<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> C.F. Møller: Fra Aarhus Universitet til Mærsk Tårnet
C.F. Møller: Fra Aarhus Universitet til Mærsk Tårnet

C.F. Møller: Fra Aarhus Universitet til Mærsk Tårnet

Fotos: Adam Mørk

Mærsk Tårnet er C.F. Møllers vigtigste projekt i nyere tid. Her er man lykkes med et højt ambitionsniveau, hvor bygning og landskab fremstår som en samlet helhed – skabt på skuldrene af en helt særlig dialogbaseret måde at anskue arkitektur på, som ifølge partner Mads Mandrup er kimen til den helt særlige ´forskel´, der gør, at dansk arkitektur er eftertragtet i udlandet.

Aarhus Universitet af C.F. Møller er kendt for den konsekvente brug af gule teglsten og den høje grad af samhørighed med landskabet, og Mads Mandrup ser en del lighedspunkter mellem det snart 90-årige campus-projekt og Mærsk Tårnet.

 

- Det er fint med års mellemrum at måle sig selv som tegnestue, og det er to bygninger med en høj arkitektonisk kvalitet, lang levetid og komplekst indhold til fælles, men samtidig kan man også se hvordan, den arkitektoniske udvikling har taget et kvantespring i forhold til den måde, en bygning går i dialog med omgivelserne. Opdraget for Mærsk Tårnet har været at styrke universitetets internationale profil og samtidig forløse en ambition om at åbne op for den nære by og samfundet generelt, så universitetet ikke fremstår som en lukket verden. Nøglen har derfor været at skabe et transparent og åbent miljø mellem inde og ude, såvel som indvendigt mellem etagerne. Alt sammen ud fra målet om at kunne tiltrække de bedste forskere fra ind- og udland. Og her kan man sige at hvor Aarhus Universitet står fastcementeret som et af de ypperste eksempler på velfærdsstatens tidlige bygningskomplekser, så tegner Mærsk Tårnet sig som et helstøbt billede på velfærdsstatens næste bølge af bygninger, en velfærdsstat version 2-model, om du vil.

 

Mærsk Tårnets udformning er skabt via en multi-parametriske tilgang, der balancerer indhold, funktion og hensyn til omgivelserne, giver tårnets fremtoning en skulpturel egenart og placerer sig nænsomt i forhold til de vigtige standpunkter i byen.

 

 

 

- Man kan drøfte arkitektonisk kvalitet i det uendelige, men det forpligter, når man bygger højt: Her må man være yderst bevidst om ændringerne i byens skyline. Og planter man sig i byens midte og griber op efter byens himmelrum, så skal man også have noget på hjerte, fortæller Mads Mandrup og fortsætter:

 

- Det er også vigtigt at fremhæve byggekvaliteten på Mærsk Tårnet, som er et direkte resultat af, at A.P. Møller Fonden øremærkede støttekroner til arkitektonisk kvalitet – helt specifikt med fokus på udearealer og byggematerialer – og det kan man se det tydelige resultat af i dag. Der er mange af tidens projekter, som skyder op, hvor det skal gå hurtigt, og her foregår det hele desværre alt for ofte på den lave klinge. På Mærsk Tårnet havde vi bygherres og især A.P. Møller fondens fulde opbakning til at øremærke arkitektonisk kvalitet tidligt i processen. En tilgang jeg vil ønske i mere udstrakt grad, også skete i praksis på andre mere almindelige projekter.

 


- I den offentlige byggesektor bliver mange projekter overhalet af konjunkturerne, hvilket betyder, at man må skrælle mere og mere af bygningen. Det er desværre en realitet. I C.F. Møller har vi været heldige at bygge en del interessante projekter for Staten, såsom Aarhus Universitet, og det er en væsentlig del af den samlede sum af dansk arkitektur. Når jeg ser hvad, danske arkitekter viser frem i udlandet, eksempelvis på arkitekturbiennalen i Venedig, så er der rigtig mange statsstøttede projekter, eller privat/ public drevet projekter, der vises frem – og som har været springbræt for tegnestuerne, inklusiv C.F. Møller, og det er af enorm betydning at have den slags referenceprojekter, hvor man holder hævd om den arkitektoniske kvalitet. Man kan sige, at vi alle står på skulderne af velfærdsstatens arkitektur, men først når vi står i udlandet, forstår vi vigtigheden heraf. Her er Mærsk Tårnet jo et stærkt eksempel på et projekt, som både har gjort en forskel for os som tegnestue, men også for standen som helhed i forhold til at positionere os i udlandet.

 

C.F. Møllers udvikling har været successiv vækst fra Danmark til Skandinavien, til nærmarkederne i England, Tyskland og Benelux, hvor man har mange igangværende projekter.

 

 

”Vi er midt i en positioneringstid lige nu”

Inden for en kort periode er der sket store omvæltninger i den danske arkitektbranche, hvor vi har set flere ingeniørvirksomheder overtage danske arkitektvirksomheder, hvilket Mads Mandrup mener, kan være til fordel for de uafhængige tegnestuer i det lange løb.

 

- Ved fusioner kan den store parts kultur nemt overtage den anden, og jeg er ikke sikker på, at tegnestuerne kan præge det hele så meget, som de forventer. Jeg ser en potentiel fare for, at det kan kompromittere arkitektfagligheden i skabelsen af fremtidens byggerier. Til gengæld opnår de opkøbte tegnestuer en umiddelbar konkurrencemæssig fordel, da de med et ingeniørhus i ryggen på en helt anden måde kan dokumentere et stærk samarbejdstrack-record. Umiddelbart er det min fornemmelse, at sammenlægningerne primært giver mening i Norden, hvorimod det i andre lande er en styrke at være uafhængige, da en bygherre i f.eks. Tyskland, som regel selv ønsker at sammensætte sit rådgiverteam, siger Mads Mandrup og slutter af:

 

- Vi følger naturligvis udviklingen, og enhver succesfuld virksomhed reagerer på tidens ændringer. Vores uafhængighed giver i dag mulighed for at indgå i de samarbejdsrelationer, vi mener, er de bedste i forhold til at løse en konkret opgave. Det giver også inspiration, kreativitet og innovation at arbejde på denne måde. En tredje vej at gå er at ansætte ingeniører, som andre danske tegnestuer har gjort. Jeg synes ikke, man kan sige, at den ene vej er mere rigtig end den anden. Det afhænger af den konkrete tegnestue. For os er uafhængigheden en del af vores DNA, og det har fungeret godt i næsten 100 år i arbejdet med at skabe god arkitektonisk kvalitet, men det er klart, at vi er opmærksomme på hvad, der sker om ørene på os. Som alle andre succesfulde virksomheder med mange år på bagen justerer vi hele tiden ind i forhold til hvordan, verden ændrer sig uden at smide vores arv ud med badevandet.