Roskilde Festivals Cirkulære Laboratorium: Et opgør med skraldet

I et særligt område på campingarealet kan man lige opleve 30 forskellige iværksætter-virksomheder, som tester deres produkter og koncepter. For leder af Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival, Kristine Barenholdt Bruun, er det et stort øjeblik at kunne vise de mange spor inden for genanvendelse frem for gæster på festivalen:

 

- Når vi taler med andre europæiske festivaler, så er de meget interesserede i vores arbejde, da man her typisk kun samarbejder med én virksomhed ad gangen, hvor vi lige nu gør det med over 30 forskellige virksomheder. Filantropi og bæredygtighed er i vores kerne, og formålet med det cirkulære laboratorium er tage løsninger ind, der kan hjælpe samfundet generelt. Programmet kører de næste fem år, og selvom testen her på festivalen er det primære produkt, så kører det året rundt, hvor vi bidrager med sparring og netværk til at hjælpe de unge iværksættere videre med deres løsninger til at reducere forbrug og affald.

 

”Plastik er et fantastisk materiale”

Èn af de startups, man lige nu kan opleve på festivalen er Plastic Projects, som blev startet af Frederik K. Brandt for ca. to år siden, hvor han på et DTU-projekt om at bruge solenergi til genanvendelse af plast fik øjnene op for mulighederne:

 

- Vores grundide er at skabe mere værdi via genanvendelses-processen. Plastik kan godt have en dårlig klang for mange mennesker, men det er et stærkt materiale med et stort æstetisk potentiale: Lyset kan falde igennem, og der er uendelige muligheder for at skabe nye mønstre og farvekombinationer. I vores produktion kan vi nærmest male med plastik, og det er en måde at visualisere genbrug på, fortæller Frederik, der selv har udviklet alle maskinerne.

Zilia Roikjær kom med i Plastic Projects for et års tid siden med en baggrund i entreprenørskab og design på KEA:

 

- Vi har brugt meget tid på at tænke over at finde en forretningsmodel for genanvendelse af plast. Det økonomiske fokus er en vigtig del af det, for ellers kommer der ikke skala på, og så ændrer man ikke noget – og vores vision er at forandre branchen og blive den gode industri. Støbeformene er den store investering, så her ser vi en vej i at skabe plader i en ensartet form, som til gengæld kan bruges til en milliard forskellige ting, fortæller Zilia, og for hende er der en stor styrke i, at man selv er involveret i hele værdikæden fra indhentning af råmateriale og produktion til design:

 

- Vores force er, at vi bruger forskellige tilgange og metoder i produktionen, hvorved vi kan skabe et utal af forskellige udtryk og gå i forskellige retninger. Vi kan garantere, at alt er 100 % genanvendt, ligesom vores produkter kan genanvendes igen og igen. Men hvis en kunde ønsker en unik farve ved at bruge et nyt materiale, så er det også en mulighed – vores fokus er, at der er fuld gennemsigtighed, siger Zilia Roikjær og fremhæver, at man i Plastic Projects både kan levere pladerne, som de er samt levere specialdesignede produkt som lamper, smykkeserier mm.

 

Nye cirkulære designs og æstetik

I Plastic Projects arbejder man kun HDPE-plast, der er 100% genanvendeligt, og for Frederik K. Brandt er det i forhold til fremtidens cirkulære økonomi vigtigt, at der på lovgivningsplan bliver strammet op, så man begrænser antallet af forskellige typer af plast:

 

- Plastik er utroligt holdbart, og vi arbejder kun i HDPE og blander forskellige farver, men hvis man mixer PVC og HDPE, så er det et blandingsprodukt, som ikke kan genanvendes mere. Vi genanvender alt, også restprodukter fra vores egen produktion, og det mister ikke styrke af at blive genanvendt. Det er en forudsætning, at vi hele tiden finder leverandører, ligesom affaldskilderne ændrer sig hele tiden – men alt det er en del af konceptet, at når vi anvender forskellige materialer, så giver det også helt forskellige produkter. Og det er der mange arkitekter og designere, som har fået øjnene op for – at man her kan skabe noget meget bæredygtigt og samtidig helt unikt.

 

Plastic Projects er del af Maker, Viadukten, der ligger i langebro København (sammen med flere andre af virksomhederne i Roskilde Festivals Cirkulære Laboratorium), og man er i færd med at etablere strategiske partnerskaber til at vise pladernes mange anvendelsesmuligheder.

