
Vandshelters. Visualisering af PAX
Se fremtidsvisioner for tre danske landskaber med mere vand
Skjern Å, Kolindsund samt Kornerup og Ramsødalen. De tre tværfaglige teams har givet hver deres bud på, hvordan det danske landskab kan se ud i fremtiden, hvis vi omfavner at leve med, at vandets veje flyder mere frit.
Gården - 2025 og 2050 scenarier. Illustration af SLA.
Med den grønne trepartsaftale ser vi ind i en omlægning af landskabet, hvor 15 % af landbrugsjorden skal genoprettes til uberørt natur, og samtidig bliver kyster og byer udfordret af stigende vandstande. Det sætter tanker i gang for, hvordan landskabet om 20-30 år vil se ud, hvordan vil vi bo og hvad kan vi dyrke? Det har givet anledning til, at Arkitektforeningen, med støtte fra Dreyers Fond, har bedt tre tværfaglige teams om at give deres bud på fremtidsscenarier for at se vandet som en mulighed for at omdanne landskabet til naturrige områder med andre muligheder for bosætning og dyrkning af fødevarer. De tre forslag blev præsenteret d. 4. marts i Valencia i København.
Vandets veje
De tre teams består af arkitekter og landskabsarkitekter, som er gået sammen med biologer, geologer, urbane designere, landbrugskonsulenter, miljøplanlæggere, kunsthistorikere m.fl. Under titlen ”Vandets veje” har teamene arbejdet med scenarier for tre områder, der alle oplever udfordringer med vand i Danmark:Skjern Å
SLA, ReVærk og Arendse Marie Gulløvs scenarie omhandler en fritsætning af Skjern Å-systemet, der er Danmarks største vandopland. Visionsscenariet tager udgangspunkt i Skjern Å og viser, hvordan man kan vende tilbagegangen i biodiversitet ved at give plads til vandets naturlige bevægelser.
Vandvejen 2045. Visualisering af SLA.
Kolindsund
Schønherr, Pax Arkitekter, Landinspektørerne LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg giver deres visioner for omdannelse af Grenåens vandopland ved Kolindsund. Kolindsunds drænede landskab har stort potentiale for biodiversitet, CO2-reduktion og miljøforbedringer. Kulturlandskabet gentænkes, så naturen og fortidens spor sammen med nutidens teknologier kan sameksistere.
Vandhuset, Stråtårnet og Mosehytten. Visualiseringer af PAX.
Delopland Kornerup og Ramsødalen
Tredje Natur, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia. ILC og Artelia scenarie er udarbejdet med en regenerativ strategi for området Kornerup syd for Roskilde. Det har fokus på en at skabe en sammenhængende omstilling i hovedstadsområdets grønne kiler, der kan integrere mennesker og natur i en sameksistens. Hovedstadsregionen forventer man at vokse frem mod 2024 med 200.000 nye beboere og der er rift om arealerne og skærpede krav til et fremtidssikret opland. Her foreslås lukning af dræn og egnskabelse af vådområder for at håndtere oversvømmelser, og samtidig øge muligheder for rekreative muligheder og biodiversitet.