C. F. Møller fremtidssikrer boligbyggeri i Silkeborg med ny bypark
En hævet, nyanlagt bypark skaber både nyt samlingspunkt og løser bymæssige udfordringer i Silkeborg med boligbyggeriet Søtorvet, som C.F. Møller har tegnet. Inspiration fra USA og tegnestuens egen designarv præger projektet.
Der er langt fra Silkeborg til New York. Ikke desto mindre henter et nyt boligbyggeri i den midtjyske stationsby inspiration fra et ikonisk og verdenskendt byrumsprojekt i USA’s største by.
Tegnestuen C.F. Møller har tegnet Søtorvet, som med otte, lysegrå punkthuse i varierende højde, butikker, en promenade samt en bypark udgør en ny, attraktiv bydel i Silkeborg.
Netop byparken er karakteristisk for projektet, da den som et stort, grønt tæppe hæver sig over terræn og tilbyder beboere og gæster udsigt, rekreation og afskærmning fra en trafikeret vej – akkurat ligesom byparken The High Line i New York.
- Når du er i parken på ’første sal’, oplever du Silkeborg i et andet perspektiv. Parken er skabt ud fra et rekreativt stisystem der både danner nye rekreative byrum samt binder boligerne og byen sammen, siger Michael Kruse, som er arkitekt og partner i C.F. Møller.
- God arkitektur bør være relevant for så mange mennesker som muligt – og så længe som muligt. Det skal ikke kun se godt ud, siger Michael Kruse.
Den sociale dimension er vigtigt for vellykket, moderne boligbyggeri, bemærker han. De fysiske rammer skal skabe mulighed for, at mennesker mødes naturligt og inviterer til ophold og samvær.
Derudover mener Michael Kruse, at det mest bemærkelsesværdige ved dansk boligbyggeri anno 2024 er den store spændvidde mellem vellykket og dårligt byggeri.
- Der er stor forskel på kvalitet og ambitioner og på, hvordan parter i branchen griber tingene an. Der er mange spændende projekter, men også projekter, hvor man skulle have gjort sig mere umage.
Base med flere funktioner
Da C.F. Møller begyndte at skitsere Søtorvet skulle en kompleks bymæssig udfordring løses i samarbejde med Silkeborg Kommune og bygherren AP Pension. Trafikken skulle fungere optimalt og være til gene så lidt som muligt. Samtidig skulle nye, grønne arealer fylde så meget som muligt, og områdets landskabelige kvaliteter skulle indarbejdes i et helhedsgreb.
Løsningen blev at lave en bygningsmæssig base med butikker, som danner støjværn mod den trafikerede Christian 8.s Vej og samtidig lave en fredelig promenade ved åen og bypark på taget af basen inspireret af The High Line.
- Vi har altid stort fokus på at skabe bymæssig sammenhæng samt sikre en menneskelig skala i vores projekter. Søtorvet er med sin centrale placering midt i byen både urbant, men relaterer sig jo samtidigt også til det omkringliggende rekreative landskab, siger Michael Kruse og uddyber:
- Vi kalder projektet ”et levende bylandskab”, idet punkthusene er relativt høje, mens miljøet med butiksfronter og byparken, som folk bevæger sig langs med, kun er én etage høj, så man går langs et byggeri, som ikke er så højt. Det samlede indtryk er ikke, at det er et stort og højt projekt, men mere et samlet bymiljø bundet sammen af en base, som er mere lav og inviterer ind med trapper og ramper.
Bygningen som et landskab
Foruden inspirationen udefra læner Søtorvet i Silkeborg sig også op ad C.F. Møllers egen, mangeårige designfilosofi om at skabe sammenhæng og relation imellem bygning og landskab.
- Byggeri og landskab hænger sammen og påvirker hinanden. Derfor står vi næsten altid for både at tegne landskab og bygning, da det er vigtigt med et integreret design, siger Michael Kruse.
Idéen med at se bygninger i direkte sammenhæng med landskab blev for alvor en del af tegnestuens DNA, da grundlæggeren Christian Frederik Møller som sit hovedværk tegnede Aarhus Universitets campus-område i 1931. Arven fra dengang og fokus på at tænke holistisk afspejler sig i Søtorvet.
- Gode materialer, tidløst design og grønne rekreative udearealer er vigtigt for at have et 100 års perspektiv, siger Michael Kruse og kritiserer, at de nye klimakrav til nybyggeri i bygningsreglementet ikke anerkender de brancheaktører, som har et langt perspektiv på holdbarhed.
- I dag belønner lovgivningen kun byggeri med 50 års levetid. Det er uambitiøst. Vi skal arbejde for at lave langtidsholdbare byggerier, der er attraktive og relevante om 100 år. Vi skal alle tage ansvar ved at lave så lidt som muligt, så godt som muligt, og sikre det kan holde så længe som muligt.
Læs flere artikler om boligprojekter