryk har været undervurderet – derfor skærpes kravene til CO2-belastning nu år for år i bygningsreglementet. Når - ikke hvis - byggeriet skal til at bruge langt flere naturlige materialer, ville det af mange grunde være hensigtsmæssigt at lade en større andel af produktionen ske i Danmark.

Spørger man en af pionervirksomhederne inden for levering til ægte grønt byggeri, byggemarkedet Havnens Hænder, er Mikkel Damgaard ikke i tvivl om, at Danmark er bagud. Han fortæller, at flere og flere ønsker at bygge med naturens materialer. Det eneste land, man ikke kan skaffe produkter fra, er vores hjemland. Havnens Hænder sælger plader, elementer og isolering af f.eks. halm og træfibre, lige som både hamp og græs nu indgår i produktioner til byggeri. Materialerne kommer fra lande som Sverige, Tyskland, Frankrig og Belgien.

Betonens fremmarch

”Træ, strå og lerjord er langt fra fremmede for os; de har været en del af dansk byggetradition i århundreder, men blev skubbet til side med betonens fremmarch i efterkrigstiden.”

Sådan skriver Realdania i sin præsentation af projektet ”Veje til biobaseret byggeri”, som skal sætte skub i en produktion af danske materialer til byggeriet ved at ”genopdage” de materialer, der har været brugt i Danmark i årtusinder, men i mindre og mindre grad de seneste 100 år. Projektchef Stig Hessellund fra Realdania mener, at den væsentligste barriere for en øget dansk produktion er, at byggebranchen har vænnet sig til nemme løsninger.

Stig Hessellund pointerer imidlertid at vi de sidste 20-30 år er blevet mere opmærksomme på betonbyggeriets ressource- og klimaaftryk. Det medfører i disse år et stigende fokus på omstilling til de ”gamle”, naturligt forekommende og fornybare materialer. Det kræver udvikling af en ny, biobaseret byggeskik, med alt hvad dertil hører af uddannelse, dokumentation, produktionsapparat og nye værdikæder.

Der skal tænkes i naturnær produktion i fremtiden

Professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi supplerer:

- Vi har med vedtagelsen af Trepartsaftalen fået en længe tiltrængt reform af vores arealanvendelse og øgede arealer til natur og skov. Men samtidigt skal vi også sikre vores fremtidige forsyning med biogene materialer, så vi kan slippe fri af de fossilt baserede og andre drivhusgastunge materialer. Tagrør er et godt eksempel på en naturnær produktion, som kan slå to fluer med ét smæk: Der fjernes næringsstoffer fra søer og fjorde og indlejres kulstof i byggeriet, hvorved det fjernes fra atmosfæren. Det vil være godt at få diskuteret, hvordan de forskellige mål kan supplere hinanden i en fælles arealudnyttelse.