Nye regler vil rykke selektiv nedrivning i hele byggebranchen

Lise Lyngfelt Molander

Folketinget har vedtaget en ny lov om selektiv nedrivning, som får stor betydning for både bygherre og nedriver. Ved totalnedrivninger af bygninger over 250 m2 skal der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan, som blandt andet skal indeholde en miljø- og ressourcekortlægning. Bygherre skal have en uddannet miljø- og ressourcekoordinator tilknyttet, og nedriver skal have en uddannet ressourceperson tilknyttet, ligesom selve nedrivningsvirksomheden skal autoriseres.

På Teknologisk Institut er man godt tilfredse med de nye krav.

- Selvfølgelig skal vi være bedre til at genbruge materialer fra vores bygninger. Der ligger rigtig meget viden, og der findes mange gode eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre. Ja, det koster noget, ja, det er mere besværligt end at rive ned og brænde af, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være – hvis vi værdsætter vores klima og vores planet, siger Lise Lyngfelt Molander, forskningschef inden for bæredygtighed, i en pressemeddelelse.

De nye regler indebærer en plan for materialerne, sortering på pladsen og genbrug frem for deponi, og Lise Lyngfelt Molander ser frem til, at branchen vil gå fra de babyskridt der er i dag, til den storskala inden for genbrug, som er målet.

- Der er brug for regler for at rykke branchen. Derfor er det yderst positivt, at der nu kommer helt konkrete regler, for det vil tvinge hele branchen til at rykke sig, og eftersom der både eksisterer den viden der er brug for og der ligger mange frontrunner-eksempler, så er vi helt klar til det ryk i branchen, siger Lise Lyngfelt Molander.

Dokumentation af bærende konstruktioner

På Teknologisk Institut er netop genbrug og genanvendelse noget af det, man igennem mange år har udviklet viden indenfor. Både via en række udviklingsprojekter inden for alt fra beton til træ og murværk, men også ved at udarbejde dokumentation af bl.a. styrkemåling af eksisterende murværk, som er med til at sikre, at det er muligt at lade de bærende konstruktioner stå, da det nu kan dokumenteres, at de kan bære langt mere end man troede før i tiden.

- Lige nu er vi både ved at udarbejde retningslinjer for direkte genbrug af store betonelementer i projektet (P)RECAST, og vi er i gang med at skabe et vidensgrundlag for bedre genbrug af træ i projektet Woodcircles, ligesom vi arbejder med at lave et materialepas for genbrugsmaterialer – både så vi kan blive bedre til at genbruge det vi har i dag og så vi kan sikre lettere adgang til genbrug i fremtiden, forklarer Lise Lyngfelt Molander.

Peter Aufeldt

Kompetencer på ressourcekortlægning

Peter Aufeldt, der er centerchef på Teknologisk Institut, fortæller, at selvom branchen, ifølge overordnet set er klar til selektiv nedrivning, så kan der også være brug for en opgradering af kompetencer i virksomhederne.

- Det er en forudsætning for selektiv nedrivning, at man har kompetencer inden for f.eks. ressourcekortlægning – ellers kan man ikke lægge den nødvendige plan for genbrug og genanvendelse, forklarer Peter Aufeldt, som også understreger, at der er meget vigtig viden at hente i Videncenteret for cirkulær økonomi i byggeriet (VCØB), hvor netop viden om det her emne har været på dagsorden siden opstart af videncenteret tilbage i 2016.

- Der ligger rigtig meget vigtig viden i VCØB, også viden om f.eks. miljøfarlige stoffer – hvilket er et vigtigt fokusområde når vi taler selektiv nedrivning og genbrug. Mange af de gamle bygninger, som vi ønsker at genbruge og genanvende materialer fra, kan indeholde skadelige stoffer, og dem ønsker vi naturligvis ikke at indbygge i nye bygninger, siger Peter Aufeldt.

På programmet på Building Green i Aarhus

At selektiv nedrivning er et højaktuelt emne, er der ingen tvivl om, og det er da også det emne, som Teknologisk Institut sætter fokus på, når Building Green afholdes i Aarhus i april.

- Vi ser frem til at afholde en debat på Innovations Stage torsdag den 11. april, hvor vi bl.a. debatterer sammen med Miljøstyrelsen, Norrecco, Kingo Karlsen og Region Sjælland. Her kommer vi bl.a. til at stille spørgsmål til, hvad de nye regler kommer til at betyde mere præcist og om de nye krav vil kunne fremme den nødvendige cirkulære økonomi i byggeriet, som det forventes? Vi skal også se på om kravene kræver nye kompetencer hos nedriverne og i så fald hvilke? Og så skal vi snakke om, hvorvidt branchen overhovedet er klar til at få indført de nye regler, som de selv har været aktive i at efterspørge, slutter Lise Lyngfelt Molander.