Nyt landskabskoncept er på plads for Danevirke
C.F. Møller Architects’ nye landskabskoncept for det historiske fæstningsværk Danevirke lægger nænsomt bedre besøgsoplevelser og formidling ind i landskabet.
Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.
Fæstningsværket Danevirke i Slesvig-Holsten stammer helt tilbage til omkring år 500, hvor det dengang kun bestod af de første jordvolde som et værn. Siden er det blevet udbygget, og sidste gang det blev anvendt militært af Danmark var under den anden slesvigske krig i 1864, hvor det dog blev opgivet og forladt.I 2018 blev Danevirke, sammen med vikingetidens handelscenter Hedeby, optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og interessen for Danevirke er høj. De stigende besøgstal har afsløret et behov for forbedret formidling og navigationsmuligheder på området, samt nye adgangsveje og rekreative steder.
Som respons herpå udskrev kommunen Dannewerken arkitektkonkurrence om at gentænke landskab og rum omkring det historiske monument, som blev vundet af C.F. Møller Architects i 2020.
Finansieringen for det nye landskabskoncept er netop kommet på plads, og C.F. Møller Architects har præsenteret sin plan for fæstningsværket, der står på en fin balance mellem at bevare det kulturhistoriske anlæg og tilføre nye måder at formidle stedets historiske betydning.
- Danevirke er den største historiske befæstning i Norden, men paradoksalt nok kan det være svært for besøgende at få et godt indtryk af stedet uden at overskride værkets afgrænsninger og dermed beskadige det følsomme arkæologiske område og naturen. Det nye landskabs- og besøgsstyringsdesign vil åbne op for en langt mere spændende besøgsoplevelse med få og nøje udvalgte indgreb, der minimerer påvirkningen af det historiske område og samtidig klart adskiller sig fra monumentet med et moderne, underspillet udseende, siger Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects i nyheden på tegnestuens hjemmeside.
Danevirkes fremtid og landskab
Danevirkes landskab er en kompleks sammensætning af volde, mure og vådområder, som strækker sig tværs over den tidligere danske landsdel Sydslesvig, som nu er en del af Nordtyskland.
Med et nyt museumsbyggeri på tegnebrættet og en stigende strøm af besøgende er der et behov for både at beskytte og formidle området bedre. Det omfatter bedre trafikforbindelser, stisystemer, formidlingspunkter og gode opholdsområder og faciliteter omkring fortidsmindet, der kan bruges året rundt.
Det overordnede landskabskoncept lægger vægt på at øge naturværdierne i området, bl.a. ved at skabe et nyt vådområde ved Dannevirke Sø.
Projektet er nu fuldt finansieret med 2,619 millioner euro og forventes at stå klar ved udgangen af 2026.
Historiens vingesus fra rundgange og udsigtsplatform
Landskabskonceptet fokuserer på nøgleområderne, der er Hovedvolden, Kovirke-volden, Nordvolden og Krumvolden. Herigennem går dele af den historiske Hærvej og omfatter gamle borganlæg, skanser samt den drænede Dannevirke Sø. Herunder hører også den arkæologiske park ved Danevirke Museum, hvor man kan opleve Valdemarsmuren fra 1100-tallet, porten Wiglesdor (også kaldet Porten til Norden) og kanonskanse fra de Slesvigske Krige.
Nye rundgange vil guide de besøgende rundt til højdepunkterne, samtidig med at de vil beskytte den arkæologiske substans mod slid. Dette opnås delvist ved hævede, svævende stier, trapper og platforme i corten-stål, der går hen over de mest følsomme dele af monumentet og naturen.
Ved resterne af Valdemarsmuren vil de besøgende kunne gå op på en udsigtsplatform og opleve fæstningsanlæggets oprindelige højde og virkning i landskabet uden at berøre det historiske murværk.