Vadehavscentret af Dorte Mandrup balancerer mellem historie og nutid

Vadehavet står som et af naturens skatkamre omgivet af marsklandskab, millioner af trækfugle og rig biologisk diversitet. Og da det enestående naturområde blev udpeget som en del af UNESCO Verdensarv, opstod også ønsket om at udvide og forbedre det eksisterende besøgscenter.

 

Et hus, der vokser op af et landskab

Dorte Mandrup vandt arkitektkonkurrencen, og tegnestuen skabte efterfølgende sin helt egen vision for det stråtagsbeklædte Vadehavscentret med de bløde, lange linjer, der vægter den organiske og historiske sammenhæng med området og naturen højt:

 

-Udgangspunktet var at få placeret huset rigtigt i omgivelserne. Ofte kommer man som arkitekter ovenfra og placerer et objekt i landskabet. Men her har vi i stedet tænkt et hus, der kommer op af et landskab. Et hus, der vokser ud af jorden og indlejrer sig i omgivelserne i et område, hvor der engang har ligget vikingegårde, fortæller Kasper Pilemand, associeret partner og senior arkitekt hos Dorte Mandrup.

 

Herregården vs. det stråtækte hus

Kontekstens betydning er åbenlys i den arkitektoniske forløsning af Vadehavscentret. Kasper Pilemand påpeger, at hvis man tænker historisk i herregård kontra stråtækt hus, så repræsenterer herregården traditionelt en overlegenhed og betvingelse af naturens kræfter, mens det tørvebelagte hus helt er underlagt naturens spilleregler.

 

-På Vadehavscentret har vi samtidig anlagt et skulpturelt og moderne greb. Der ligger en arketype i form af landbrugsgården bag, men huset peger også fremad byggeteknisk og formmæssigt. Jeg er da stolt af, at det er lykkedes at forene en modernitet med traditionelt håndværk i ét greb. Kombinationen af den moderne dimension, de store flader og linjer samt noget historisk, håndværksmæssigt på spil. Det greb er hovedoverskriften.

 

Markante besøgstal og ny arkitekturturisme

Visionen ser ud til at være lykkedes, for Vadehavscentret har indtil videre været en overvældende succes set i forhold til besøgstal. Tidligere lå det på omkring 15.000 gæster årligt. Ambitionen for det nye center var 40.000. Men i dag ligger tallet på omkring 100.000 gæster pr. år:

 

-Det kan vi jo ikke tage hele æren for, der er bl.a. også en virkelig god udstilling af JAC studios m.fl. Men gæsterne kommer OGSÅ for huset og hele æstetikken som en del af en arkitekturturisme, der kommer hele egnen til gode. Der er også noget arkitektonisk at komme efter nu, siger Kasper Pilemand.

 

 

En døråbner

For Dorte Mandrup var Vadehavscentret både det første større besøgscenter og et projekt, der har udstukket en videre retning for tegnestuen:

 

-Det har afgjort åbnet en masse døre for os. Vadehavscentret er en del af vores Wadden Sea-trilogien, der strækker sig fra Danmarks vestlige kystlinje ned over Tyskland og Holland. Og i Ilulissat i Grønland er vi i gang med The Icefjord Centre som en naturlig forlængelse af ”the UNESCO World Heritage Trail”.

 

På spørgsmålet om hvorvidt der er ting, som tegnestuen ville gøre anderledes med Vadehavscentret i dag, så er det ikke selve arkitekturen og æstetikken, der kunne være ønsker om at ændre elementer på:

 

-Det er der jo ellers tit, men nej, ikke arkitektonisk og funktionelt set. Der er selvfølgelig altid økonomiske rammer osv., og man kunne argumentere for, at når centret genererer så stort et årligt besøgstal, kunne der sættes flere midler af. Men de ting, som ikke kunne komme med dengang, de er der nu. Der var pres på, men ikke noget, der ikke kunne løses, og vi synes, at visionen er forløst. Hvis der er noget, er det det forhold, at centret ligger i en betalingszone. Vi vil jo gerne have åbenhed, tilgængelighed, og at man kan gå frit omkring, men som det er nu, skal man faktisk løse billet for at komme ind i det indre gårdrum, fortæller Kasper Pilemand.

 

Han mener ikke, at huset ville være vanskeligere at bygge anno 2020. Det er stadig et relativt nyt byggeri, og i forhold til f.eks. bæredygtighed er det et 0-energihus, efter at der er lagt solceller på. Desuden bruger huset jordvarme, det er designet og orienteret efter verdenshjørnerne og er klimamæssigt fremtidssikret.

 

 

Hold arkitekturens standard

Ét er allerede byggede og klimavenlige huse. Noget andet er de udfordringer, som arkitektbranchen står over for i fremtiden, og hvordan man som tegnestue imødekommer de udfordringer og tendenser:

 

-For det første er verdens klimamål vigtige, og vi er meget optaget af, hvordan vi kan anspore bæredygtigheden. I Danmark har vi i gennemsnit næstflest antal kvadratmeter at bo på. Hvordan bygger vi i forhold til dét i fremtiden? Der er en del vanetænkning i spil. F.eks. skal der jo ikke nødvendigvis være en vaskemaskine i en bolig. Så er det glædeligt, at der bl.a. bygges til nye bofællesskabsformer i en tid, hvor vi samtidig bliver mere ensomme. Det er et lys også set fra et kommercielt synspunkt, at markedet faktisk efterspørger det. For det andet er vi meget optaget af at søge og holde et kunstnerisk højt niveau. Man kan godt begge dele – bygge bæredygtigt og energirigtigt og samtidig holde en høj arkitektonisk standard.  

 

Sammenlægninger vs. tætte samarbejder

I forhold til tidens mange opkøb og sammenlægninger i arkitektbranchen sværger Dorte Mandrup med p.t. ca. 65 medarbejdere til viden, ekspertise og de helt tætte samarbejder:

 

-Vi tror rigtig meget på ekspertviden. På tværfagligt samarbejde. Og det bliver kun mere og mere vigtigt. Set ud fra et økonomisk perspektiv kan jeg godt forstå sammenlægningerne og opkøbene, hvor et ingeniørfirma typisk opkøber en tegnestue. Men jeg har svært ved at se, at arkitekturen bliver bedre af store sammenlægninger, siger Kasper Pilemand og peger i en anden retning på tegnestuens vegne:

 

-Markedsmæssigt ligger vi som tegnestue et andet sted. Det sker ikke for os. Men vi tror som sagt på ekspertisefokus og de tætte samarbejder med de dygtigste. Så at vi bliver opkøbt – eller selv opkøber – ligger på ingen måde i kortene, slutter Kasper Pilemand.