Voksende rolle for stråtag i arkitekturen

Danske arkitekters interesse for at bruge strå i nybyggeri er voksende, blandt andet hjulpet af, at Det kongelige Akademis afdeling CINARK i flere år har arbejde med at udvikle strå som materiale, støttet af Miljøstyrelsen.

Jørgen Kaarup er forhenværende direktør i det nu lukkede branchekontor for tækkefaget, Straatagets Kontor, og han er primus motor bag et helt nyt website om stråtag, og han fortæller, at der jævnligt dukker nye huse med stråtag op herhjemme, men slet ikke i det tempo, som det sker i Holland, hvor der gennem de seneste 20 år er der årligt bygget omkring 2.500 nye bygninger med strå på tag eller facader, spændende fra et rådhus over plejehjem og hoteller til rækkehuse og dyre, arkitekttegnede villaer.

- Ifølge Danmarks Statistik er der ikke kommet mere stråtag i Danmark de seneste år. Kun 1,1 % af de danske tage har stråtag, og det tal har ligget stabilt i nogle år. Det betyder efter alt at dømme, at der fortsat forsvinder stråtag fra især gamle, udtjente landbrugsbygninger, for ikke mindst på Sjælland er der en del nye ejere af landejendomme, der tager pladerne af og genetablerer det stråtag, gården eller huset oprindeligt havde, fortæller Jørgen Kaarup, og slutter af:

- Strå kan både bruges til tag og facader. Isoleringsevnen er god, formbarheden optimal og brandrisikoen betydeligt mindre end de fleste tror. Kort sagt, så bør strå sammen med træ, ler og halm være det rigtige valg i fremtiden, når CO2-udledningen fra byggeriet skal minimeres.