 

Enkelthed og fleksibilitet

En anden virksomhed, man kan opleve på Roskilde Festivals Cirkulære Laboratorium er Saml, som startede i 2020, hvor Lasse Bruun Korsholm studerede civilingeniør og bygningsdesign på DTU, og her lavede et stykke arkitektur til Roskilde Festival, men da festivalen blev aflyst pga. corona, så begyndte han at tænke i et byggekoncept udelukkende til midlertidige konstruktioner:

 

- Der er et alvorligt clash mellem den tid, det tager et træ at vokse op og den tid, det stykke træ bruges i en midlertidig konstruktion på en festival. Grundlæggende har vi lavet et byggesystem i træ, der ligesom konstruktions-legetøj, gør det muligt at bygge uden at være låst til ét design. Når man først skærer, borer, skruer eller sømmer i træet, så er det træ kun gunstigt for ét design, og med Saml behøver man ikke andet værktøj end en svensknøgle, fortæller Lasse Bruun Korsholm, der er specielt stolt af beslagets enkle og samtidig yderst funktionelle design, som kan bruges til over 20 forskellige samlinger.

 

- Når vi tænker design, så starter alt i funktionalitet, men æstetik fylder bestemt også noget. Der er en klar genkendelighed ved Saml-konstruktionerne med de karakteristiske huller, som signalerer, at materialerne bliver genanvendt. Og den visuelle fortælling om bæredygtighed kan folk sagtens se værdien i, siger Lasse Bruun Korsholm.

 

Systemet kan bruges til at bygge madboder, podier, platforme til arrangementer, bænke, overdække til skygge, hylder og siddearrangementer – til alle steder med midlertidige og foranderlige behov. Ud over Lasse Bruun Korsholm er Esben Thisgaard Henriksen og Kasper Beck Sørensen i dag en del af Saml, og på årets Roskilde Festival kan man opleve systemet i og omkring Det Cirkulære Laboratorium i forskellige konstruktioner, og for Esben Thisgaard Henriksen er det interessant at teste konceptet:

 

- At vi er med her på Roskilde Festival, kan vi bruge til at få erfaringer. Vi får set andre end os bygge med Saml på workshop her, hvilket er interessant. Og vi skal også huske, at træ er et levende materiale, og da træ-elementerne har været brugt før og stået ude i tre måneder, så kan vi nu se hvordan, træet reagerer anden gang, det er i brug.

 

Træet er douglasgran fra gulvproducenten Dinesens produktionsrester, og kerneved af douglas har en holdbarhed på op til ca. 50 år. Det skyldes, at træet indeholder store mængder af garvestoffer, der beskytter træet. Hvis materialerne skal anvendes igen og igen, skal man også investere i kvalitet, mener Kasper Beck Sørensen og slutter af:

 

- Første gang man anvender Saml, vil det være dobbelt så dyrt som en traditionel løsning, men anden gang er det break-even, og herfra er investeringen tjent ind. Selvfølgelig skal man også indtænke opbevaring, men hvis systemet er i brug andre steder eller ligefrem til udlejning, så stiger potentialet. Det tager tid at finde et marked for nye byggesystemer, men behovet er der helt sikkert – og det er en stor glæde at bruge sin energi på en bæredygtig løsning, der uden videre kan erstatte konventionelle metoder.


Årets vinder af Sustainability Challenge


Vinder af designkonkurrence gør op med efterladte telte

VELUX og Ingeniørforeningen (IDA) har netop kåret vinderen af årets Sustainability Challenge 2022, et træhus, bygget af Thibault Vanheeghe, Nicole Di Santo, Danilo Paciotti og Kristoffer Rander – der til daglig studerer på DTU. ”Træhuset” består af træ og genanvendeligt tekstil, som man kan overnatte i, og præsenterer herve en løsning på de mange efterladte telte, som er et enormt problem for festivalen. Vinderen er udvalgt blandt 10 finaleprojekter, som blev præsenteret foran juryen ved Det Cirkulære Lab. Jakob Nørregaard, Lead Creative hos VELUX og jurymedlem fortæller om vinderprojekt:

 

- Med Sustainability Challenge har vi søgt en løsning, hvor vi kan være med til at afhjælpe nogle af de mange problemer, som Roskilde festivalen oplever med affald på festivalpladsen. Træhuset er helt klart en bæredygtig måde at overnatte på, da det kan pakkes sammen, og bruges flere år i træk. Materialevalget er også virkelig godt, da det er lavet af træ og genanvendt tekstil, og så er det relativt simpelt i sin konstruktion. Man har valgt at skabe en bund af europaller, så man er hævet over jorden, samtidig med at der er fin komfort. Alt i alt en rigtig god løsning, som kan være med til at skabe en mere bæredygtig festival i fremtiden.