Mikkel Frost og CEBRA har altid brugt håndskitsen

- Det helt afgørende er spontaniteten. Og dialogen, den skaber.

 

Svaret falder prompte, når spørgsmålet adresserer håndskitsens specifikke kvaliteter. For Mikkel Frost og CEBRA er den computerbaserede visualisering og håndtegningen ikke hinandens antiteser. De kan derimod noget forskelligt og supplerer hinanden konstruktivt gennem hele processen fra idé til færdigt projekt.

 

Da BYGGERI+arkitektur taler med Mikkel Frost, kommer han netop fra et møde med en bygherre, der illustrerer håndskitsens og 3D-visualiseringens potentielle vekselvirkning i praksis:

 

- Vi sad og talte og tegnede i hånden begge to samtidigt. Det er det mest spontane. Det skaber en god dialog. Det er en genvej til formidling af visionerne. Og det går simpelthen hurtigere og er mindre omstændeligt, end hvis vi først skal igennem et computerprogram, hvilket kan være en lang og besværlig proces. Men bagefter går jeg så også til computeren for at validere, at det hele holder, siger Mikkel Frost, Founding Partner og arkitekt hos CEBRA.  

 

 

Inspiration fra tegneserierne

Selv er Mikkel Frost inspireret af tegneseriernes næsten ordløse univers, hvor en enkel og letforståelig streg formår at formidle idéen klart og tydeligt. Hvor 3D-visualiseringen er god til at fortælle HVAD, er håndskitsen god til at fortælle HVORFOR. Til at formidle idéen og abstrakte, arkitektoniske visioner.

 

Det er et illustrativt visuelt sprog, der er mere åbent, mindre fastlåst og mindre konkluderende end de realistiske 3D-visualiseringer. Men håndskitsen står aldrig alene hos CEBRA, der ifølge Mikkel Frost er meget glade for teknologi og helt fremme på beatet inden for computerassisteret design. Håndskitsen besidder bare en umiddelbarhed, den er mere bøjelig og henviser til arkitekturen som kunstform:

 

- Jeg har oplevet hos kunder, der ellers kan købe renderinger, der ligner en million, at håndtegningen er i høj kurs. En originaltegning med ægthed og autenticitet gør indtryk, og beskueren kan i højere grad læse sine egne fantasier ind i illustrationen. I præsentationssammenhænge kan man også tillade sig ikke at have fuldstændig styr på det hele, fordi folk accepterer, at det er en skitse – hvilket kan knibe med de digitale visualiseringer, der mere bliver opfattet som noget helt færdigt.

 

- I forhold til 3D-visualiseringer er håndtegningerne i nogle sammenhænge en bedre instruktion. De kan bruges hele vejen igennem projekteringen, og vi oplever også, at håndværkerne på byggepladserne faktisk bruger dem rigtig meget.  

 

Historiefortællingens kraft

Der er noget legende, levende og medrivende over en håndtegning in progress, og måske hænger fascinationen over den sammen med den gammeldags historiefortællings basale styrker. Historien kommer til live, mens man taler og tegner, man er med i forløbet og tager del i tilblivelsesprocessen. I forlængelse heraf mener CEBRA også, at man som kunde hos dem ikke køber en ydelse, men mere en ”experience”, som er et mere dækkende ord end det danske ”oplevelse”. Men er håndskitsen kun et formidlingsgreb, eller kan den reelt flytte noget i forhold til projektets design?

 

- Måske. Det lyder nok lidt mærkeligt, men når kolleger fra teamet eller måske kunden misforstår noget – på den gode måde – så skaber det en pingpong-effekt og løser op for nogle ting, for mentale rum og for dialog. Præcisionen i digitalt design kan betyde, at man dropper noget for tidligt. Men når man tegner med en tusch, kan alting lade sig gøre, siger Mikkel Frost.

 

De unge tegner i hånden igen

I en digital tidsalder, hvor arkitektbranchen i en årrække primært har brugt den computerbaserede visualisering, ser det måske ud til, at håndskitsen har fået en genkomst. Ikke for at udkonkurrere sin digitale slægtning, men for at genvinde noget spontanitet, hurtighed og letforståelig formidling. Og tendensen mærkes nu også hos den unge generation ifølge Mikkel Frost:

 

- Hos CEBRA har vi gjort det altid, holdt fast i håndskitsens kvaliteter. Og nu ser man det også hos de unge, der kommer ud fra Arkitektskolen. De har faktisk ofte en blok papir eller en skitsebog med sig ved siden af, mens håndskitsen for 5-10 år siden var helt ude.

 

- Måske er det historien om pendulet, der svinger mellem yderpunkter. Da jeg blev færdig som arkitekt i 1996, var computeren så småt på vej. Nogle mente, at det var noget pjat, andre at det var den eneste vej at gå, hvis man ville have et job. Det blev en tåbelig skyttegravskrig. I dag ser man omvendt eksempler på skolerne, hvor studerende tegner alt op i hånden. Det er heller ikke godt. Det er en bedre tilgang at tænke, at begge dele kan bruges – og at de kan være allierede. Kombinationen af analogt og digitalt kan være en god vekselvirkning.

 

Spred budskabet – arkitekturen som kunstform

Det er ikke et krav at kunne tegne i hånden for at blive ansat hos CEBRA – men det er da en fordel, som Mikkel Frost udtrykker det med et smil. Og understreger samtidig håndskitsens brede fordele, der ikke kun kan finde anvendelse i arkitektbranchen:

 

- For alle mennesker er det kun fint at tegne. Det er en unik støtte, når man skal forklare noget, og man kan sikkert bruge det inden for mange andre fagområder. Det handler egentlig bare om at komme ud over sine egne hæmninger. Alle kan tegne. Det er ikke alle, der tegner som Picasso, men meget mindre kan også være utrolig nyttigt.

 

Mikkel Frost skaber ofte tegneserieinspirerede koncepter i vandfarve på ét stykke papir som et visuelt komprimeret referat af idéen bag et afsluttet projekt. ”The Toons” skal bygge bro mellem arkitekturen som abstrakt og kompleks problemløsning – og arkitekturen som kunstform. En del af disse akvareller har opnået international anerkendelse med bl.a. optagelse i Sergei Tchobans samling på The Museum for Architectural Drawing i Berlin.