Udfordringer og muligheder i fremtidens kystlandskaber

Vandet kommer. DAC

Udsving i naturen vil give en større spændvidde i fremtidens landskab. Mangroveagtige skove, moser og organiske vandbassiner, som kan fungere som svamp og levende dige kan meget vel blive en del af den danske natur i Schønherr landskabsarkitekters visioner for naturbaseret klimasikring. Afskærmning kan løse udfordringer med oversvømmelser og stigende grundvand.

For vandet kommer og har betydelige konsekvenser for byer og kyster, men vi er desværre allerede bagud i håndteringen af, hvordan vi skal leve med mere vand i fremtiden, ifølge Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt og kreativ direktør hos Schønherr.

I øjeblikket viser landskabsarkitekttegnestuen to projekter på udstillingen ’Vandet kommer’ i Dansk Arkitektur Center - Copenhagen Islands, visionsprojektet for naturbaseret klimasikring der tidligere blev vist på Arkitekturbiennalen, samt byrums- og klimatilpasningsprojektet Karens Minde Aksen. Begge er bud på byrumsprojekter, der skaber ny værdi for de lokale beboere og byen.

- Vi skal ikke se klimaet som en fjende, men som en allieret. Hvis vi bekæmper det, så taber vi vores identitet undervejs. Vi skal gøre det sammen og vi kan finde stor skønhed  og værdi i ’nye’ landskaber, siger Rikke Juul Gram:

- Vi kommer til at ændre vores forestilling af det danske landskab. Fra våde mangrove-agtige skove til det afbrændte knastørre. Jo mere mangfoldigt et ansigt vores natur får, jo mere interessant bliver den.

Kystlandskaber i fremtiden

Men der er brug for at tænke i og regne på, hvordan får man skabt ny værdi gennem klimatilpasning og hvordan påvirker det menneskenes liv i de zoner, hvor man må lade vandet komme ind.

På Schønherrs kort på udstillingen Vandet kommer, kan man se, hvordan Store Vejleå fra naturens side løber ud mod Vallensbæk og Køge bugt. Infrastruktur på tværs stopper i øjeblikkets åens veje. Men ved at åbne dem op, hæve veje på piller, vil man kunne lave bassiner, der kan optage vandet. På sigt må kystarealer opgives at bebygges omkring Køge, men det vil give andre muligheder for at skabe områder med beboelse langs vandet, forklarer Rikke Juul Gram.

Schønherr har også revurderet planer for Lynetteholmen og sammen med billedhugger Morten Stræde tegnet en vision for et stort dige- og vådlandskab, som kan opsuge vand ved stormflod og samtidig forme et nyt rekreativt rum i København.

Forslag til naturprojekt til Lynetteholmen udarbejdet i samarbejde med billedhugger Morten Stræde

Mange kan tage rollen som klimahelt

Politisk savner hun, at staten tager ansvar, så klimasikringsopgaver ikke bliver skubbet ud til kommunerne. For det er svært at planlægge uden en helhed.

- Vi har brug for en samlet klimaplanlægning i planlovgivningen, for det er svære beslutninger, som lige nu ligger hos kommunerne. Hos Schønherr mener vi, at staten bør gå forrest og formulere de samlede visioner for fremtiden og tegningen af et Danmarkskort med tanke for både natur, klima, vedvarende energi. Når man kan lave en grøn trepart, kan man også lave en blå og de bør være tænkt sammen. For selvfølgelig skal vi også anvende porte, murer, diger, riste osv. for at beskytte det, vi kan.

- Man har gjort det før som i Fingerplanen, Dalgas opdyrkning af heden og i Thorkild Stauning og Folketingets beslutning i 1930erne om, at naturen og kysten er fri til fortolkning for alle.

- Klimatilpasning vil skabe et pres på den private ejendomsret og i fremtiden vil vi måske også skulle tale om forskellige zoner af land i forhold til udsathed. Hvordan vi får lavet en retfærdig fordeling og indretning af samfundet, det er et fælles ansvar, at de beslutninger bliver så lempelige som muligt.

 

Landskabet kan give ny værdi

I Schønherrs visioner for naturbaseret klimatilpasning kan der både skabes øget biodiversitet, mere turisme og nye arbejdspladser. Men der er brug for billeder af, hvad er sker.

- Det vil kræve, at Finansministeriet ser på beregningsmetoder for, hvad det koster og hvilken værditilførsel det kan give i samfundet, mener Rikke Gram:

- Derved vil virksomheder og forsikringsselskaber også få sikkerhed for deres investeringer, for ingen vil investere i bygninger, som ikke ligger sikkert. Vi vil måske også tale om zoner. Der vil skulle tales om en balance ift. samfundsværdi, udsathed og ens husforsikring. Måske kan man kun få sit hus forsikret over en fastsat årrække, hvorefter man må sige, at vi lader vandet komme ind. Det er den svære og dilemmafyldte debat, som vi ikke kan undgå at tage.

Giver vi plads til vandet, kan nye by- og livformer opstå

Naturgenopretning og byrumsløft

Hvordan det kan blive, hvis vi går med naturen, arbejder Schønherr også på i projektet Kolindsund på Djursland, der skal genvinde den 25 kilometer lange tørlagte sø.

Et andet er Skjern Å, som er en del af projektet Vandets veje med Arkitektforeningen og Dreyers Fond, hvor Schønherr sammen med PAX, LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg ser på, hvordan man kan genoprette et mere naturligt system for åen.

Et tredje projekt er Karens Minde Aksen, som er et eksempel på en fin alliance mellem forsyningsselskabet HOFOR og Københavns Kommune, fortæller Rikke Juul Gram:

- 15.000 m3 vand skal kunne løbe gennem området, der har en særlig Sydhavnskultur og her er klimasikring tænkt sammen med et områdeløft i tæt dialog med de lokale beboere i området. Det er noget, Københavns Kommune og omegnskommuner kunne blive gode til og eksportere til hele verden.

Kunsten kan give os billeder af fremtiden

Hvis man skal kunne tale om fælles løsninger for fremtiden, skal man også tale om skønhed, hjemlighed og tilhørsforhold, mener Rikke Juul Gram:

- Kunstnere kan fremmane billeder af en ny natur, så man kan forestille sig, hvad man taler om. Vi lever i dag i et højteknologisk samfund, og vi har brug for naturnære og sanselige indtryk, der kan være en kontrast hertil. Vi har brug for steder, hvor folk vil løbe en tur og få andre naturoplevelser. Landskabet må ikke kun blive en kulisse. Vi skal også selv som mennesker være synlige i fremtidens landskaber.

Læs mere om klimasikring