Ny fotobog sætter spot på Frederiksberg Have
I den nye udgivelse ”Frederiksbergs grønne hjerte” af Troels Christensen kan man gå på opdagelse i alle kroge af Frederiksbergs grønne oase.
De grønne områder ved Frederiksberg Have tiltrækker millioner og bidrager til socialt samvær, fysisk aktivitet og mental trivsel. I ”Frederiksbergs grønne hjerte” hyldes bydelen gennem stemningsfulde fotos og levende fortællinger og inviterer til at genopdage den med nye øjne. Som det lyder i udgivelsen fra forfatter Troels Christensen:
– I dag fremstår Frederiksberg Have som en velafbalanceret tidslomme, hvor det fornemme og det folkelige flettes sammen i en smuk symbiose af fortid, nutid og bæredygtig fremtid.
I bogen får man fortællinger og oplevelser – døgnet rundt og gennem alle årstider. Med passionerede og fortælleglade fagfolk og brugere som ledsagere på snoede stier, plæner og kanaler viser bogen, at Frederiksbergs grønne områder rummer en stemning af lys, latter og livfuldhed. Fra det afslappede og aktive friluftsliv blandt de smukke scenerier i Søndermarken og Frederiksberg Have – med Frederiksberg Slot og Zoo-tårnet knejsende imellem sig – til et stort udbud af kunst og kulturhistorie, teater, sport, dyreliv og folkelige forlystelser med musik, morskab og mad påMichelin-niveau.
Lars Schmidt er reklame- og reportagefotograf, blandt andet med opgaver i tredjeverdenslande. Han er bosat på Frederiksberg. Og i bogen hylder han i billeder dette store, smukke og grønne byrum, der med sine mange kvaliteter giver sine mange årlige gæster så meget – socialt, fysisk og mentalt.
Læs også:
Dronefotograf Rune Johansen aka Dronerune ser byens arkitektur fra oven og indfanger poetiske indtryk af omgivelserne fra et sjældent perspektivFakta om udgivelsen
Frederiksbergs grønne hjerte
Forfatter: Troels Christensen
Fotos: Lars Schmidt
Omfang: 352 sider
Forlagets pris: 399,95 kr.
Udkommer: 12. maj 2026
