Njordrum Care skal realisere boliger for mennesker med særlige behov i Japan
Fokus på understøttende arkitektur og design i Japan: Jizokai er et eksisterende botilbud og aktivitetscenter, som ikke alene tilbyder hjem og pleje, men også et bredt spektrum af forskellige aktiviteter for både beboere og folk fra det omkringliggende samfund. Njordrum Cares koncept er at bringe mennesker og natur, interiør og eksteriør, beboere og det omgivende samfund nærmere hinanden gennem arkitektur og design.
Ambitionen er at skabe et sted, som rent faktisk er et hjem og ikke bare et sted at bo. En ramme for livet med fokus på balance mellem skala, materialer, farver og kontakten til naturen udenfor.
- Vores viden og erfaring fra andre projekter for mennesker med særlige behov har lært os, at disse faktorer er afgørende for menneskers velbefindende. Grundlæggende er vi alle følsomme over for omgivende elementer - nogle dog mere end andre - så fokus på højkvalitets, velafbalancerede fysiske rammer, er ekstremt vigtige for et hjem, siger Njordrum partner Arkitekt Martin Wienberg, efterfulgt af Njordrum partner Lars Vejen:
- Selvom du måske ikke har en direkte interesse i arkitektur og design, så er alle vores omgivelser designede og har alle stor indflydelse på, hvordan vi har det i et rum, i en stol eller enhver anden interaktion med de fysiske rammer for vores liv.
Sora & Umi
Sora & Umi blev grundlagt for 27 år siden i Chiba, Japan af velfærdsorganisationen Jizo-kai og er et specialiseret omsorgs- og aktivitetscenter for mennesker med handicap og særlige behov. Centeret startede oprindeligt med værksteder for kunstneriske aktiviteter – primært med baggrund i traditionelt japansk papir - og fremstiller i dag over 100 forskellige typer håndværksprodukter.
I dag arbejder mere end 70 personer med forskellige særlige behov i centerets værksteder. Fra kl. 9 først dagens motion, hvorefter der følger aktiviteter i et af tre værksteder, i kunstgalleriet og stedets restaurant. Aktiviteterne omfatter produkter i og fremstilling af traditionelt japansk papir, samt arbejde med f.eks. træ, tekstiler, keramik, maling, tegning og madlavning.
Centret indsamler og genbruger donerede, kasserede og lokale ressourcer for bedst muligt at fremme og opretholde størst mulige fokus på bæredygtighed.
Entreprenøren
Haluta er en alsidig Japansk virksomhed, som arbejder på at introducere de skandinaviske landes kultur og livsstil til Japan gennem et bredt spektrum af aktiviteter; fra import og reparation af danske vintagemøbler, til at lave og sælge brød samt designe huse efter skandinavisk standard.
- I vores byggeforretning tilstræber vi at skabe miljøvenlige og sunde huse med kvaliteten fra dansk standard og den isoleringseffekt, der eliminerer behovet for klimaanlæg og varmeapparater, baseret på konceptet om, at "komforten er usynlig for øjet.
Fordelene ved præfabrikeret, modulært byggeri
Njordrum-konceptet med modulopbyggede, præfabrikerede huse i træ er født som både fleksible og skalerbare bygninger og giver en langt lettere adgang til ændringer, tilbygninger og endda flytninger af hele eller dele af en bygningskonstruktion. Et perfekt match til de stadigt skiftende behov inden for eksempel sociale tilbud, skoler mv. Det modulære trækoncept er en både effektiv, sikker og bæredygtig proces – der garanterer den høje kvalitet af både konstruktion og finish.Arkitektur og materialer
Det primære materiale i et Njordrum Care hus, er træ; alle konstruktioner er af træ og facaderne er beklædt med et lodret stående, massivt træprofil i forskellige bredder for at sikre et legende, men alligevel enkelt, stærkt og klassisk udtryk. Også interiøret er primært konstrueret og beklædt med træ – alt i alt en materiale-pallette, der understreger ønsket om at forbinde interiør og eksteriør – arkitektur, mennesker og natur.Igangværende projekt- og produktudvikling
Njordrum Care arbejder - som en dansk virksomhed - på flere store projekter i Danmark, dog også med international bevågenhed grundet det unikke koncept og match mellem den modulære tænkning, træ som dominerende materiale og en bred erfaring og viden fra mere end 20 års professionelt arbejde med arkitektur og design.
- Vi sigter efter at fusionere det bedste fra to verdener og samle den præfabrikerede modulære tænkning med en omhyggelig opmærksomhed på arkitektur og design.