
Steno Diabetes Center Copenhagen
Soundbest designer akustikken til den gode trivsel
Træ er favoritten i mange akustikløsninger i øjeblikket. Til Steno Diabetes Center Copenhagen har Soundbest udviklet et trælisteloft med indbygget absorbent, der gør monteringen meget enklere
Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen
Trælistelofterne i Steno Diabetes Center Copenhagen giver ikke kun de besøgende en sanselig og rar oplevelse, men sørger også for at akustikken er i top.
Projektet har været lidt særligt, da Soundbest i samarbejde med entreprenøren og arkitekten har udviklet et loftselement, hvor absorbenten er indbygget i selve panelet. Det giver et akustisk fremragende produkt. Samtidig letter konstruktionen entreprenørens arbejde, da loftet kan monteres i en enkelt arbejdsgang. Det sparer på både arbejdstimer og udgifter, fortæller Soundbests projektchef Jesper Krogh.
Til Steno Diabetes Center Copenhagen har Soundbest har leveret 8.500 m2 brand klassificeret trælistelofter, samt 2000 m2 microperforeret akustiske vægbeklædninger med overflade i eg.
- I denne tid sidder mange arkitekter og foreskriver rigtig meget med træ. I dag har vi ikke et eneste projekt, hvor træ ikke er med i den akustiske regulering et eller andet sted, uddyber han.
Andre større byggeprojekter Soundbest har leveret akustikløsninger til er bl.a. Campus Køge, Brande Skole og Steno på AUH Forum Skejby Hospital.
Campus Køge
Campus Køge
Campus Køge
Akustik, design og supervision
Det er ikke nyt for Soundbest at lave specialdesign, faktisk laver de ikke andet som eksperter i akustisk løsninger til projektmarkedet.
Her hjælper de entreprenøren med at løse arkitektens visioner for bygningens udtryk.
Opgaverne stiller høje krav til designudvikling og projektledelse, når mange underentreprenører er involverede.
- Undervejs falder man over problemstillinger, som skal løses.
Det er vores styrke, at vi kan håndtere den løbende projektudvikling, fortæller Jesper Krogh
Kunderne er ofte gengangere, som værdsætter Soundbests anderledes tænkning og store viden om akustisk indeklima.
- Når de ringer igen, kan vi jo mærke, at de synes, at vi gør det godt. Vi er altid med på projekterne fra start til slut.
Supervision er vi stærke på og er synlige ude på byggepladsen, hvor vi supporterer tømrerne. Det er vigtig for os at sikre, at der ikke er nogen, som går fejl af hinanden eller spilder tiden, forklarer han.
Den akustiske effekt ligger i det, man ikke ser
Den akustiske effekt ligger i selve opbygningen af loftelementet og adgangen til de bagvedliggende installationer ligger i selve underkonstruktionen, som bærer loftet.
AUH Forum Skejby Sygehus
Den ser man ikke umiddelbart i den færdige bygning. Soundbest kan med sin mangeårige erfaring levere specialdesignede akustiske produkter til både loft og væg, hvor der er sørget for, at konstruktionerne opfylder brandkravene.
Om Soundbest:
Soundbest er leverandør og producent af akustiske produkter til loft og væg. Med 35 års erfaring i akustikbranchen leverer de akustikløsninger i både træ, mineraluld, gips og stål. Soundbest har egen produktion af trælameller i krydsfiner og massiv træ, MDF med fineret overflade - både som perforerede loft- og vægpaneler eller listebeklædning.